Viden om Vovse

Tævehundens avl, drægtighed og sygdomme

Drægtighedskalender
Fakta om tævens fødsel
Hvornår er min hund kønsmoden?
Hvor lang er tævehundens cyklus?
Hvor lang tid varer tævehundens for-brunst?
Hvor lang tid varer tævehundens brunst?
Hvornår må min hund få hvalpe?
Hvor lang tid er hunden drægtig?
Hvornår kan dyrlægen mærke fostrene?
Hvornår kan dyrlægen scanne fostrene?
Kan dyrlægen tage en blodprøve der kan vise om min hund er drægtig?
Hvornår kan dyrlægen røntgenfotografere fostrene?
Hvordan skal jeg fodre min drægtige tæve?
Hvordan skal jeg fodre i diegivningsperioden?
Hvordan plejer og fodrer jeg moderløse hvalpe?
Hvad er falsk drægtighed?
Kan en sterilisation nedsætte risikoen for dannelsen af brystkræft?
Vækstkurve for normale hvalpe fra fødsel til uge 3 (udgivet af den danske dyrlægeforening)
Vækstkurve for normale hvalpe fra fødsel til uge 8 (udgivet af den danske dyrlægeforening)
Hvad er en neutralisation?
Min tævehund er blevet steriliseret i dag, hvad skal jeg være opmærksom på?
Hvor mange brystkirtler har en tævehund?
Ups - hvor stor risko er der for drægtighed?
Hvor meget fedt og protein er der i hundemælk?
Kan hvalpe i et kuld have forskellige fædre?
Hvornår bør man overveje insemination af tævehunden?
Findes der abortmedicin til tævehunde?
Er en mælkekirtelbetændelse en alvorlig tilstand?


Hundens avl og drægtighed



Til top Hvornår er min hund kønsmoden?
Der er stor forskel på hvor hurtigt hunderacer vokser og modnes. Små hunderacer vil komme i løbetid før store hunderacer. Man siger at hundes første løbetid ligger mellem 6 og 15 måneders alderen. Hunden er mentalt og socialt moden når den er mellem 18 og 36 måneder gammel.


Til top Hvor lang er tævehundens cyklus?
Hos tævehunden er der ca. 6-7 måneder mellem hver løbetid, ligegyldigt om hun parres eller ej. Hos hunderacer af urhundetypen, er der ofte op til 12 måneder mellem løbetiderne. Tævehundens cyklus består af en løbetid og en mellembrunst.
En normal løbetid varer ca. 21 dage. Selve løbetiden inddeles i to perioder: forbrunsten og brunsten. Forbrunsten kaldes også proøstrus, mens brunsten kaldes østrus.
Efter løbetiden kommer tævehunden i mellembrunst. Mellembrunst deles op i en efterbrunsten og i en hormonel hvileperiode der varer frem til næste løbetid. Efterbrunst kaldes også metøstrus, mens hvileprioden kaldes anøstrus. Efterbrunsten varer ca. 60 dage, hvileperioden varer ca. 120 dage.


Til top Hvor lang tid varer tævehundens for-brunst?
Forbrunsten varer ca. 3-14 dage. I forbrunsten vil tævehundens kønsorganer svulme op, ligesom der kan ses blodigt sekret fra kønsåbningen. Der er stor forskel på hvor meget hunde bløder - visse tævehunde bløder meget, mens andre tævehunde kun bløder meget sparsomt. En del tævehunde rengører sig selv, og der vil da kun ses en sparsommelig mængde blodigt sekret. Hanhundene er allerede nu tilstrukket af tævens lugt. I denne periode vil tævehunden dog ikke stå for hanhunden og hun kan da reagere aggressivt, hvis der kommer en påtrængende hanhund.


Til top Hvor lang tid varer tævehundens brunst?
Brunsten varer ca. 7-9 dage. I brunsten vil tævehundens kønsorganer være mindre opsvulmet, ligesom der kan ses gennemsigtigt, strågult sekret fra kønsåbningen. Hanhundene er også nu tilstrukket af tævens lugt. I denne periode vil tævehunden stå for hanhunden og hun kan da blive parret.
Ægløsningen sker i brunsten, dvs. 8-12 dage inde i løbetiden. Det optimale tidpunkt for parring er da 12 dage ind i løbetiden, hvilket svarer til 2-4 dage inde i brunsten. For at opnå en stor sikkerhed for drægtighed, kan det anbefales at din tævehund parres hver 2. dag i al den tid hun vil stå for hanhunden. Når tæven er parret, kan hanhundens sæd overleve i op til 7 dage.
Hvis det er første gang du forsøger at få din tæve parret, kan du kontakte din dyrlæge, der kan bestemme det bedste parringstidspunkt. Dyrlægen kan udtage en blodprøve, der kan vise hvor meget progesteron tævehunden har i sit blod. Progesteron er et hormon. Ved at måle progesteron-niveauet kan dyrlægen fortælle dig, hvornår ægløsningen finder sted. Her bør hundens progesteron-niveau måles hver 2. dag fra løbetidens 9. dag. Dyrlægen kan også undersøge tævehundens sekret, hvorfra parringtidspunktet ligeledes kan bestemmes.


Til top Hvornår må min hund få hvalpe?
Det er vigtigt at din hund er klar til at blive en god hundemor. Hvis du avler på en hund der er for ung, vil hunden ofte blive stresset eller ændre personlighed, fordi hvalpene kræver at tæven er mentalt og socialt moden. Hundens krop kan ligeledes være for ung til at blive hundemor, her kan der opstå fødsels- komplikationer, hvis hunden er for ung. Det anbefales at du venter til hunden er mindst 18-36 måneder gammel, før den bliver hundemor. Her er de helt små hunderacer klar fra omkring 18 måneders alderen, mens de større hunderacer bør vente til de er 24-36 måneder gamle. I sjældne tilfælde kan en for ung hundemor nægte at acceptere hvalpene. I grusomme tilfælde kan hun endda finde på at æde hvalpene, fordi hun ikke kan forholde sig til de små skabninger.
Du bør heller ikke avle på en ældre hund - her bør du ikke avle på en hund der er over 6 år gammel. En ældre hund har ligeledes en større risiko for at få fødselsproblemer.


Til top Hvor lang tid er hunden drægtig?
Parringstidpunktet er kun sjældent på ægløsningtidpunktet og der er da ofte svært at forudsige hvornår hunden skal føde. Hundens drægtighedsperiode måles fra ægløsningstidspunktet og kan variere nogle dage, ligegyldigt hvilken hunderace det drejer sig om. Tæven er drægtig i 58-65 dage, i gennemsnit dog ca. 63 dage. Små hunderacer får ofte et mindre antal hvalpe i deres kuld, mens store hunderacer får et større antal hvalpe i deres kuld.


Til top Hvornår kan dyrlægen mærke fostrene?
Dyrlægen kan mærke fostrene fra dag 20 til dag 35. En ikke drægtig tæve har en meget lille livmoder, mens en drægtig tæve har en forstørret livmoder. En forstørret livmoder kan identificeres, når den får en vis størrelse.
Fosterblærerne kan mærkes på 20. dagen efter parring. På dette tidpunkt er fosterblærerne ofte ligeligt fordelt i livmoderen, og ligger som perler på en snor. Fosterblærerne er små blærer der indeholder fosteret, fosterhinderne og fostervæsken. På 20. dagen er fostrene ca. 1 cm lange, mens fosterblærerne er lidt større.
Dyrlægen kan i denne periode mærke fosterene. En uprofessionel eller hårdhændet behandling kan være skadelig for fostrene og du bør derfor ikke selv gennemærke hundens bug. Det er lettest at gennemmærke en afslappet slank hund, mens stressede eller overvægtige hunde er sværere at gennemmærke.
Fosterblærerne vokser indtil dag 32-35, hvorefter fosterblærerne ligger så tæt, at de ikke kan identificeres som små blærer mere. På dette tidspunkt er det altså svært at mærke den drægtige livmoder og den kan da f.eks. forvekles med en livmoderbetændelse.


Til top Hvornår kan dyrlægen scanne fostrene?
Dyrlægen kan scanne fostrene fra dag 18. Dag 18 kan der allerede ses små sorte fosterblærer på scanningsbilledet, mens du først kan se fostrenes hjerteslag på dag 28. Scanning er en sikker og ufarlig måde at kontrollere om hunden er drægtig. Scanning kan fortælle om fostrene er levende.


Til top Kan dyrlægen tage en blodprøve der kan vise om min hund er drægtig?
Hos mennesker er det ret enkelt at konstatere en graviditet. Vi mennesker kan f.eks. lave en enkel urinprøvetest i hjemmet for at se om kvinden er gravid. Hos hunde findes der desværre ikke så enkle testmetoder, når en drægtighed skal konstateres.
Mange ejere har hørt om en blodprøvetest der kan vise om hunden er drægtig. Dyrlægen kan teste hunden 25-30 dage efter parring. Dyrlægen kan tage en blodprøve, hvorfra han kan vurdere hvor meget relaxin-hormon der findes i hundens blod. Relaxin er et hormon som dannes i tævehundens moderkage. Drægtighedstesten kan dog ikke fortælle om fostrene er levende og du kan få et falsk negativt resultat ved meget små kuld på under 3 hvalpe. De fleste dyrlæger anbefaler derfor ikke blodtesten, fordi den er for usikker.


Til top Hvornår kan dyrlægen røntgenfotografere fostrene?
Dyrlægen kan røntgenfotografere fostrene fra dag 43, idet fostrene først nu har så meget kalk i deres knogler, så de er mulige at identificere på en røntgenfoto. Røntgenfotografering bruges ikke så ofte til at påvise drægtighed, idet ejeren på dette tidpunkt ofte er klar over at hunden er drægtig. Røntgenfotografiet kan dog fortælle hvor mange fostre der er, ligesom det kan fortælle om alle fostrene ligger rigtigt inde i livmoderen. Røntgenfotografering kan ikke fortælle om fostrene er levende.


Til top Hvordan skal jeg fodre min drægtige tæve?
I de første 5-6 drægtighedsuger sker under 30% af den samlede fostervækst. Her ses en lille ændring i tævens vægt og foderoptagelse. I de sidste 3-4 uger af drægtigheden vokser fostrene meget stærkt. Tævens energibehov stiger sidst i drægtighedsperioden og i diegivningperioden. Foderet skal dække tævens almindelige energibehov, tævens energibehov til mælkeproduktion og fostrenes / hvalpenes behov til vækst og vedligehold. Tæven vejer 15-25% mere lige før fødslen end før drægtigheden. Ved et stort kuld hvalpe kan tævens energibehov stige med over 3 gange dens normale vedligeholdsbehov. Det kræver således meget energi at danne mælk til hvalpene.
Da der desværre ikke findes et foder der er specielt fremstillet til drægtige tæver, anbefales det at fodre din drægtige tæve med hvalpefoder fremstillet til små hunderacer. Hvalpefoder fremstillet til hvalpe af store hunderacer er ikke egnet, idet det bl.a. indeholder forholdsvis for lidt energi, ligesom det har et forkert kalcium- og fosfor indhold. Det rette kalcium-indhold er vigtigt, idet der findes meget kalcium i tævens mælk. Kalcium spiller også en vigtig rolle for selve fødslen, idet kalcium er med til at regulere og styrke de normale veer. Kontroller derfor varedeklarationen før du køber dit foder.
Drægtige hunde skal have et godt foder med en høj energikoncentration og en god fordøjelighed. Det er vigtigt at tæven og hvalpene får den energi, protein og alle de næringstoffer de behøver. Tæven skal have sit almindelige foder de første 5-6 uger af drægtigheden. Når din tæve er 5 uger henne skal det nye foder introduceres over en periode på 7 dage, så tævens mavetarmkanal kan nå at vænne sig til foderet. Fodermængden skal nu øges gradvist, så tæven får 15-25% mere energi på fødselstidpunktet end i begyndelsen af drægtigheden. Antallet af måltider bør øges sidst i drægtigheden og foderet skal da fordeles over flere mindre måltider. De sidste 2-3 dage før fødslen nedsættes fodermængden. Tæven vil drikke mere vand sidst i drægtighedsperioden og i diegivningsperioden. Det er meget vigtigt at du giver din tæve rent vand med stuetemperatur, da der kræves en stor mængde vand til dannelsen af mælk og blod.
Tæven skal være i god fysisk form. Hvis hun er undervægtig, vil hun have svært ved at videregive energi og næringsstoffer til sine fostre. Hvis hun er overvægtig kan hun få fødselsvanskeligheder. Din tæve skal motioneres godt, men forsigtigt. Gå lange ture med hende og aflys al krævende fysisk aktivitet såsom væddeløb, agility og jagt. Tæven må ikke fodres under fødslen, hun må dog gerne drikke drikke vand med stuetemperatur.
Der kan til tider ses kalciumunderskud, det såkaldte mælkefeber, sidst i drægtigheden eller 2-3 uger efter fødslen. Du må dog ikke tildele ekstra kalcium, med mindre dette sker i samarbejde med din dyrlæge. Kalciumtilskud er især relevant, hvis tæven vejer under 10 kg eller hvis tæven tidligere har lidt under kalciummangel ved drægtighed og / eller diegivning. Da et kalcium-overskud kan være lige så farligt som et kalcium-underskud er det vigtigt at du kontakter din dyrlæge, så I sammen kan vurdere om tæven vil have nytte af et kalciumtilskud.


Til top Hvordan skal jeg fodre i diegivningsperioden?
Efter fødslen vil tæven producere mælk til hvalpene. Den allerførste råmælk indeholder mange næringsstoffer og antistoffer. Denne råmælk kaldes colostrum og er livsvigtig for de små hvalpe. Tæven har oftest mælk nok - der kan dog være mangel på mælk, især ved meget store kuld. Ved uheldige omstændigheder, må ejeren opflaske et kuld hvalpe med mælkeerstatning.
Da der desværre ikke findes et foder der er specielt fremstillet til drægtige tæver, anbefales det at fodre din drægtige tæve med hvalpefoder fremstillet til små hunderacer. Ved diegivningen gives 1 1/2 gange den normale fodermængde første uge efter fødslen, 2 gange den normale fodermængde den anden uge efter fødslen og 3 gange den normale fodermængde den tredie uge efter fødslen. 3 dage før fravænning, dvs. når hvalpene skal tages fra moderen, skal du nedsætte tævens foderration. Her skal du holde foderet tilbage dagen før fravænning, hvorefter du skal give 1/4 af tævens foderration de første 3 dage efter fravænningen. Herefter skal tæven op på sit normale foder og sin normale foderration i løbet af de næste 7-9 dage.
Vej hvalpene 1-2 gange ugentligt så du kan følge deres udvikling. Vær opmærksom på faresignaler: hvis en hvalp ikke tager på i vægt eller taber sig; hvis en hvalp er mindre aktiv eller føles koldere end sine kuldsøskende, eller hvis en hvalp har svagere muskler end sine kuldsøskende. Du bør kontakte din dyrlæge, hvis hvalpene til stadighed piver - også efter fodring. Hvalpenes piven kan tyde på at der er et eller andet galt.


Til top Hvordan plejer og fodrer jeg moderløse hvalpe?
Tæven spiller en vigtig rolle, da hun giver hvalpene føde, varme og tryghed. Ved uheldige omstændigheder som sygdom og død, må du som ejer opflaske et kuld hvalpe med mælkeerstatning.
Hvalpe er sarte små væsener, der kræver meget stor omsorg og kærlighed. Diarre eller lungebetændelse kan hurtigt tage livet af de små, og det er derfor vigtigt at give hvalpene det rigtige foder, ligesom det er vigtigt at holde hvalpene et sted hvor der er varmt, tørt, og hvor det ikke trækker.
Det er også vigtigt at vide noget om hvalpenes psykologiske udvikling, da du på denne måde vil kunne opfostre mere rolige og selvsikre hvalpe. Det anbefales ligeledes at støtte hvalpenes tarmfunktion ved at tildele mælkesyrebakterier.
Læg hvalpene i en skotøjsæske med håndklæder eller køkkenrulle og placer skotøjsæsken 10 centimeter fra en radiator. Omgivelsestemperaturen skal være 29.5 - 32.0oC for ét ugers hvalpe, 26.5oC for 3-4 ugers hvalpe, mens 6 ugers hvalpe behøver 21.0oC. Hvis tæven havde været hos hvalpene havde hun holdt dem varme, men det er dig som ejer der har ansvaret for at hvalpene holder deres kropstemperatur. Underkøling eller overophedning kan slå hvalpene ihjel.
Hvalpe fravænnes i alderen 4 - 8 uger, frem til 4 ugers alderen skal de opfostres med mælkeerstatning. Fra 4 ugers til 8 ugers alderen skal hvalpene have mælkeerstatning og dåsefoder fra en flad tallerken. På denne måde lærer hvalpene af æde, ligesom deres mavetarm-kanal vænner sig til det nye type foder.
Der findes tabeller over, hvor meget hvalpe skal spise dagligt. Da hvalpene er meget følsomme overfor overfodring, anbefales det dog at underfodre en smule. Vær derfor varsom, og lad hvalpene bestemme hvornår de ikke ønsker mere foder. Følg desuden varedeklarationen på produktpakken.
Hvalpene drikker bedst af en sutteflaske. Hvis mælken tvinges i hvalpen, kan den fejlsynke mælken, og vil da få en ondartet lungebetændelse. Det er således meget vigtigt at hvalpene drikker selv. Du bør straks kontakte dyrlægen, hvis du har meget svage hvalpe der ikke kan drikke selv. Hvalpene skal fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 8-10 dage. Det er en god ide at veje hvalpene én gang dagligt på en køkkenvægt, på denne måde får du vigtige oplysninger om de enkelte hvalpe generelle trivsel.
Nyfødte hvalpe skal fodres med sutteflaske 5-6 gange dagligt, ved 2 ugers alderen skal hvalpene fodres 4 gange dagligt. Når alle er mætte, skal du tage et stykke varmt, fugtigt vat og med dette gnide hvalpene på maven, fra navlen og ned mod endetarmsåbningen. Da hvalpene endnu ikke selv kan komme af med afføringen, skal tæven slikke hvalpene på maven for at stimulere mavetarmkanalen, så hvalpene komme af med afføringen. Du skal nu efterligne tævens slikken. Det kan tage sin tid før afføringen afsættes, det er dog vigtig at du er tålmodig, idet hvalpene vil dø, hvis de ikke kommer af med deres afføring.
Ved 4 ugers til 8 ugers alderen skal hvalpene lære at æde fra en tallerken med dåsefoder. Målet er at alle hvalpe kan spise fra en tallerken ved 6-7 ugers alderen. Hæld først lunken mælkeerstatning på tallerkenen. Efter 3-4 fodringer med mælkeerstatning på tallerkenen, vil hvalpene finde ud af hvad det drejer sig om og du kan da begynde at blande mælken op med dåsefoder. Husk at fjerne foderet senest 2 timer efter fodringen, på denne måde undgår du at der dannes sygdomsfremkaldende bakterier i foderet. I sommermånederne bør foderet stå i skyggen, det bør beskyttes mod fluer og andre insekter, ligesom det bør fjernes kort efter fodringen.
Vær opmærksom på faresignaler: Hvis en hvalp ikke tager på i vægt eller taber sig; hvis en hvalp er mindre aktiv, virker fraværende eller føles koldere end sine kuldsøskende, eller hvis en hvalp har svagere muskler end sine kuldsøskende. Du bør kontakte din dyrlæge, hvis hvalpene til stadighed piver - også efter fodring. Hvalpenes piven kan tyde på, at der er et eller andet galt.


Til top Hvad er falsk drægtighed?
Falsk drægtighed er en af naturens praktiske opfindelser. Tilstanden kan ses hos alle tæver, uanset hunderace og alder.
I naturen vil en tæve parres i sin løbetid og vil da gå drægtig i ca. 63 dage, dvs. 9 uger, hvorefter den vil føde sine hvalpe. Der vil dog altid være tæver der ikke parres i deres løbetid. Disse tæver vil naturligvis Ikke få hvalpe, men kan i stedet blive falsk drægtige. Man kalder denne tilstand falsk drægtighed, fordi hunden fejlagtigt tror at den er drægtig.
Tævehundens krop vil ca. 6-12 uger efter løbetiden, virke uforstående overfor at den ikke føder hvalpe. Når tævehunden er falsk drægtig, kan den få øget eller nedsat appetit, den kan i visse tilfælde få et forøget bugomfang og kan lægge mælk ned i brystkirtlerne. Visse hunde slikker sig meget på brystkirtlerne, hvilket kan føre til en overfladisk hudbetændelse og forøget hævelse i kirtlerne. Tævehunden virker ofte rastløs og samler små bamser og legetøj, som den lægger op i sin kurv. Med andre ord, vil en falsk drægtig tæve løbe rundt med en enormt stor "moderfølelse" indeni sig.
Falsk drægtighed skyldes især hormonet prolaktin. Den falske drægtighed varer ofte 1-3 uger og er en tilstand der ofte går i sig selv. I visse tilfælde kan tilstanden dog være meget frustrerende for ejeren, ligesom det er synd for tævehunden, hvis hun går og virker rastløs og ked af det.
Der findes medicin der stopper den falske drægtighed i løbet af få dage. Hvis du har en mistanke om at din hund er falsk drægtig og virker nedstemt, bør du kontakte din dyrlæge. Det er vigtigt at få en snak med dyrlægen, før der gives speciel medicin, idet det er vigtigt at udelukke at din hund er drægtig eller har en livstruende livmoderbetændelse.
Hvis din hund har tendens til falsk drægtighed, dvs. har været falsk drægtig flere gange, vil din dyrlæge anbefale at din hund bliver steriliseret, så din tæve ikke får dette problem i fremtiden.
I naturen er falsk drægtighed godt, rent adfærdsmæssigt, idet de falsk drægtige tæver her vil hjælpe de diende tæver med at passe de nyfødte hvalpe.


Til top Kan en sterilisation nedsætte risikoen for dannelsen af brystkræft?
Ja, risikoen for dannelse af brystkræft nedsættes, hvis din hund steriliseres i en ung alder. Hvis din hund steriliseres før sin første løbetid, har den 0.5% risiko for at få mælkekirtelkræft i forhold til den ikke steriliserede tæve. Hvis din hund steriliseres før den anden løbetid, har den 8.0% risiko for at få mælkekirtelkræft i forhold til den ikke steriliserede tæve. Hvis din hund steriliseres efter den anden løbetid, har den 26.0% risiko for at få mælkekirtelkræft i forhold til den ikke steriliserede tæve. Hvis hunden steriliseres efter 2.5 års alderen er der ingen forebyggende effekt.
Der er fordele og ulemper ved en sterilisation og det er da vigtigt at få en god snak med din dyrlæge inden du beslutter dig for at sterilisere din tævehund.


Til top Hvad er en neutralisation?
"Neutralisation" er en samlet betegnelse for at fjerne muligheden for, at et dyr kan reproducere sig og få afkom. Man siger at man "kastrerer" en hanhund og "steriliserer" en tævehund. Ved kastration af hanhunden fjerner dyrlægen hundens testikler, men lader pungen sidde tilbage. Ved sterilisation af tævehunden fjerner dyrlægen hundens livmoder og æggestokke.
Når der ikke er foretaget en neutralisation siger man, at hunden er "intakt". Intakte tævehunde kan komme i løbetid, mens intakte hanhunde har evnen til at parre sig, med risiko for drægtighed.


Til top Min tævehund er blevet steriliseret i dag, hvad skal jeg være opmærksom på?
Ved sterilisation af tævehunden fjerner dyrlægen tævehundens livmoder og æggestokke. Tævehundens to æggestokke, producerer det hunlige kønshormon østrogen, der styrer hundens løbetider.
Sterilisationen er foregået i fuld bedøvelse, hunden vil derfor virke lidt træt og usikker på benene resten af dagen. Placer din hund et varmt og trygt sted i hjemmet, og undgå at andre dyr eller børn forstyrrer den. Du bør kun give hunden små portioner foder, idet den ellers kan risikere at forsluge sig eller få foderet i den gale hals. Hvis din hund virker usædvanligt træt eller nedstemt bør du kontakte din dyrlæge, idet dette f.eks. kan være tegn på at din hund har svært ved at komme sig over sin narkose.
Sterilisationen af din hund foretages gennem et snit i bugvæggen. I dette område er pelsen barberet væk og du kan forvente at der går 6-8 uger før pelsen atter har sin normale længde. Hunden vil ofte være barberet på det ene eller begge forben, idet mange dyrlæger giver hunden sin bedøvelse direkte i blodkarret. Efter operationen bør du dagligt kontrollere operationsområdet for misfarvning og hævelse og kontrollere at der ikke flyder væske, blod eller betændelse fra såret. Hvis du mener at såret ser unormalt ud, bør du ligeledes kontakte din dyrlæge.
Det er meget vigtigt at din hund ikke slikker i såret, idet såret da kan springe op eller blive inficeret. Brug derfor altid den udleverede skærm. Skærmen bruges de næste 10 dage og bør kun tages af hunden i kortere perioder: ved lufteture eller når hunden skal æde og drikke.
De fleste hunde syes med tråde der skal sidde i 10 dage, herefter kontrollerer dyrlægen såret og fjerner trådene. Din hund kan eventuelt være limet eller syet med "skjulte tråde", dvs. syet med selvopløselige tråde i underhuden. Hvis din hund er limet eller syet med skjulte tråde, vil du blive informeret herom. I disse tilfælde skal dyrlægen blot kontrollere såret, men ikke fjerne tråde. Det anbefales, at du holder dit dyr i ro de første 24 timer efter operationen, herefter bør hunden luftes i snor indtil trådene er fjernet.
Efter en sterilisation er der større risiko for at din hund bliver overvægtig, det skyldes bl.a. tævehundens let nedsatte aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt at du tilpasser hundens fodermængde til dens nye livsstil. Du bør som udgangspunkt gå ud fra den vejledende fodermængde på foderpakningen, men husk at mængden kun er vejledende, idet en steriliseret tævehund ofte har godt af en mindre portion foder end angivet. Du kan også vælge light-foder til din tævehund, på den måde bliver hundens foderportioner ikke mindre, idet foderet indeholder relativt mindre energi. Det anbefales at notere hundens vægt på sterilisationsdagen og sammenligne denne vægt med hundens vægt 1-2 måneder efter sterilisationen. Hvis vægten er steget bør du være ekstra vagtsom overfor overvægt. Du bør da regulere fodermængden eller fodertypen så den passer til din hund.


Til top Hvor mange brystkirtler har en tævehund?
De fleste tævehunde har 10 brystkirtler: 4 i brystregionen, 4 på bugen og 2 i lyskeregionen. Hvis hunden får mere end 8 hvalpe, kan der være problemer med mælkemængden, idet der ofte er 2 brystkirtler der giver mindre mælk. Det kan da være nødvendigt at supplere med en specielt fremstillet mælkeerstatning til hvalpe.


Til top Ups - hvor stor risiko er der for drægtighed?
Mange hundeejere oplever den uheldige situation: den løbske tævehund er løbet sig en tur i nabolaget. Men hvor stor risiko er der for drægtighed, hvis din tæve bliver parret? Det vurderes at det er ca. 50% af alle parringer der fører til drægtighed. Hvis din tævehund ikke bliver drægtig, kan dette f.eks. skyldes hanhundens dårlige sædkvalitet eller at tævehunden ægløsningstidpunkt var uforudsigeligt. Hvis du har mistanke om en ufrivillig drægtighed kan din dyrlæge rådgive dig i forhold til en fremprovokeret abort.


Til top Hvor meget fedt og protein er der i hundemælk?
Hundemælk indeholder ca. 9.5% fedt, 9.3% protein og 3.1% lactose. Kattens mælk indeholder 7.1% fedt, 10.1% protein og 4.2% lactose. Hundemælk indeholder således væsentligt mere fedt og protein end f.eks. komælk. Komælk kan da heller ikke bruges til at opfostre hunde, her skal der bruges specielt egnet hvalpemælk. Mælkens fedtindhold afspejler dyrets væksrate. Det forventes at en hvalp har nået det dobbelt af sin fødselsvægt ca 9 dage efter fødslen, til sammenligning forventes det at en kalv ført har fordoblet sin fødselsvægt 70 dage efter fødslen. Et højt fedtindhold er naturens måde at give dyret en høj vækstrate.


Til top Kan hvalpe i et kuld have forskellige fædre?
Ja. Når et kuld hvalpe fødes, fødes disse som søskende og ikke som f.eks. enæggede trillinger eller syvlinger. Dette skyldes at tævehunden frigiver et vist antal æg der er klar til befrugtning. Hvilken far hvalpen får, afhænger af hvilken sæd der befrugter det enkelte æg. Tilsvarende vil en kvinde der frigiver 2 eller flere æg, få børn der genetisk ikke er mere ens end to søskende vil være, netop fordi de stammer fra forskellige æg.

Opdrættere finder en bestemt hanhund som kan tilføje bestemte gener til deres hvalpe

Hvis en tæve parres med flere hanner i sin løbetid, kan nogle af hendes æg således blive befrugtet af én hanhund, men andre æg kan befrugtes af en anden hanhund. Hvalpene bliver mere forskellige og kan hver især have en anden far, men selvfølgelig samme mor. Hvis man kender til de hanhunde der har parret moderen, kan man vha. en DNA test afsløre hvilken far den enkelte hvalp har. Som hos mennesker, sker der i mere sjældne tilfælde en deling af æggene, hvorved der opstår såkaldte enæggede tvillinger, her vil 2 hvalpe i kuldet være genetisk ens.
Opdrættere overvejer helt nøje hvilken hanhund der kan tilføje de bedste gener til deres hvalpe, her vil det altid være én bestemt hanhund der er far til kuldet.


Til top Findes der abort-medicin til tævehunde?
Ja, der findes en ny form for abort-medicin, der kan benyttes op til 45 dage efter parring. Denne nye form for abort-medicin er meget mere skånsom end de typer medicin der hidtil har været tilgængelige. Den nye medicin giver en bedre kontrol over abort-forløbet og der ses langt færre bivirkninger ved brug af denne nye type medicin. Medicinen gives af dyrlægen som 2 injektioner med 24 timers mellemrum.
Ved mistanke om uønsket drægtighed anbefales det at tævehunden får abort-sprøjten så tidligt som muligt, idet dette giver færrest bivirkninger. Tævehunde er drægtige i ca. 63 dage og det vil derfor være bedst hvis tævehunden får abortsprøjten senest 20 dage efter parringen. Hvis aborten sker senere, vil aborten foregå som en for tidlig fødsel, hvilket indebærer en større sundhedmæssig risiko for hunden.
Ved tidlig abort kan der komplikationer i døgnet efter abort-sprøjten. Ejeren bør derfor have et døgn-telefonnummer til en dyrlæge. Ved sen abort kan hunden få mere alvorlige komplikationer og det anbefales derfor at hunden indlægges hos dyrlægen til observation natten over. Da en mere sjælden bivirkning kan være en tilstødende livmoderbetændelse, kan dyrlægen vælge at give antibiotika sammen med abort-sprøjten. Efter aborten vil tævehunden ofte meget hurtigt komme i løbetid igen.


Til top Er en mælkekirtelbetændelse en alvorlig tilstand?
Ja, det kan det meget hurtigt blive. En mælkekirtel-betændelse kaldes også en mastitis. En mælkekirtel-betændelse er en relativt sjælden sygdom, der oftest opstår i forbindelse med øget aktivitet i mælkekirtel-vævet. Sygdommen opstår derfor ofte i perioden efter en fødsel, dvs. når mælkekirtlerne producerer mælk, i forbindelse med falsk drægtighed, hvor hormonet prolaktin kan give mælkeproduktion, hævelse og spændinger i hundens mælkekirtler og ved mælkekirtelkræft, hvor mælkekirtel-vævets celler vokser unormalt.
En mælkekirtel-betændelse kan bl.a. opstå ved diegivning, fordi sygdomsfremkaldende bakterier får adgang til mælkekirtel-vævet, hvorved der opstår en lokal betændelsestilstand. Mælkekirtlerne er i diegivningsperioden mere udsatte for infektion, idet kirtlerne bliver brugt så meget, at der bl.a. kan opstå rifter eller småsår omkring brystvorten, hvorved hudens naturlige modstandsbarriere, mod udefrakommende organismer, nedsættes. Der er således en forøget risiko for mælkekirtel-betændelse, hvis hunden dier i beskidte omgivelser, hvorved sygdomsfremkaldende bakterier kan få adgang til mælkekirtlerne.

Der kan dannes en byld i én eller flere mælkekirtler. I sådanne tilfælde er mælkekirtel-betændelsen meget alvorlig og der vil være fare for at der opstår koldbrand i mælkekirtlerne og i huden over mælkekirtlerne.

Hvis der er betændelse i hundens mælkekirtler, vil disse blive mere hævede, røde, smertefulde og varme. Herudover vil mælkekirtlernes mælk blive mere tyktflydende og misfarvet, og oftest vil mælken blive mere gullig brun, blod-tilblandet og / eller ildelugtende. Hvis brystkirtlerne er meget spændte, er tilstanden meget smertefuld og tæven vil ofte få feber, virke smertepåvirket, nedstemt og miste appetitten. Hvis tæven er diegivende, vil sygdommen også påvirke hvalpene, dette fordi tæven ikke har overskud til at tage sig af hvalpene og fordi tæven ikke lader hvalpene die, idet det er alt for smertefuldt for hende.
Hvis du har mistanke til at din hund er ved at udvikle mælkekirtel-betændelse bør du henvende dig til din dyrlæge der kan undersøge mælkekirtlerne. Hos tæver med hvalpe, kan dyrlægen i visse tilfælde også finde en tilbageholdt moderkage i forbindelse med mælkekirtel-betændelsen. Hvis en mælkekirtel-betændelse opdages i tide, kan en antibiotika-behandling oftest få bugt med betændelsen - desværre opdages sygdommen ofte ret sent, fordi det er svært at vurdere hvornår en mælkekirtelhævelse er godartet og hvornår den er ondartet. Ved tvivlsspørgsmål er det derfor altid vigtigt at kontakte sin dyrlæge.
Hvis din hund har en mild form for mælkekirtel-betændelse vil din dyrlæge give din hund en antibiotikabehandling og smertestillende medicin. Aloe-vera gel, varme omslag og blid massage kan i visse tilfælde også være gavnlig. I samråd med dyrlægen skal det også vurderes hvorvidt det kan hjælpe at udmalke mælkekirtlerne.
Dyrlægen vil oftest anbefale at hunden kommer til kontrolundersøgelse for sin mælkekirtel-betændelse, dette fordi tilstanden, trods antibiotika, meget hurtigt kan udvikle sig uhensigtsmæssigt, hvorved der kan dannes en byld i én eller flere mælkekirtler. I sådanne tilfælde er mælkekirtel-betændelsen meget alvorlig og der vil være fare for at der opstår koldbrand i mælkekirtlerne og i huden over mælkekirtlerne. Hvis mælkekirtel-betændelsen udvikler sig på en sådan måde, er en operation nødvendig. I meget voldsomme tilfælde, kan hunden få en blodforgiftning og dø af sin mælkekirtel-betændelse.
I det enkelte tilfælde vil dyrlægen også vurdere om det er bedst at fjerne hvalpene fra moderen, og give hvalpene tilskud af modermælkserstatning. I visse tilfælde kan det være til gavn for tæven at kirtlerne udmalkes af hvalpene, i andre tilfælde kan mælken være så forurenet at hvalpene absolut ikke bør drikke den.
Der findes flere faktorer der kan fremme risikoen for at en få mælkekirtel-betændelse. Hvis tæven har et meget lille kuld hvalpe, vil mælkekirtlerne ikke altid blive malket helt ud, hvilket kan forøge risikoen for at der opstår en mælkekirtel-betændelse. I sådanne tilfælde kan det være nyttigt at udmalke resterende kirtler, så risikoen for betændelse nedsættes. Som nævnt er det også meget vigtigt at der er en god hygiejne i hjemmet, så sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan få adgang til mælkekirtel-vævet. Ved tvivlsspørgsmål bør du kontakte din dyrlæge.



Relevante informationer om sundhed og sygdom må på ingen måde kompensere eller erstatte den kliniske undersøgelse, rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008