Viden om Vovse Hundens adfærd

Dominans og adfærdsproblemer

Hunden kaldes menneskets bedste ven. Hunden har en god evne til at leve sammen med mennesker fordi hundens forhold til sin familie minder om hundens naturlige sociale levemåde sammen med hundeflokken. Hundens store popularitet skyldes således dens sociale natur. Hunden er et flokdyr der har en medfødt evne til at lære at kommunikere med andre hunde og mennesker.
Selvom hunden og mennesket kan kommunikere, er det alligevel vigtigt at huske, at en hund ikke er et menneske og at der stadigvæk er en masse muligheder for at der opstår misforståelser mellem hund og ejer. På denne side får du en introduktion til begrebet dominans og lederskab, ligesom du kan læse om de faresignaler der kan ses hos en hund med forøget dominans indenfor familien.

Til top

Hvad er dominans og lederskab?

Det er svært og forkert at menneskeliggøre hundens dominans- og underdanigheds-forhold, dvs. at trække en lige linje mellem hundens og menneskets forståelse af ordene dominans og underdanighed. Dominans kan beskrives på mange forskellige måder. Indenfor adfærdsforskningen er der således mange forskellige bud på hvad dominans er og hvordan en hund udviser dominans-adfærd. Dominans bliver i denne tekst sammenlignet med lederskab.

• Hunde trives bedst i en lille social gruppe eller flok, denne flok kan også inkludere mennesker. Hundens flok har et lederskabs-rangorden, hvor hvert enkelt individ har en rangplacering. Indenfor flokken hersker der en ekstrem loyalitet overfor det enkelte individ. Hunden er altid opmærksom på sin egen rangplacering i forhold til de andre medlemmer i flokken. Hundens sociale forhold baseres således i høj grad på dominans og underdanighed.
• Under ideelle forhold er det hundens sociale natur at forsøge at undgå konflikt og fremme social stabilitet indenfor flokken. Stabilitet betyder at alle medlemmer i flokken har en fast rangorden som ikke til stadighed udfordres eller ændres.
• Hundens dominans-kropssprog overfor andre hunde er nøje studeret og meget velbeskrevet. Dominans-kropssproget overfor mennesker indeholder ofte flere elementer, fordi hunden ikke befinder sig i sin naturlige hundeflok, men i en menneskeverden sammen med sin menneskeflok.

Til top

At leve sammen med en dominerende hund

En dominerende hund befinder sig højest i rangordenen i forhold til hele sin familie eller dele af sin familie. Hunden opfører sig med andre ord "overlegen" som en "konge" og forventer at lavere placerede familiemedlemmer tilfredsstiller dens behov og ønsker. Ligeledes vil hunden ikke finde sig I krav fra lavere placerede familiemedlemmer. En sådan dominans-adfærd skaber hurtigt problemer i familiens dagligdag.

• Ejere beskriver deres dominerende hund som hensynsløs, voldsom og påtrængende. Ejere beskriver ofte hunden som deres bedste ven og kan derfor ikke forstå at hunden udnytter deres venlighed og kærlighed. Ofte kan ejeren ikke forstå hvorfor hunden tager sådan på vej.
• Hyppigt tager ejeren særlige hensyn for ikke at fremprovokere ubehagelige situationer i forhold til deres hund. Mange ejere bruger ihærdigt særlige tricks for at få hunden til at reagere på selv de letteste kommandoer, ligesom ejere til tider må omlægger deres vaner for at få dagligdagen til at fungere.
• Dominans-adfærd kan i uheldige tilfælde udvikle sig til dominans-aggression. Ved dominans-aggression kan hunden udvise dominerende og aggressiv adfærd såsom at knurre, true eller bide familiens medlemmer, hvis tingene ikke lige fungerer efter dens hoved eller hvis den føler at dens rangplacering og dominans trues.
• Hvis din hund har et problem med dominans-aggression er det meget vigtigt at du taler med en dygtig adfærdskonsulent. En aggressiv hund skal behandles meget varsomt, så familiens medlemmer ikke risikerer at blive bidt.

Til top

Hvorfor opstår et dominans-problem?

Hunden har brug for en rangorden i den flok, dvs. den familie den lever sammen med. Denne rangorden bestemmes af de enkelte individers lederskabsevner. Dominans er altså et spørgsmål om ledelse af flokken og det er derfor vigtigt at ejeren har gode lederskabsevner, da ejeren ellers ikke kan være flokfører.

• I hundens verden er der ikke noget der hedder "almen høflighed", "ligeværdighed" eller "noget for noget". Hunden lever i nuet og udnytter rent instinktivt enhver situation på bedst mulig måde og til sin egen fordel. Hunden har altså ingen indbygget evne til at skelne rigtig fra forkert opførsel, med mindre hunden lærer det.
• Dominans er relativt og afhænger både af ejerens, familiens og hundens adfærd og evne til at lede flokken. Dominans-problemer opstår ofte for at udfylde et tomrum, fordi der ikke er en fast rangorden i den familie hunden lever sammen med. En hund kan få et dominans-adfærdproblem hvis den adopteres af én familie, mens den kan fungere fint, hvis den adopteres af en anden familie, hvor der er en veldefineret rangorden. Et dominans-problem opstår kun, hvis hunden får frihed og plads til at opføre sig dominant.
• I hundens verden er man enten leder eller bliver ledet - hunden forstår simpelthen ikke andet - og det er dette forhold ejeren skal være klar over. Det er karakteristisk at dominans-problemer ofte ses i familier hvor hunden opfattes som et menneske, et barn eller rigtig god ven, idet hunden får lov til at tage sig alt for mange friheder. Ejeren kan ikke forstå hvorfor hunden udnytter den venlighed, kærlighed og frihed som ejeren giver hunden.
• I sådanne situationer er det vigtigt at se det hele med hundens øjne og det er da ikke så svært at forstå, hvorfor hunden misforstår familiens gode hensigter. En hund kan hurtigt opfatte og udnytte familiens venligheder som en slags "servicering". Familiens hengivne adfærd er i sig selv en dominansstyrkende adfærd, idet hunden, lidt firkantet sagt, kan opfatte familiens medlemmer som tjenere, der efter ønske giver hunden hundefoder, guffer, kødben, gåture, kærlighed, massage osv.
• Det er vigtigt at forstå at en hund ikke er et menneske eller et barn. Du kan forklare et barn hvad der er den rette opførsel, idet et barn kan forstå den fremtidige konsekvens af det det gør. En hund kan forstå konsekvensen her og nu, men ikke på længere sigt.

Til top

Faresignaler i familien og hos hunden

Visse hunde har større risiko for at få et dominanrelateret adfærdsproblem. Herunder lister jeg nogle eksempler på hvilke forhold man som ejer skal være ekstra opmærksom på:

• Dårligt socialiserede hunde har sværere ved at kommunikere, fordi de ikke har lært at udtrykke det rette kropssprog og forstå andre hundes eller menneskers kropssprog. Dårligt socialiserede hunde har derfor ofte svært ved at etablere og fastholde en stabil rangorden i deres familie. Disse hunde bliver derfor oftere involveret i konfliktsituationer der vedrører dominans. Fordi ejer og hund har en dårlig kommunikation, og ofte misforstår hinandens signaler, opstår der mange unødige konfliktsituationer. Hvalpemotivation og grundlæggende lydighedstræning anbefales derfor til alle hundeejere og hunde, ligegyldigt om hunden skal være brugshund eller almindelig kælehund. Ved hvalpemotivation og lydighedstræning lærer hund og ejer at kommunikere med hinanden, ligesom hunden lærer at kommunikere med andre hunde og mennesker. Ligeledes vil ejeren fastsætte sin lederskabsplacering ved at stille krav til sin hund.
• Der findes hunde der rent instinktivt, for enhver pris, ønsker at være leder af flokken - sådanne hunde ses heldigvis sjældent. Sådanne hunde kaldes alfa-hunde og kan være meget svære at have i en almindelig familie. Alfa-hunde udviser bl.a. et meget tydeligt dominans-kropssprog som f.eks. bevægelser med stive, oprejste ben og en rank, lige ryg, oprejste ører, kort mundvige og store øjne, hvormed den ser andre hunde og ejeren direkte i øjnene. Sådanne hunde vil konstant forsøge at overtage ledelsen i familien. Hvis ejeren har en naturlig autoritet, er meget viljefast og har gode lederevner, vil samlivet kunne foregå rimeligt gnidningsløst. En sådan ejer er klar over at hunden konstant vil afprøve ejerens rangplacering. Desværre magter de fleste ejere ikke at leve sammen med en udpræget alfa-hund og det kan da ende med at ejeren vælger at få hunden aflivet.
• Der kan opstår problemer, hvis en hund lever i en familie hvor hundens krav, ønsker og personlighed ikke svarer til ejerens krav, livsstil og personlighed. Her kan der hurtigt opstå dominans-problemer, idet der i sådanne familier ofte ses en dårlig kommunikation mellem ejer og hund. Dagligdagens små problemer og anspændte situationer kan ende med at hunden mister repekten for den tydeligt frustrede ejer, der ihærdigt forsøger at få dagligdagen til at fungere. Hvis hunden mister repekten for ejeren, føler den at ejeren er en dårlig leder og vil da selv forsøge at indtage pladsen som lederen af familien. I sådanne situationer ses ikke sjældent dominans-aggression overfor ejeren, idet alle situationer kan ende med at blive sat på spidsen. Et sådant adfærdsproblem kan forebygges, hvis den nye hund kan forenes med ejerens livsstil.
• Der kan ligeledes opstå problemer, hvis en hund lever i en familie, hvor der er en ustabil rangorden. Mange hunde er i sig selv ikke specielt dominerende anlagt, men lever i en flok, dvs. familie, hvor de får lov til at tage ledelsen, fordi familien mangler erfaring med hundehold, er uopmærksom og / eller tillader evt. dominerende adfærd. Denne type dominans-problem ses hyppigt. I en periode med skilsmisse, hvis der er teenagebørn der er ved at blive voksne, ved dødsfald eller ved anden "familiær forvirring", kan der opstå en ustabilitet i rangordenen og hunden kan da begynde at udvise dominerende adfærd, fordi hunden forsøger at fastsætte en ny, stabil rangorden. I sådanne problematiske perioder kan visse familiemedlemmer være mere kontaktsøgende og da give hunden friheder den ellers ikke får. I sådanne situationer vil der også være mindre tid og overskud til hunden og dens almene opdragelse, motion og aktivering. Sidst, men ikke mindst, stilles der ofte færre krav af en ejer der selv har mange problemer at døje med. I sådanne tilfælde er familien ikke opmærksom på hundens dominans-adfærd og familien opdager da først dominans-adfærden når den har udviklet sig til et decideret problem.
• I hundeflokken vil en hund opnå en højere placering i rangordenet, hvis den danner par med en forholdsvis højere placeret hund af det modsatte køn. Hunde kan godt kende forskel på mænd og kvinder. En hanhund der er meget knyttet til den voksne kvinde i familien, kan derfor føle sig højere placeret i familiens rangorden. Ligeledes kan en tæve der er meget knyttet til den voksne mand i familien, føle sig højere placeret i familiens rangorden.
• Der kan ligeledes opstå problemer hvis ejer belønner hunden når den udviser dominans. For hunden er der altid en risiko ved at udfordre sin ejer, hvis du altså belønner hundens mod til at udfodre dig, vil hunden meget hurtigt lære at dens dominans-adfærd "giver pote". Hunden vil da hurtigt kunne føle sig som et overlegent og dominerende flokmedlem. Hvis din hund således føler sig rustet til at udfordre din rang, er det meget forkert at belønne hundens dominans eller evt. aggressive adfærd.

Til top

Tegn på forøget dominans-adfærd

Der findes mange tegn på at din hund har eller er i færd med at få et dominans-relateret adfærdsproblem. Herunder lister jeg nogle eksempler på hvilke forhold man som ejer skal være ekstra opmærksom på. Hvis du kan nikke genkendende til flere af nedenstående situationer, så kan din hund have et dominans-relateret adfærdsproblem. Der findes således flere udprægede tegn på at hunden har en usund og forøget dominans i jeres familie.

• Du har svært ved at flytte hunden fra sin yndlingsplads. Din hund kan f.eks. kun modvilligt fjerne sig fra køkkenet, sin kurv, din yndlingsstol eller din seng og tillader ikke at du berører den, mens den ligger på sin yndlingsplads. Ved udpræget dominans kan hunden vælge din yndlingsplads som sin yndlingsplads og derved henvise dig til en mindre god plads i huset.
• Din hund reagerer meget langsomt på lydighedskommandoer og udfører først kommandoen når du har sagt den flere gange. Din hund tillader ikke at du irettesætter den, at du putter halsbånd på den eller hiver i dens hundesnor. Der kan også opstå problemer når du kræver en underdanig reaktion fra hunden i form af en lydighedskommando, som f.eks. "sit", "dæk" e.lign. I visse tilfælde kan hunden finde på at "svare igen" ved at give en snakkende lyd fra sig.
• Din hund opsøger dig for at bede dig gøre noget, f.eks. åbne døren, gå en tur, få et kødben, få hundefoder m.m.
• Din hund hopper op ad familiemedlemmernes ben og laver parrings-bevægelser. Denne adfærd er en dominansadfærd, men kan hos visse hanhunde ligeledes være tegn på en stærkt forøget og unormal sexualadfærd.
• Din hund tillader ikke at du berører den hvor og når du ønsker. Din hund tillader ikke at du børster den, tørrer den, klipper dens negle, berører dens poter, berører dens ansigt, rører dens bagparti, åbner dens mund og / eller renser dens ører. En ikke-dominant hund kan også udvise denne adfærd, hvilket kan skyldes at hunden ikke har vænnet sig til den almindelige pels og kropspleje. Husk at der er mange hunde er bange for at få klippet kløer, hvilket ikke nødvendigvis er et dominans-relateret problem. Dårlige hofter, overfyldte anakirtler, dårlige tænder, øregangsbetændelse eller anden smertefuld sygdom kan fremprovokere smerte-aggressiv adfærd. Det er vigtigt at du opsøger din dyrlæge, hvis hunden udelukkende reagerer aggressivt ved berøring i en bestemt region, da smerte-aggression sagtens kan forveksles med et dominans-problem.
• Din hund tillader ikke at du forsøger at tage foder, et kødben, legetøj eller en anden spændende ting fra hunden.
• Din hund tillader ikke at du bøjer dig ned over den.
• Din hund tillader ikke at du kæler for meget med den.
• Din hund udviser tegn på dominans og gør, hvis der kommer mennesker i nærheden af dens territorium.
• Hunden hilser altid først på dine gæster.
• Din hund går i vejen og gider ikke at flytte sig, når du forsøger at gå forbi den.
• Din hund napper / bider ofte helt umotiveret i dine hænder, håndled, bukseben m.v.
• Din hund gør vedvarende hvis den midlertidligt sættes foran en butik.
• Din hund er meget voldsom, puffer til dig med snuden, læner sig op ad dig, moser sig ind på dig når du har travlt, hopper meget op og kan finde på at vælte dig.
• Din hund er meget aktiv og tager generelt mange initiativer til kontakt, leg m.v. Modsat er hunden rigtig god til at ignorere dig, hvis den ikke gider det du ønsker.
• Din hund hyler, piver eller gør, når hundens "favorit" person eller personer omfavner en anden / hinanden uden at hunden må være med.
• Hunden bliver meget ivrig, hopper, gør, virker voldsom og kan finde på at vælte dig, når I skal noget sjovt, f.eks.: gå en tur, køre en tur i bilen, ud og lege m.v. Din hund er så ivrig at det er svært at få hunden til at sidde stille og derfor meget svært at sætte halsbåndet og hundesnoren på din hund. En ikke dominat hund kan også finde på at blive ivrig, hoppe og gø, men vil være mere lydhør for dine kommandoer.
• Din hund hopper altid først ind eller ud af bilen. Ofte vil den ikke vente til du giver den tilladelse til at hoppe ind / ud af bilen.
• Din hund søger ofte din øjenkontakt og stirrer på dig indtil du vender blikket bort.
• Din hund trækker meget når i går tur og ignorerer dine kommandoer. En ikke dominat hund kan også finde på at trække i snoren, men vil være mere lydhør for dine kommandoer.
• Din hund møver sig ind foran dig når I går igennem hoveddøren, havedøren, bryggersdøren eller en anden vigtig indgang.
• Din hund forsøger at "være oven på dig", dvs. sætter sig på dig, kravler op på dig, sætter sig på dit skød og lægger sine poter eller hoved på dit skød eller skuldre.

Til top

Hvordan styrker du din dominans overfor hunden?

Du kan styrke din dominans overfor din hund. Som du kan læse ovenfor, dominerer din hund dig ved at bruge sin krop og ved at ignorere dig. Hunden viser altså med al tydelighed, hvordan den opfatter dominans. Vi skal nu bruge hundens egne tricks, så du med al tydelighed kan vise din hund at du er flokkens leder. Kig på nedenstående liste og se om du giver din hund forkerte signaler i hverdagen. Vælg nogle punkter som er mulige at gennemføre i din familie og i din hverdag. Hvis din hund har et problem med dominans-aggression må ikke begynde på nedenstående tiltag før du har talt med en dygtig adfærdskonsulent.

• Ignorer din hund når den udviser opmærksomhedssøgende adfærd og tiggeri eller beder dig om noget. At ignorere din hund kaldes også ekstinktion, og er den mest effektive, mest fredelige og ikke-provokerende måde at vise dominans på.
• Få altid det "sidste ord", hvis hunden beder sig om noget, skal du bryde denne adfærd ved at sige "sit" før hunden får sin vilje. På denne måde får du altid det sidste ord og hunden vil tro at det er dig der bestemmer hvad der skal ske og hvornår. Ros hunden, når den udfører den kommando du giver.
• Sig fra, hvis hunden prøver på at styre og dominere dig ved at indskrænke dine bevægelsesmuligheder, dvs. springer op ad dig, napper dig, placerer sine poter eller hoved på dine skuldre eller lår, sætter sig oven på dig, læner sig meget op ad dig osv. Du ignorerer hunden ved at gå din vej eller ved at vende ryggen eller siden til den, hvorefter du giver kommandoen "sit". Puf ikke til hunden, skub den ikke væk e.lign., idet dette kan opfattes som leg. Beløn hunden, når den udfører den ønskede kommando. Så snart den uønskede adfærd er holdt op, kan du tage initiativet til at lege eller hygge.
• Sig "nej" og stop straks hundens adfærd, hvis den hopper op ad familiemedlemmernes ben og laver parrings-bevægelser.
• Gå igennem hoveddøren, havedøren, bryggersdøren eller en anden vigtig indgang, før din hund. Bed evt. hunden om at "sit" og "bliv", gå igennem døren og kald herefter hunden til dig. Ros hunden.
• Lav ingen trækkelege. Det er ikke dokumenteret at trækkelege kan fremme en hunds dominans, hvis din hund ikke lider af dominans-relateret problemadfærd. Hvis du har en hund med forøget dominans, anbefales det dog at undgå trækkelege. Øv i stedet apporteringslege, hvor hunden henter en ting til dig, hvorefter den afleverer tingen til dig. "Byt" hundens apport med en guf, når hunden afleverer apporten til dig. Hvis apporteringslegen ender med at hunden hårdnakket ikke afleverer til dig, bør du undgå apporteringslegen, idet hundens succes overfor dig, vil forstærke dens dominans-forhold overfor dig. Spørg evt. din hundetræner hvorledes du på bedste måde kan indøve apportering sammen med din hund.
• Du bør så vidt muligt fodre din hund med hånden. På denne måde ved din hund at foderet kommer fra dig, at du styrer situationen og at der er afklarede forhold mellem dig og din hund, når det gælder foder og fodring. Hunden kan med fordel sidde eller dække under hele fodringen, så der også stilles krav til hunden.
• Gå ikke rundt om din hund, men sørg for at hunden flytter sig, hvis den f.eks. står midt i døråbningen, foran sofaen eller et andet sted hvor du skal forbi eller være.
• Lad ikke hunden sove i familiens senge, sofa, lænestol eller andre steder som hunden kan opfatte som ekstra goder. Det er ikke dokumenteret at sådan adfærd kan fremme en hunds dominans, hvis din hund ikke lider af dominans-relateret problemadfærd. Hvis du har en hund med forøget dominans, anbefales det dog at hindre hunden i af hoppe op i sengen, sofaen, m.v. For hunden betyder seng, sofa, lænestol m.v. flere forskellige ting. For det første sidder hunden rent praktisk på højde med menneskerne, for det andet tillader hunden sig at tage sig de samme friheder som menneskerne i familien. Hvis hunden får lov til at tage menneskernes yndlingsplads er dette også en meget stor dominans-udfordring fra hundens side. Rent praktisk skal du, når hunden ikke er under opsyn, lukke døren ind til de rum hvor hunden hopper op i seng, sofa m.v. Hvis hunden hopper op, skal du straks sende den ned på gulet igen, sige "sit", hvorefter hunden roses for sin ønskede adfærd.
• Start til lydighedstræning og brug kommandoerne i dagligdagen. På denne måde kræver du noget af hunden og ikke omvendt. "Sit" og "dæk" er i hundesproget et underdanigt kropssprog i forhold til dig. Lær hunden betydningen af JA og NEJ og brug dette i hverdagen.
• Rør ved din hund. Du skal øve dig i at børste hunden over hele kroppen. Du skal også kunne berøre hundens ører, poter og kigge hunden i munden. Vær blid og øv kun få minutter ad gangen. Beløn hunden, hvis den opfører sig pænt. Husk at stoppe mens "legen er god". Afslut gerne med at sige "sit" og beløn hunden for sin ønskede adfærd. Husk at der er mange hunde er bange for at få klippet kløer, hvilket ikke nødvendigvis er et dominans-relateret problem. Dårlige hofter, overfyldte anakirtler, dårlige tænder, øregangsbetændelse eller anden smertefuld sygdom kan fremprovokere smerte-aggressiv adfærd. Det er vigtigt at du opsøger din dyrlæge, hvis hunden udelukkende reagerer aggressivt ved berøring i en bestemt region, da smerte-aggression sagtens kan forveksles med et dominans-problem.
• Vær altid selv den første til at modtage gæster. Giv først hunden lov til at hilse på de nyankomne, når du selv har hilst. Find evt. et rum, hvor hunden ikke har adgang.
• Sig "sit" før hunden får serveret sit foder. Du skal herefter sige "værsgo" før hunden må æde. Du kan med fordel afbryde hundens middag ved at sige "sit" og tage foderet fra den. Denne øvelse bør dog ikke udøves mere end 1 gang pr. måltid, idet hunden ellers kan blive usikker og forvirret på dine hensigter.
• En del dominante hunde søger øjenkontakt med ejeren. Hvis du vender blikket væk kan hunden tro at du udviser underdanighed. Det er ikke dokumenteret at sådan adfærd kan fremme en hunds dominans, hvis din hund ikke lider af dominans-relateret problemadfærd. Ikke dominerende hunde benytter nemlig også øjenkontakt, f.eks. i forbindelse med træning, hvor de søger ejerens øjenkontakt, før de modtager næste kommando. Hvis du har en dominerende hund der benytter megen øjenkontakt, bør du tale med en dygtig adfærdterapeut for at arbejde med dette problem. Rent teoretisk bør du kigge hunden i øjnene, holde blikket og give din hund en kommando som den er god til. Når hunden har udført kommandoen, skal du rose den. Du må ikke vende blikket væk. En sådan respons er dog ikke altid let at opnå, og ejeren kan uheldige tilfælde i stedet fremme hundens dominans eller fremprovokere aggression hos hunden.
• Lad være med at fodre hunden fra bordet og giv om muligt din hund sit foder efter at du har spist. Det er ikke dokumenteret at fodringsmetoder kan fremme en hunds dominans, hvis din hund ikke lider af dominans-relateret problemadfærd, men det er ganske vist at foderfordelingen i flokken har en stor betydning for hunden. I hundeflokken æder de højest rangerede individer først, mens de mindre dominerende hunde må vente til at det bliver deres tur.
• Hvis du bøjer dig hen over hunden udviser du dominans. Denne øvelse kan dog ikke anbefales, idet det er en meget aktiv form for dominans. Hvis dette kropssprog går hen og blive en dårlig vane fra din side, vil du også benytte dette overfor andre hunde, hvilket ikke er ønskeligt.
• Hvis din hund er tæt knyttet til én bestemt person i familien, og hvis hunden udviser dominans-adfærd overfor andre familiemedlemmer, så bør hunden så vidt muligt, have så lidt som mulig kontakt med denne ene person, mens familiens andre medlemmmer i en længere periode skal stå for fodring, gåture og andre ting som hunden iværdsætter.

Til top

Hvordan undgår jeg dominans-problemer?

Du har gode muligheder for at undgå dominans-problemer. Ved at vælge den rigtige hunderace kan du sikre dig at du som ejer opfylder alle hundens behov, ligesom hunden opfylder de krav og ønsker du måtte have til din nye hund. Her er det meget vigtigt at du er realistisk omkring hvor stor en hund du kan styre, hvilket køn hunden skal have, hvor meget erfaring du har og hvor meget motion og aktivering du kan tilbyde din hund.

• Hundens og ejeren forholdvise størrelse, køn og alder betyder noget for dominansforholdet. Hvis ejeren er relativt lille, kvinde eller barn, vil hunden opfatte dem som mindre dominante end hvis ejeren er stor, mand eller voksen. Med andre ord skal kvinder bruge lidt mere krudt på at få en naturlig autoritet overfor deres hund. En kvindes lyse stemme kan ligeledes virke mere venlig end en mands dybe stemme. Når du vælger hunderace er det vigtigt at overveje om du ønsker en hunderace der er stor i forhold til din egen kropsstørrelse.
• dominans-problemer ses oftere hos hanhunde. Hvis du er usikker på din egen hundeerfaring og evne til at håndtere en dominant hund, bør du vælge en tævehund. Hvis du har en hanhund der er meget dominant, er det vigtigt at huske at en kastration dæmper dominans-problemer hos 80% af alle dominans-relaterede problemer blandt hanhunde der kastereres inden 2-års alderen. Husk at dominans-adfærden også er en uheldig vane, som der selvfølgelig også skal arbejdes med.
• Visse racer har i sig selv en større tendens til dominans-adfærd overfor deres ejere. Her på hundeleksikon.dk kan du læse mere om diverse hunderacer og deres krav til ejerens erfaring og motivation. Der er selvfølgelig også forskel blandt individer i hver race.
• Frustrede hunde vil ofte give frustrerede ejere. For at få en rolig og afbalanceret hund er det meget vigtigt at hunden får den motion og aktivering som den behøver. En frustreret ejer viser hurtigt afmagt, hvorved hunden kan finde på at sætte spørgsmålstegn ved ejerens lederskabsevner.

  ---

  Udvalgte referencer:
  Beaver B. V. (1999): "Canine behavior".
  Fogle B. (1992): "The dog´s mind".
  O´Farrel V. (1992): "Manual of canine behaviour"
  Overall K. L. (1997): "Clinical behavioral medicine for small animals".

  ---

  ---

  Relevante informationer om sundhed og sygdom må på ingen måde kompensere eller erstatte den kliniske undersøgelse, rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge.

  ---

  Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008