Viden om Vovse

Allergi


- sygdom og fodring

Sygdomsdiæter til hund

Allergi er kroppens reaktion overfor et stof som den ikke kan tåle, dvs. et stof som kroppens immunforsvar er allergisk overfor. Foderallergi adskiller sig fra foderintolerance, idet en intolerance ikke involverer hundens immunforsvar. Det stof, der fremkalder den allergiske reaktion, kaldes et allergen. Foderintolerancer fremkaldes ofte at lavmolekylære stoffer, dvs. indholdsstoffer der ikke er ret store, mens allergi ofte fremkaldes af højmolekylære stoffer, dvs. større indholdsstoffer. Symptomerne ved foderallergi er næsten de samme som ved foderintolerance.

Histaminer er stoffer der findes i kroppens mastceller. Mastceller er en slags hvide blodlegemer der ligger forskellige steder i kroppen. Hvis mastceller irriteres meget eller længe af et allergen, vil de eksplodere og sende en masse histaminer ud i kroppen. Histaminer fremkalder den synlige allergiske reaktion. Hos mennesket findes der mange mastceller i lungerne. Hos hund findes der mange mastceller i huden. Det er da også ofte hud- og øreproblemer der ses ved allergi hos hund, mens astmaproblemer er mere sjældne. Mastcellerne ligger i huden, men vil reagere uanset om allergenet optages gennem lungerne, mavetarmkalen eller huden. Ejeren vil derfor kunne se hudreaktioner ved f.eks. indåndingsallergi.

Der findes flere typer allergi, f.eks. indåndingsallergi, foderallergi, loppeallergi eller kontaktallergi. Allergi kan ses i form af opkast, diarre, savlen, øjne der løber i vand, kløe, rødt udslet eller hævelse i huden. Efter længere tids kløen vil huden blive fortykket og mørkpigmenteret. Der vil også komme en sekundær hudbetændelse, dvs. en tilstødene hudbetændelse, idet hudens almindelige og helt ufarlige bakterier, pludseligt kan gå hen og virke sygdomsfremkaldende, fordi hudens naturlige barriere er helt ødelagt.

Den hyppigste form for allergi er en allergi, hvor hunden er allergisk overfor luftbårne stoffer i dens miljø. Der findes mange mulige allergener i hundens miljø, f.eks. græspollen fra bermudagræs, alm. hundegræs, vellugtende gulaks, timothe og fløjlsgræs; træpollen fra birk, el, hassel, eg, bøg eller elm; ukrudtspollen fra alm. gråbynke, brændenælde, mælkebøtte eller lancetbladet vejbred; husstøvmider, skimmelsvampe, fjer, samt hudflager fra marsvin, kat og hest. Denne type allergi viser sig ofte ved hud- og øreproblemer. Hvis din hund er allergisk overfor luftbårne stoffer, bør din hund vaskes hyppigere. På den måde vasker du store mængder allergener ud af hundens pels, så disse ikke kan fremprovokere den allergiske reaktion.

Foderallergi er den næsthyppigste form for allergi og viser sig ofte ved hud- og øreproblemer, opkast eller vedvarende diarre. Foderallergi kan være allergi overfor foderets protein kilde eller kulhydrat kilde. Der kan dog også ses allergi overfor lagermider og skimmelsvampe i foderet.

En del hunde reagerer ligeledes allergisk overfor loppespyt, dette kaldes loppeallergi. Loppespyt indeholder histamin-lignende stoffer og medfører en overdreven hudreaktion med stærk kløe. Hvis du har en allergikerhund er det således vigtigt at du forebygger regelmæssigt med et loppemiddel der slår de voksne lopper ihjel. Loppemidler der steriliserer lopperne er ikke velegnet til en allergisk hund, idet lopperne lever videre og da kan bide hunden flere gange.

Kontaktallergi ses ikke så ofte. Her kan hunden være allergisk for f.eks. kemiske stoffer, som den kommer i kontakt med til daglig. Kontaktallergi kan f.eks. være allergi overfor kemiske stoffer i hundens plastikmadskål.

Allergi er en tærskelsygdom, hvor der skal en vis mængde allergener til at give hunden kløe. Lidt firkantet kan sygdommen allergi forklares på denne måde: Hvis du opfatter hvert allergen som en mursten, og allergien som en mur, så skal muren skal have en vis højde inden hunden begynder at klø sig. Hvis vi så f.eks. antager at din hund klør sig, hvis der er mere end 8 allergener i dens miljø, og der rent faktisk findes 10 allergener i det miljø hvor den lever, så kan hunden faktisk, lidt forkantet sagt, nå ned under sin kløetærskel, hvis du fjerner 3 allergener fra dens miljø. Det er med andre ord meget vigtigt at du om muligt forsøger at fjerne visse allergener fra hundens miljø. Dette er også grunden til at en allergisk hund kan have mindre kløe i visse perioder af året, idet der i selvsamme perioder findes en mindre mængde allergener i dens miljø.

Mange hunde har flere typer allergi på samme tid - det er dog svært at fastsætte hvor mange typer allergi hunden i virkeligheden lider af. Din dyrlæge kan tage en blodprøve der kan afsløre nogle af de stoffer din hund er allergisk overfor. Ud fra denne viden kan din dyrlæge igangsætte en immunterapi, også kaldes hyposensibilisering eller vaccine, mod de allergener hunden reagerer allergisk overfor. Her får dyrlægen fremstillet en væske der indeholder netop de allergener din hund er allergisk overfor. Princippet er nu, at væsken med jævne mellemrum sprøjtes ind i hunden, så hundens krop og immunsystem langsomt kan vænne sig de de pågældede allergener og da ikke reagerer så allergisk overfor dem mere. Det diskuteres til stadighed om en blodprøve kan afsløre foderallergi. Det er dog sikkert at en hund ikke kan hyposensibiliseres overfor foderallergi.

Det kan betale sig at skifte til allergifoder, hvis din hund er allergiker, fordi der kan findes ting i foderet, som netop din hund reagerer allergisk overfor. Allergifoder kaldes også hypoallergent foder, dvs. "lav-allergent foder". Hvis din hund er allergiker, kan din dyrlæge evt. anbefale en 6-8 ugers udelukkelsesdiæt af kartofler og hestekød, samt evt. essentielle olier. De 6-8 uger er tiden hvor kroppen udrenses og f.eks. hud og hår regenereres. Efter de 6-8 uger revurderes hundens allergi, hvorefter dyrlæge og ejer tager en snak om hvorvidt kommercielt fremstillet allergifoder eller hjemmelavet allergifoder vil være til hundens bedste. Hjemmelavet foder anbefales til stærkt allergiske hunde, idet ejeren da langsomt kan tilføje nye ingredienser i foderet, så der hele tiden er mulighed for at vurdere hvilken ingrediens hunden evt. reagerer allergisk overfor.

Hypoallergent foder indeholder andre protein-og kulhydrat-kilder, end dem der anvendes i "almindeligt" hundefoder. Hypoallergent foder kan f.eks. indeholde protein fra hest, lam, and, æg eller fisk og kulhydrat fra ris eller kartofler. Hypoallergent foder indeholder let fordøjeligt protein, som hunden kan udnytte optimalt.

Udover det nøje udvalgte protein- og kulhydratkilde, indeholder hypoallergent foder et begrænset antal ingredienser. Dette er nødvendigt for at nedsætte risikoen for, at hunden har (eller udvikler) allergi overfor andre af foderets ingredienser. Da allergi ofte fremkaldes af højmolekylære stoffer, dvs. større indholdsstoffer, kan visse indholdstoffer være spaltet på en sådan måde, at deres lille størrelse ikke kan genkendes af hundens immunsystem. Denne spaltning af foderets ingredienser kaldes en hydrolysering.

De fleste typer allergifoder indeholder en nøje afstemt mængde EFA-olier, der dæmper immunsystemets overdrevne allergiske reaktion, og som i sig selv giver en bedre hudbarriere. EFA-olier kan også købes som kosttilskud i håndkøb, hos din dyrlæge.

Hvis din hund er allergisk overfor lagermider, bør du undgå almindeligt tørfoder og i stedet fodre hydrolyseret allergifoder eller hjemmelavet foder.

Det er vigtigt, at hypoallergen fodring foregår i samråd med din dyrlæge, da det kan være nødvendigt at teste forskellige typer foder inden det rigtige findes. Dyrlægen sørger for midlertidig lindring af allergisymptomerne, og at nye foderingredienser afprøves på den rigtige måde. Det er vigtigt at ejeren har tålmodighed og handler ansvarebevidst: Der skal gå mindst 6-8 uger, før man kan vurdere om, det nye foder har en effekt. Der må ikke fodres med godbidder, madrester e.lign., da dette kan ødelægge hele jeres foderplan.

I visse tilfælde kan dyrlægen ikke kan fastslå, hvad hunden er allergisk overfor, dette sker hyppigst, hvis hunden er allergisk overfor noget i sit miljø. I sådanne tilfælde skal hunden have en ændret foderplan og parallelt hermed evt. behandles medicinsk. Forskere ved universitet i Edinburgh har påvist at ca. 2% af alle allergiske katte er allergiske overfor deres mennesker. Det er jo vård at tænke over, idet tallene nok ikke er meget andeledes blandt vores hunde.

Ved stærk allergi, anbefales det at opsø en veterinær dematolog, dvs. en dyrlæge med speciel viden og interesse for hudsygdomme.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008