Viden om Vovse

Hjemmelavede hundekiks og hundegodter

Bacon-oste julegodter
Kyllingelever snacks
Knasende træningsguffer med lever
Røde og grønne julekiks
Kølige "holdkæft" tunbolsjer
Knasende træningsguffer med skært kød
Milde flødeoste-kiks

Husk at chokolade, kaffe, kakao, vindruer og rosiner er giftige for din hund. Læs mere om farlige giftstoffer her på hundeleksikon.


Til top Bacon-oste julegodter

Tænd ovnen på 175C. Skær baconstykkerne i små tern. Bland hvedemel, hvedeklid og den revne parmesanost. Tilsæt æblemos, vand, æg og bacon. Bland alle ingredienser og ælt dejen til en fast masse, tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud til en plade på 0,7 cm tykkelse. Kiksene trykkes ud i figurer og lægges på en bageplade med bagepapir. Kiksene bages i 20 minutter. Kiksene opbevares herefter i en lufttæt boks i køleskabet.


Til top Kyllingelever snacks

Tænd ovnen på 200C. Bland hvedemel, hvedekim og salt i en skål. Kog kyllingelever i 2-3 minutter. Herefter drænes kødet og 1/4 afkog gemmes til senere. Bland kyllingelever, rapsolie, æg og afkog i en food processor. Den blænede masse hældes nu over i skålen og æltes til en fast dej. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud til en plade på 0,7 cm tykkelse. Kiksene trykkes ud i figurer og lægges på en bageplade med bagepapir. Kiksene bages i 15 minutter eller indtil de har fået en fast konsistens - bunden skal være lysebrun. Kiksene opbevares herefter i en lufttæt boks i køleskabet.


Til top Knasende træningsguffer med lever

Tænd ovnen på 120C. Skær leveren i 1x1cm tern. Læg leverternene i kogende vand. Skru ned for varmen og lad leverternene simre i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra og læg leverternene på en bageplade med bagepapir. Leverternene bages i ca 120 minutter. Vær opmærksom på at bagetiden afhænger af leverternenes størrelse, som du selvfølgelig selv har mulighed for at variere. Foderinfo: Denne opskrift er velegnet til hunde med lagermideallergi. Allergihunde bør vælge opskriften med kyllingelever.


Til top Røde og grønne julekiks

Tænd ovnen på 165C. Bland mel og parmesanost i en skål. Hæld 2 1/4 kop af denne mel-osteblanding i en food processor. Tilsæt tomatjuice og 1 spske rapsolie. Ingredienserne blandes til du får en fast, rød dej. Dejen tages ud af food processoren og lægges til side.
Vask food processoren. Bland spinat og vand i food processoren og hak disse ingredienser til en ensartet masse. Tilsæt 1 spske rapsolie og 2 kopper mel-osteblanding. Ingredienserne blandes til du får en fast, grøn dej. Dejen tages ud af food processoren og lægges til side.
Rul begge slags dej ud på køkkenbordet der er drysset med mel. Hvert stykke dej rulles ud til en oval plade på ca 0,7 cm tykkelse. Læg nu disse plader ovenpå hinanden og rul dem sammen til en slank pølse. Herefter skæres skiver af pølsen, disse lægges på en bageplade med bagepapir og bages i 25-30 minutter eller indtil de har fået en fast konsistens - toppen skal være lysebrun. Kiksene opbevares herefter i en lufttæt boks i køleskabet. Disse kiks er meget dekorative og er den ideelle gave i juletiden. Foderinfo: Bør ikke fodres til hunde der lider af kalcium-oxalatsten.


Til top Kølige "holdkæft" tunbolsjer

Bland ingedienserne sammen i en food processor eller blænder og hæld massen over i en isterningebakke. Isterningebakken stilles i fryseren i mindst 5 timer. Server de kølige tunbolsjer udenfor i de varme sommermåneder. Foderinfo: Dette slik er velegnet til hunde med lagermideallergi. Dette slik bør ikke fodres i store mængder til hvalpe i vækst, da slikket indeholder større mængder kalcium. Bør ikke fodres til hunde der lider af kalcium-oxalatsten.


Til top Knasende træningsguffer med skært kød

Tænd ovnen på 120C. Skær kødet i 1x1cm tern. Læg kødternene i kogende vand. Skru ned for varmen og lad kødternene simre i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra og læg kødternene på en bageplade med bagepapir. Kødternene bages i ca 120 minutter. Vær opmærksom på at bagetiden afhænger af kødternenes størrelse, som du selvfølgelig selv har mulighed for at variere. Foderinfo: Denne opskrift er velegnet til hunde med lagermideallergi. Allergihunde kan med fordel vælge skært hestekød.


Til top Milde flødeoste-kiks

Tænd ovnen på 190C. Bland mel og havregryn i en skål. Hæld flødeost, æblemos og vand i en food processor og bland dette sammen til en ensartet masse. Bland den fugtige masse og mel-havregrynsblandingen og ælt dette til en ensartet dej. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud til en plade på 0,7 cm tykkelse. Kiksene trykkes ud i figurer og lægges på en bageplade med bagepapir. Kiksene bages i ca 20 minutter. Kiksene opbevares herefter i en lufttæt boks i køleskabet.



Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008