Viden om Vovse Hundens adfærd

Opmærksomhedssøgende adfærd og tiggeri

Vi kender alle til børnefamilier, hvor børnene er en pest, fordi de er enormt opmærksomhedskrævende. Den krævede opmærksomhed opnår børnene på forskellige måder. Børn er da til tider er ligeglade med om de får negativ (skæld ud) eller positiv opmærksomhed (ros eller slik), bare for at få den ønskede opmærksomhed fra forældrenes side. Vi ved altså at børn kan finde på at lave narrestreger, bare for at få forældrenes opmærksomhed. Opmærksomhedssøgende adfærd kan man desværre ligeledes se hos nogle hunde, hvor det ligedes kan være skæld ud, ros eller guffer som er hundens "belønning". Hvis du "belønner" din hund, vil dens adfærds forstærkes.

• Mange hundeejere bruger fejlagtigt ekstra meget krudt på deres hund, når hunden selv beder om opmærksomhed. Hunden gør da bevidst noget forbudt eller påtrængende som den ved ejeren lægger mærke til: hunden tager en af ejerens ting i munden, piver, bider i ejerens ærme, virker hyperaktiv, puffer til ejeren med sin snude, læner sig op af ejeren, løber efter sin egen hale eller udviser en anden adfærd som gør, at hunden får den opmærksomhed den ønsker.
• Hvis hundeejeren reagerer på denne adfærd, vil hunden få den opmærksomhed som den ønsker. Dette adfærdsmønster er derfor farligt og selvforstærkende, idet hunden da hurtigt kan sætte dagsordenen for hvordan og hvornår den får opmærksomhed. I forhold til alene hjemme problemer er dette adfærdsmønster farligt, idet hunden ikke kan forstå, hvorfor ejeren ikke kommer hjem, når den ønsker dette.
• Hvis hundens "opmærksomhedssøgende adfærd" giver "pote", vil du få en rastløs hund, der faktisk belønnes (med positiv eller negativ opmærksomhed), hvis den udøver en uønsket adfærd. Sådan adfærd bevirker at hunden har svært ved at forstå, hvorfor den f.eks. skal være alene hjemme. Den kan ikke forstå at den ikke kan få sin ønskede opmærksomhed og trives ofte heller ikke i sit eget selskab. Det er derfor vigtigt at have kvalitets-tid sammen med din hund, så denne ikke hele tiden skal tigge om din opmærksomhed. Hvis du bestemmer, hvor, hvornår og hvordan I skal lege, gå tur eller hygge jer, så lærer hunden at slappe af, indtil du fortæller den at det er tid til at have det sjovt og dejligt. Det er vigtigt at hunden lærer at slappe af, idet dette vil hjælpe den, når den skal være alene hjemme.
• Uønsket, påtrængende og tiggende adfærd skal du håndtere ved at sige et kort og hårdt "nej", hvorefter du ignorerer hunden. At ignorere din hund kaldes også ekstinktion. Du ignorerer hunden ved at gå din vej eller ved at vende ryggen eller siden til den, hvorefter du giver kommandoen "sit". Puf ikke til hunden, skub den ikke væk e.lign., idet dette kan opfattes som leg. Hvis hunden har noget i munden den ikke må have, så sig et kort og hårdt "nej", tag tingen fra hunden og giv den noget legetøj eller guffer den gerne må lege med og bide i. Herefter roses hunden.
• Giv ikke efter, når hunden tigger om opmærksomhed, men ignorer den venligt og bestemt - få den gerne til at sitte / lægge sig et stykke væk fra dig. Husk at dette er for hundens bedste. Du må ikke få dårlig samvittighed når hunden tigger om din opmærksomhed, i stedet skal du straks ignorere hunden. Så snart den uønskede adfærd er holdt op, kan du tage initiativet til at lege eller hygge. Dette gøres ved at du beder hunden om at "sit", hvorefter I starter legen eller hyggen på dit initiativ.
• I naturen vil hundenes flokfører ofte vise sin dominans og sit overskud ved at ignorere en hund der udviser uønsket adfærd. Du vil udvise dominans overfor din hund, hvis du vender siden eller ryggen til den, og hunden vil efterhånden føle at det er en ekstra stor glæde og stolthed ved at få din opmærksomhed, når du ønsker det.
• Hvis hunden får kvalitets-tid sammen med dig og hvis du bestemmer, hvornår hunden får denne kvalitetstid, så lærer den at acceptere, slappe af, vente på og glæde sig til, når I skal være sammen. Ligeledes vil den nyde dette samvær mere, hunden vil lære at slappe af og afvente til der er tid til den.
• Mange hundeejere giver som sagt hunden opmærksomhed når den laver "ballade" og tør da næsten ikke at røre ved hunden eller rose den, når den endelig ligger stille og slapper af. Dette er også en meget forkert adfærd, idet hunden da aldrig får ros, når den gør det vi i virkeligheden ønsker: nemlig at den slapper af og opfører sig roligt og afslappet. Fortæl hunden at den skal lægge sig op i sin kurv. Gøre dette flere gange dagligt og ros den med en guf, når den ligger stille. I starten bør du kun lade hunden ligge i kort tid ad gangen. Efterhånden lærer du den så at blive liggende i længere og længere tid ad gangen. Hunden skal roses i tide og utide, når den i det daglige slapper af i jeres hjem. Et godt kødben kan også hjælpe på hundens utålmodighed, når den skal ligge og slappe af.
• Når du starter med at bearbejde din hunds opmærksomhedssøgende adfærd, må du forvente at hundens opmærksomhedssøgende adfærd vil tiltage de første 7-14 dage, idet din hund mere og mere ihærdigt forsøger at få din opmærksomhed. Din hund vil altså benytte alle midler for at få din opmærksomhed. Denne periode vil være meget svær at komme igennem og det er her vigtigt at du ikke opgiver. Det er altså meget vigtigt at du har mere ben i næsen end din hund! Når den kritiske 7-14 dages periode er overstået, vil din hund stoppe størstedelen af sin opmærksomhedssøgende adfærd. Hvis du ikke ser effekt, bør du overveje om du og din familie er konsekvente i jeres handlinger. Husk at fortsætte jeres nye gode tiltag, så hunden ikke vender tilbage til sit gamle, uønskede opmærksomhedssøgende adfærdmønster.
• I forhold til alene hjemme problemer kan det siges at hunde med alene hjemme problemer ikke bare er bange og nervøse, når de er alene hjemme, de er også ofte let utålmodige i dagligdagen. Jo mere hun lærer at slappe af i daglig- dagen, jo bedre er dette. Husk at rose hunden i det daglige, når den ligger stille eller sidder stille.

Udvalgte referencer:
Beaver B. V. (1999): "Canine behavior".
Fogle B. (1992): "The dog´s mind".
O´Farrel V. (1992): "Manual of canine behaviour"
Overall K. L. (1997): "Clinical behavioral medicine for small animals".

Relevante informationer om sundhed og sygdom må på ingen måde kompensere eller erstatte den kliniske undersøgelse, rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge.