Viden om Vovse

Hundens parasitter

Hvad er hjerteorm?
Hvad er lungeorm?
Hvad er øremider?
Hvad er ræveskab?
Hvad er hageorm?
Kan katte-, pindsvine- og fuglelopper leve på min hund?
Hvad er leishmania?
Hvilke sygdomstegn kan pege på at min hund har indvoldsorm?
Hvad er hårsækkemider?
Viden om lopper
Find det rette loppemiddel
Hvad er en skovflåt?
Find det rette flåtmiddel
Hvordan fjerner jeg flåter på min hund?



Hundens parasitter


Til top Hvad er hjerteorm?
Hjerteormen er en parasit der kan forårsage en snigende, alvorlig sygdom hos vores hunde. Her er smitterisikoen størst for hvalpe og for aktive hunde der færdes meget i naturen. Sygdomstegnede ved hjerteorm minder meget om sygdomstegnene ved lungeorm og det er da vigtigt at kende til begge sygdomme. Begge sygdommene viser os, hvor vigtigt det er, at vi samvittighedsfuldt fjerner hundens afføring, når vi går tur på grønne områder.
Hjerteormen er en parasit der kan give alvorlige hjerte- og luftvejsproblemer hos vores familiehunde. Der findes flere forskellige slags hjerteorm. Her i Danmark ser man hyppigst den franske hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) som kan angribe hunde. Den eksotiske hjerteorm (Dirofilaria immitis) kan angribe hund og kat. Fransk hjerteorm findes lokalt i København og i Nordsjællandsområdet, men har efterhånden bredt sig til andre steder i Danmark. Fransk hjerteorm blev første gang konstateret i Danmark i 1982. Eksotisk hjerteorm ses ikke så ofte, idet den især findes hos importerede hunde fra f.eks. Sydeuropa, Afrika og USA.

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteormen kræver snegle eller frøer som mellemvært og har ræven eller hunden som slutvært. Hunden smittes ved at æde snegle eller frøer der indeholder smitsomme hjerteorm-larver. Hjerteormen har fået sit navn, fordi den lever i hundens højre hjertehalvdel, hvorfra den pumpes op i lungernes blodkar og lungevæv. Hunden hoster de smitsomme larver op for herefter at synke dem. Når laverne udskilles med afføringen kan de smitte vildtlevende snegle og frøer. Afføringen spises da af snegle og frøer, hvorefter en sund hund indtager en snegl eller frø der er smittet. Smittede familiehunde kan føre hjerteormen videre i deres afføring og det er da meget vigtigt at de behandles hurtigst muligt. Smitterisikoen er ekstra stor for hvalpe og unghunde der jo er glade for at putte ting i munden. Smitterisikoen er også stor for hunde der æder græs eller aktive jagthunde der færdes meget i naturen.
Hjerteorm kan vise sig som hoste, vejrtrækningsproblemer, træthed, blodmangel, faste, mavetarmproblemer, hjetesygdom eller en forøget blødningstendens, med f.eks. næseblod. Det er da vigtigt at ejeren holder øje med evt. sygdomstegn hos familiens hund. I visse tilfælde tror ejeren at hunden er blevet ulydig - i virkeligheden bliver hunden dog hurtigt forpustet, og orker derfor ikke at lystre ejerens kommandoer.
Din dyrlæge kan påvise hjerteorm vha. 3 afføringsprøver. Sygdommen kan f.eks. behandles med en lav dosis ormemiddel. Det anbefales ligeledes at hunden holder sig i ro i den tid den behandles, idet der vil være forøget risiko for at de døde orm virker som blodpropper i hundens blodkar, ligesom der vil komme en større arvævsdannelse i de ødelagte lunger, hvis hunden er meget aktiv. Hvis ormene har fremprovokeret en lungebetændelse, vil dyrlægen også tildele antibiotika.


Til top Hvad er lungeorm?
Lungeormen er en parasit der kan forårsage en snigende, alvorlig sygdom hos vores hunde, her er smitterisikoen størst for hvalpe og for aktive hunde der færdes meget i naturen. Sygdomstegnede ved lungeorm minder meget om sygdomstegnene ved hjerteorm og det er da vigtigt at kende til begge sygdomme. Begge sygdommene viser os, hvor vigtigt det er, at vi samvittighedsfuldt fjerner hundens afføring, når vi går tur på grønne områder.
Lungeorm (Crenosoma vulpis) er en parasit der kan give alvorlige luftvejsproblemer hos vores familiehunde. Lungeormen ses ret ofte blandt europæiske ræve, mens den kun sjældent ses blandt vores familiehunde. Herhjemme ses lungeormen hovedsageligt på Sjælland, og mange eksperter mener, at det skyldes den relativt store forekomst af ræve på Sjælland. Lungeorm blev første gang konstateret i Danmark i 1999.
Lungeormen har landsnegle som mellemværter og ræven og hunden som hovedvært. Ræven udskiller ormene i deres afføring. Afføringen spises af sneglene, hvorefter vores hunde måske indtager en snegl der er smittet. Smitterisikoen er ekstra stor for hvalpe og unghunde der jo er glade for at putte ting i munden.
Smitterisikoen er også stor for hunde der æder græs eller aktive jagthunde der færdes meget i naturen. Hvis din hund har lungeorm, vil du kunne se sygdomstegn i luftvejene eller en forøget blødningstendens, med f.eks. næseblod. Det kan f.eks. være tør hoste, hurtig vejrtrækning eller hikke. Hvis luftvejsproblemerne er alvorlige, vil der fremprovokeres så stærk hoste, at det kan se ud som om hunden kaster op. Din hund kan også få feber og kan virke nedstemt. I visse tilfælde tror ejeren at hunden er blevet ulydig - i virkeligheden bliver hunden dog hurtigt forpustet, og orker derfor ikke at lystre ejerens kommandoer. Smittede familiehunde kan føre lungeormen videre i deres afføring og det er da meget vigtigt at de behandles hurtigst muligt.
Lungeorm langt mere sjældent end hjerteorm, alligevel er det meget vigtigt at ejeren holder øje med evt. sygdomstegn. Din dyrlæge kan påvise lungeormen vha. 3 afføringsprøver eller kan, i sjældne tilfælde, påvise voksne orm i luftrøret. Sygdommen kan f.eks. behandles med ormemiddel. Hvis ormene har fremprovokeret en lungebetændelse, vil dyrlægen også tildele antibiotika.


Til top Hvad er øremider?
Øremiden (Otodectes cynotis) er en lille lyssky parasit. Øremiden er ca. 0.4mm stor og har 4 ben, hvormed den kan kravle rundt på hunden. Øremider overføres fra dyr til dyr ved direkte kontakt, og kan bl.a. overføres mellem fritter, katte og hunde. Hvalpe smittes ofte af moderen.

Øremide (Otodectes cynotis)

Øremiden lever hovedsageligt i den ydre øregang, men kan i meget sjældne tilfælde ligeledes vandre rundt på hundens krop. Midens livscyklus er ca. 3 uger - den lever hovedsageligt af hudrester og vævsvæske. Hvis en hund har øremider, vil den få en betændelsestilstand i øret og heraf en forøget ørevoks-produktion i øregangene. Hundens ørevoks vil være rødbrunt og vil mest af alt minde om skocreme. Hunden vil føle sig stærkt irriteret, vil ryste på hovedet og klø sig i ørerne. Dyrlægen vil tage lidt ørevoks ud med en vatpind og vil under mikroskopet kunne se om din hund har øremider. Behandlingen bør ofte omfatte alle dyr i husstanden.
Der er en del overtro knyttet til øremider. Der findes mennesker, der tror at øremiderne kan gnave sig igennem trommehinden og ind til hjernen, hvorefter hunden vil få hjernebetændelse. Dette er dog ikke rigtigt.


Til top Hvad er ræveskab?
Hundens skabmide (Sarcoptes scabei) er en lille parasit. Skab kaldes også ræveskab, fordi hunde kan smittes fra ræve. Sygdommen ræveskab stammer oprindeligt fra hunde der har smittet vildtlevende ræve. Da rævene ikke har samme naturlige resistens som hunde, har sygdommen bredt sig med eksplosiv hast blandt ræve.
Skabmiden graver gange i huden. Miderne foretrækker tyndt behårede hudområder, hvorfra de kan sprede sig til resten af kroppen. Symptomerne på skab er kløe, hovedsageligt i hovedet, nakkeregionen og på undersiden af øret. I den første tid vil hundens kløe være mild, 3-4 uger efter smitte vil hundens krop dog reagere overfølsomt overfor skabmiden og kløen vil da meget hurtigt blive uudholdelig. Hunden klynker og kan evt. kradse sig så meget at det bløder. Huden fortykkes og der ses rødt blæreudslet og skæl på de angrebne steder. I meget alvorlige tilfælde vil hunden virke sløv og vil blive udmagret. Så slemme tilfælde ser man heldigvis kun hos misrøgtede hunde og vildtlevende ræve.

Hundens skabmide (Sarcoptes scabei)

Dyrlægen kan tage et skrab af det angrebne hudområde, hertil bruges en skalpel. Skabmider graver sig dybt ned i huden, og dyrlægen må da skrabe så langt ned i huden at skabmiderne kan påvises. Ved skabmider skal dyrlægen således skrabe indtil huden bløder. Desværre kan skabmiden kun sjældent påvises på denne måde, idet den gemmer sig så langt nede i huden. Ofte vælger dyrlægen derfor at tage en blodprøve af hunden. Hvis hunden har skab, vil blodprøven indeholde antistoffer mod skab og diagnosen kan da stilles. Antistofferne er til stede, hvis hunden har været smittet i mere end 3-4 uger. 5-10% af alle hunde vil ikke danne antistoffer - og her er der altså risiko for at få et negativt svar på blodprøven. Hvis dyrlægen får et negativt blodprøvesvar, bør dyrlægen vurdere om hundens symptomer er så karakteristiske at en skabbehandling skal iværksættes på basis af hundens symptomer.
Skab er meget smitsomt og smitter hovedsageligt ved direkte kontakt. Det smittede dyr behøver dog ikke altid at berøre din hund for at smitten kan overføres. En ræv eller en hund kan f.eks. ligge og sole sig under en busk, som din hund senere ligeledes lægger sig under. På denne måde kan skabmiden kortvarigt leve i hundens miljø, hvorefter den kravler over på din hund. Det er vigtigt at din hund isoleres, så den ikke smitter andre hunde. Af respekt for andre hunde og hundejere bør du således undgå hundetræning, udstillinger m.v. indtil sygdommen er under kontrol. Ved korrekt behandling, drejer det sig ofte om ca. 30 dages isolation fra andre hunde. Ved stuetemperatur kan alle midens livsstadier overleve i 2-6 dage. Hele livscyklus varer 21 dage.
Skab er ikke sæsonbetinget. Hvis du ser en ræv med skab bør du kontakte din kommune. Ansvarshavende vil sørge for at ræven kan blive indfanget og aflivet, idet den ellers vil kunne smitte andre ræve og byens hunde. Hvis rævens ikke aflives, vil den dø en kummerlig og smertefuld død.
Skab kan ikke smitte mennesker, men kan give kontaktkløe på f.eks. underarmene. Kontakt din læge, hvis du har mistanke om udslet i forbindelse med skab. Der er registreret få danske katte med skab, disse levede dog hyppigst i familier hvor familiens hunde allerede var smittet med skab.


Til top Hvad er hageorm?
Hageormen kaldes også den nordlige hageorm (Uncinaria stenocephala). Hageormen har bl.a. hund og ræv som slutvært og bruger ofte mus som mellemvært i sin livscyklus.
Hageorm ses især blandt hunde fra hundekenneler eller hos andre hunde der er udsat for et højt smittepres eller uhygiejniske forhold. Hageorm er 14-25 mm lange spaghetti-lignende orm og har fået deres navn fordi deres forreste ende indeholder skærende munddele, som hager sig fast i hundens tyndtarms-slimhinde for at suge blod. Hageormen kan smitte på 3 måder: ved direkte optagelse igennem munden, ved gennemtrængning af huden og igennem tævehundens mælk. Efter optagelse går der ca. 2 uger, hvorefter de larver der lever i tarmen har udviklet sig til kønsmodne orm, der kan lægge æg. Hageormens æg kan overleve flere måneder i hundens omgivelser.
Hageorm viser sig ved at hunden har vedvarende mavetarmproblemer, f.eks. diarre. I visse tilfælde kan hunden have en let unormal afføring i en længere periode, hvorefter hageormen pludselig fremkalder en alvorlig blodig diarre. Det blodtab som hageormen kan medføre er specielt slemt hos hvalpe, hvor hvalpen bl.a. kan få en nedsat vækst, kan blive ualmindelig sløv og kan få blege slimhinder. I mere sjældne tilfælde kan hageormen trænge gennem hundens hud og fremkalde en interdigital dermatitis, dvs. en betændelse mellem trædepuderne.
Din dyrlæge kan påvise hageormen vha. en afføringsprøve. Sygdommen kan behandles med et specielt ormemiddel. Hvis ormene har fremprovokeret en mavetarmbetændelse, vil dyrlægen også anbefale en skånekost og tildele antibiotika og mælkesyrebakterier for at genoprette en sund balance i hundens mavetarmkanal. Ved hudbetændelse vil dyrlægen ligeledes tildele antibiotika. Hageormen diagnosticeres ikke sjældent her i Danmark. Blandt danske jagthunde vurderes det således at ca. 25% er inficeret med hageorm. Blandt danske vildlevende ræve vurderes det at ca. 80% er inficeret med hageorm.


Til top Kan katte-, pindsvine- og fuglelopper leve på min hund?
Der findes ca. 3000 forskellige loppearter og det er da kun hunde- og kattelopper der kan leve på hunden. Hyppigst er det dog katteloppen der angriber hunden. Hvis du således har katte i hjemmet eller i nabolaget, er det ekstra vigtigt at forebygge mod lopper. Kattelopper vil altid foretrække hund eller kat som vært. Lopperne springer på os mennesker, hvis der ikke er en hund eller kat i nærheden. Lopperne kan da godt bide os, men kan ikke leve og formere sig på vores blod.

Katteloppe (Ctenocephalides felis)

Det er en udbredt misforståelse af pindsvine- og fuglelopper kan leve på hunden. Fuglelopper lever kun på fugle og i fuglereder. Fuglelopper og deres bid kan genere hunden i forårsmånederne. Dette loppeproblem dør dog ud af sig selv i løbet af kort tid, idet fuglelopper kun kan leve og formere sig på fugle. Pindsvinelopper lever kun på pindsvin og i pindsvinebo. Pindsvinelopper og deres bid kan genere hunden i efterårsmånederne. Dette loppeproblem dør dog ud af sig selv i løbet af kort tid, idet pindsvinelopper ligeledes kun kan leve og formere sig på pindsvin.


Til top Hvad er leishmania?
På Københavns Dyrehospital har vi de sidste 6 måneder af 2007 fundet 2 tilfælde af sygdommen Leishmania hos hund. Leishmania er en livstruende tilstand for hunde og en zoonose, dvs. en sygdom, som kan smitte mellem dyr og mennesker. Risikoen for smitte mellem dyr og mennesker er dog minimal.
Leishmania er en lille en-cellet parasit der kan fremkalde sygdommen leishmaniose. Leishmaniose overføres via sandfluen (Phlebotomus papatasi), der bl.a. findes i middelhavslandene, Ungarn og i området omkring Paris. Sandfluen lever endnu ikke i Danmark, fordi den har brug for varmere klimaforhold for at kunne formere sig. Fluen er lille, lydløs og specielt aktiv ved solopgang og solnedgang - den efterlader et smerteløst men stærkt kløende stik.
Da sandfluen findes i middelhavslandene, f.eks. Spanien og Grækenland er det meget vigtigt at beskytte din hund mod sandfluens stik, hvis du skal sydpå i ferien. Du kan beskytte din hund mod leishmaniose ved at bruge et repellerende loppemiddel der beskytter mod sandfluer. Spørg din dyrlæge til råds, så du får det rette loppemiddel. Importerede hunde fra f.eks. Grækenland, Spanien og andre middelhavslande har forøget risiko for at væres smittet med leishmania. Der er desværre allerede set flere danske tilfælde af importerede hunde der har fået sygdommen i udbrud, selvom de er blevet testet negativ for sygdommen, inden de blev adopteret til deres danske familie.
Inkubationstiden, dvs. den tid det tager fra hunden bliver smittet, til hunden udviser tegn på leishmania, kan variere fra 3 måneder til 7 år. På grund af sygdommens langsomme udvikling vil en smittet, men egentligt rask hund kunne bære smitstofferne i sin krop, og den bliver derfor en såkaldt sund smittebærer, der er til fare for sine artsfæller.
Leishmania kan spredes mellem mennesker, hunde og andre dyr. Sygdommen kan smitte på forskellige måder: oftest stikker sandfluen værten, hvorefter den optager parasitten ved at suge blod - herefter overføres sygdommen til det næste dyr eller menneske som fluen stikker. Mere sjældent overføres leishmania direkte via blod, eller direkte fra den drægtige tæve til hvalpene i livmoderen.
Parasitten angriber en bestemt slags hvide blodceller i hundens immunsystem og kan fremkalde forskellige former for sygdom. Der findes 3 måder hvorpå leishmania kan vise sig: en cutan form, hvor sygdommen angriber hundens hud; En mucocutan form, hvor sygdommen angriber overgangen mellem slimhinder og hud, f.eks. området i mundvigene og en visceral form, hvor sygdommen angriber kroppens organer. Selvom sygdommen opdeles i disse 3 former, findes sygdommen i hele kroppen og angriber oftest lever, milt, nyrer, hud og øjne.
Da leishmaniose angriber hele kroppen, kan der være utallige tegn på at din hund har leishmaniose: vægttab, træthed og motionsintolerance, nedsat ædelyst, hudforandringer, sår der har svært ved at hele, vedvarende diarre, hårtab, skæl, misdannede negle, for stor milt, hævede lymfeknuder, for stor milt, nyrebetændelse, vedvarende blødninger, ledbetændelse, halthed og øjenforandringer, kan være tegn på leishmania. Sygdommen kan også vise sig mere diffust - her kan hunden ikke komme sig over almindelige lidelser på trods af behandling. I mange tilfælde kan hundene også få sekundære sygdomme, dvs. tilstødende sygdomme, fordi kroppen langsomt bliver mere og mere svækket.
Du skal have mistanke om leishmania, hvis din hund er importeret eller har været med på ferie sydpå og hvis den har sygdomstegn som dyrlægen har svært ved at behandle.
Mennesker kan helbredes for leishmaniose - det kan hunde desværre ikke, idet hundes sygdomsforløb er mere kompliceret. Hos hunde er leishmaniose reversibel og kan være subklinisk, dvs. at sygdommen kan blusse op i perioder, mens den i andre perioder slet ikke generer hunden, sygdommen opdages derfor ofte ret sent i forløbet.
Det er svært at stille diagnosen leishmania, fordi der findes mange måder, hvorpå man kan teste om hunden har sygdommen Dyrlægen vil derfor, i hvert enkelt tilfælde, vurdere hvilke tests der med størst sikkerhed kan fortælle om din hund har leishmania. Der ikke findes nogen test der med 100% sikkerhed kan fortælle at hunden er fri for sygdommen, derfor kan man aldrig være sikker på at en importeret hund er fri. Hvis din hund testes negativ for sygdommen, på trods af en stærk mistanke om at hunden er syg, bør hunden gentestes på et senere tidspunkt. Leishmaniose er dødelig, hvis sygdommen ikke behandles og man kan ikke vaccinere mod den.
På Københavns Dyrehospital mener vi at udenlandske gadedyr skal hjælpes på stedet og altså ikke bør importeres til Danmark. Vi mener at import af hunde fra lande med en dårligere dyrevelfærd, hjælper den enkelte hund, vi mener at import af sådanne hunde ikke hjælper den generelle velfærd for dyr i udlandet.


Til top Hvilke sygdomstegn kan pege på at min hund har indvoldsorm?
Indvoldsorm er orm der lever i hundens mavetarmkanal og organer, det kan f.eks. være spolorm, bændelorm, piskeorm eller hageorm.
Ved en mild orme-infektion er det kun sjældenr at de voksne orm er synlige i hundens afføring og det er derfor vigtigt at kende til de sygdomstegn der kan pege på at din hund er smittet med orm. Der kan være flere tegn på at din hund lider af orm, f.eks.: kløe omkring endetarmen, tør, mat og kedelig pels, diarre, slim i afføringen, opkastninger, forstoppelse, træthed, blodmangel, udspilet bug, hoste og mere sjældent også sår og hudbetændelse. Kløe omkring endetarmen ses især ved smitte med bændelorm. Slim i afføringen ses især med smitte med piskeorm, mens sår og hudbetændelse kan ses ved en hageorme-infektion. Hvis din hvalp virker mere træt, ikke vokser rigtigt, taber sig eller bare er mindre end sine kuldsøskende, kan dette være tegn på en ormeinfektion og du bør da snarest opsøge din dyrlæge. Ved meget voldsomme ormeinfektioner kan hvalpen ende med at så svækket at den risikerer at komme i livfare.
Det er en generel opfattelse af hikke kan være tegn på orm hos hvalpe, dette er dog ikke dokumenteret og man må gå ud fra at alle hvalpe hikker, på lige fod med babyer, der gylper og hikker efter at de har spist. Da undersøgelser viser, at så godt som alle hvalpe lider af en ormeinfektion, bør alle hvalpe gennemgå en rutinemæssig ormebehandling efter aftale med egen dyrlæge. De fleste hvalpe har orm, idet visse orm vandrer til fosteret eller smitter igennem modermælken. Smitten kan ske selvom moderdyret er ormebehandlet.


Til top Hvad er hårsækkemider?
Hårsækkemider (demodex) er mikroskopiske små parasitter der lever i hårsækkene og i talgkirtlerne hos alle sunde og raske hunde. Miderne er cigarformede og har små korte ben på forkroppen. Forskere har fundet ud af at miderne overføres fra tævehunden indenfor de første 3 levedøgn, hvor de allerede kan påvises på hvalpene snudeparti efter 16 timer.
Hvis hårækkemiden forekommer i mindre mængder er den altså en ganske naturligt forekommende hudparasit, der ikke gør skade. Alligevel findes der hunde der lider af en sygeligt forøget og sygdomsfremkaldende forekomst af hårsækkemider i huden. Hvis hårsækkemiderne skaber problemer, siger man at hunden har demodecosis.
Et forøget antal af hårsækkemider ses især hos immuno-supprimerede hunde, dvs. hunde med et nedsat eller belastet immunsystem. Det vides ikke om det er miderne der belaster immunsystemet eller om miderne får gode vækstvilkår fordi hunden har et dårligt immunsystem. Mange forskere tror dog at sygdommen ses hos hunde der har arvet en immun-defekt fra forældredyrene. Demodecosis ses derfor hyppigst hos hvalpe eller kronisk syge dyr, som f.eks. hunde med allergi.

Hårsækkemide (Demodex)

Demodecosis ses som nøgne pletter på huden, ofte i ansigtet, over øjnene, under hagen og på kinderne. Hvis din hund har demodecosis, vil der i starten ikke ses kløe. Der vil dog ses kløe, hvis hårsækkemiderne får lov til at ødelægge hundens hudbarriere i en sådan grad, at bakterier eller svampe sætter sig i huden, hvorved der opstår en sekundær, dvs. tilstødende hudbetændelse.
Hårsækkemiderne kan være et lokalt problem, hvor hunden påvirkes i ansigtet og på kroppens forpart. Behandlingen er ofte længerevarende og det kan vare flere måneder før hunden har problemet under kontrol. Hårsækkemiderne kan også vise sig som et generaliseret problem, hvor hele kroppen er angrebet, da vil hunden oftest se mølædt ud. Den generaliserede form kan være meget svær og frustrerende at behandle, fordi den netop er tegn på hundens svigtende immunforsvar. Hunde med slemme former for generaliseret demodecosis kan ende med at blive aflivet, fordi hundens immunsystem er så svagt at den ikke kan blive rask igen. Visse hunde kan have lokaliseret demodecosis mellem trædepuderne. Denne form for demodecosis ses som vedvarende hudbetændelse og furunkulose mellem trædepuderne.
Hvis dyrlægen skal påvise demodecosis, vil han lave et hudskrab på det angrebne område. Hudskrabet skal være så dybt, at huden bløder, idet hårsækkemiderne ligger så langt nede i huden, så et overfladisk skrab ikke vil kunne påvise dem. Hvis hunden har en lokaliseret demodecosis mellem trædepuderne kræver det en hudbiopsi, før man kan finde hårsækkemiderne. Dette skyldes den store mængde arvæv der ofte omgiver hårsækkemiderne i det pågældende område. Her er det således umuligt at skrabe sig frem til hårsækkemiderne.
Det vurderes at alle hunde har hårsækkemider, en hund med demodecosis burde derfor ikke kunne smitte andre hunde, idet problemet i bund og grund skyldes et nedsat immunforsvar. Hårsækkemider kan ikke smitte mennesker. Hvis din hund har demodecosis er det vigtigt at få en god snak med din dyrlæge omkring kosttilskud der kan stabilisere hundens immunsystem og som kan støtte hundens naturlige hudbarriere. Her vil essentielle fedtsyrer, immun-støttende kosttilskud og evt. allergikost være relevante.


Til top Hvad er en skovflåt?
Den skandinaviske skovflåt (Ixodes ricinus) er en blodsugende mide, der kan overføre alvorlige sygdomme til vores hunde. Skovflåten kaldes ikke uden grund: "Danmarks farligste dyr".
Skovflåter gennemgår ofte en 3-årig livscyklus der består af 4 forskellige stadier, der alle suger blod: æg, larve, nymfe og det voksne stadie. De 4 stadier lever forskellige steder i vegetationen og angriber derfor forskellige værtsdyr. De voksne skovflåter findes øverst i vegetationen, hvorfra de sætter sig på større værtsdyr, f.eks. hunde og mennesker. De voksne skovflåter ses i de varme og fugtige sommermåneder fra maj til september. Skovflåter foretrækker et skyggefuldt og fugtigt miljø og findes derfor især i skov, skovbryn, krat og frie engarealer.

Skovflåter kan være så små at de kan være svære at finde i en hundepels

Skovflåter kaldes fejlagtigt "tæger". Flåter må dog ikke sammenlignes med tæger, idet en tæge er et lille ufarligt insekt der ikke kan skade vores hunde. Det er let at skelne mellem flåter og tæger: en flåt ligner en edderkop med 8 ben, mens en tæge ligner en bille med 6 ben.
Skovflåten kan overføre sygdomme som borrelia, anaplasma og Tick Borne Encephalitis (TBE). Alle 3 sygdomme er blevet påvist blandt danske hunde.


Til top Hvordan fjerner jeg flåter på min hund?
Det er bedre at forebygge end at helbrede, derfor anbefales det at forebygge flåtangreb med et dokumenteret flåtmiddel.
Hvis din hund ikke er beskyttet mod flåter, er det vigtigt at flåten fjernes så hurtigt som muligt, gerne 12-24 timer efter at den har bidt sig fast på din hund. Lad være med at smøre flåten ind i fedtstof, idet du da forøger risikoen for overførsel af smitte.
Det anbefales at du dagligt undersøger din hunds pels for flåter. Praktiske "flåt-tænger" og "flåt-brækjern" kan købes på apoteket, hos dyrlægen og hos dyrehandleren. Flåt-tangen eller flåt-brækjernet sættes ned over flåten og drejes indtil flåten har sluppet sit tag. Flåtbid kan give en lille reaktion i huden, der ofte forsvinder som i løbet af få dage. Hvis din hund er meget rød eller hævet omkring bidsåret, bør du kontakte din dyrlæge. Hvis flåtens munddele forbliver i hundens hud, vil disse ofte falde af. I mere sjældne tilfælde kan der opstå en lille byld. Hvis dette sker, bør du ligeledes kontakte din dyrlæge.



Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008