Viden om Vovse

Hundens sygdomme

Hvornår skal min hvalp vaccineres?
Hvilke undersøgelser foretages før en vaccination?
Hvilke sygdomme kan min hund vaccineres imod?
Kan snuden afsløre om min hund har feber?
Hvad er hundens puls?
Hvor ofte trækker hunden vejret?
Hvilken skånekost skal jeg give min hund, hvis den har akut ukompliceret diarré?
Hvad er en watertail?
Hvad er en mavedrejning?
Hvad er ringorm?
Hvornår skal min hund have antibiotika?
Min hund virker rask - må jeg stoppe antibiotikabehandlingen?
Hvad er kennelhoste og hvordan vaccineres hunde mod sygdommen?
Min hund har fået hundesyge, hvad er det?
Kan min hund få stivkrampe?
Min hund har fået furunkulose, hvad er det?
Hvad er forskellen mellem virus og bakterier?
Hvad er et blodøre?
Min hund har fået sukkersyge, hvad er det?
Min hund har fået nyresvigt, hvad er det?
Hvad er parvovirus diarre?
Kan min hund blive smittet med fugleinfluenza?
Hedder det antibiotika, penicillin eller kemoterapeutika?
Kan min hund sprænge sit korsbånd?
Kan min hund få smitsomme vorter i munden?
Min hund lider af en hormonforstyrrelse, hvad er det?
Er det rigtigt at hunde har let ved at sluge fremmedlegemer?
Hvad afslører en afføringsprøve?
Kan min hvalp få børnesår?
Kan min hvalp få dårlig ånde under tandskiftet?
Vil rutinemæssig vaccination give min hund en 100% beskyttelse?
Hvordan virker traditionelle nytårs-piller?
Hvad er leptospirose?
Hvad er Cushing´s sygdom?
Hvor mange danske hunde bliver rutinemæssigt vaccinerede?
Hvad er en fag-dyrlæge
Hvad er en special-dyrlæge?
Hvad er Borrelia?
Hvad er en Anaplasma?
Hvad er en Tick Borne Encephalitis (TBE)?
Min hund er allergisk overfor husstøvmider, hvad kan jeg gøre?
Hvad er en hypo-sensibilisering?
Findes der et medicinsk alternativ til binyrebarkhormoner, hvis min hund er allergiker?
Hvad er Addison´s sygdom?
Hvorfor skal min hund bedøves, når den skal have skiftet forbinding?
Hvad er spondylose i ryggen?
Hvad er kræft?
Hvordan skelner man mellem en godartet knude og en ondartet knude?
Hvordan undersøges og behandles hunden for kræft?
Min hund virker mere træt, kan den have et dårligt hjerte?
Min hvide hund har misfarvet pels mellem poterne, kan det være tegn på sygdom?
Er det rigtigt at en våd og kold snude er tegn på at hunden er rask?
Hvad er et histiocytom?
Hvorfor har min hund dårlig ånde?
Hvad er baggrunden bag en individuel vaccination af hunde?



Hundens sygdomme


Til top Hvornår skal min hvalp vaccineres?
Der foregår megen international forskning indenfor vaccinationer og anbefalede vaccinations-programmer. Vacciner bliver mere effektive og forskere ved nu mere om hundes og visse hunderacers immunsystem end for blot få år siden.
Vaccinations-tidspunktet for hvalpe afhænger af bl.a. tævens vaccinationsstatus, dvs. om tæven er blevet vaccineret regelmæssigt og efter dyrlægens anbefaling. Hvis tæven er vaccineret indenfor det sidste år før fødslen, vil hvalpene normalt få overført moderens antistoffer med modermælken. Disse antistoffer beskytter hvalpene de første 8-12 uger af deres levetid. Det gælder derfor generelt at en hvalp bør vaccineres så snart som muligt efter ankomsten i sit nye hjem. Hvis hvalpen er vaccineret fra opdrætterens side, skal hvalpen have sin anden vaccination 4 uger efter første vaccination. Visse hunderacer, f.eks. rottweilere, har brug for flere vaccinationer end andre hunderacer. Spørg din dyrlæge til råds, så han kan finde det vaccinationsprogram der passer bedst til netop din lille hvalp.
Du har, som ny hundeejer, ansvaret for at lære den nye hundehvalp alt om den verden den fremover skal leve i. Det skal præges til alt, fra naboens hund og kat, til bussen nede på hovedgaden. Her er det meget vigtigt, at din hvalp er godt beskyttet mod ondartede virussygdomme, da den da kan møde verden med oprejst hale.


Til top Hvilke undersøgelser foretages før en vaccination?
Din hund skal erklæres klinisk rask, før den vaccineres. En hund er klinisk rask, hvis dyrlægen ikke finder tegn på sygdom, når han gennemfører den årlige sundhedsundersøgelse. Dyrlægen vil lytte på hundens hjerte og lunger, checke øjne, ører, mundhule, tænder, slimhinder, pels, poter og kløer, hud og hårlag, kønsorganer og vægt. Hvis der er tegn på sygdom, vil din dyrlæge tage hundens temperatur eller foretage andre undersøgelser der kan belyse sygdomsårsagen. En syg hund må ikke vaccineres.


Til top Hvilke sygdomme kan min hund vaccineres imod?
Der findes en del vacciner på markedet. En monovaccine er en vaccine der kan beskytte din hund mod én bestemt sygdom. En kombi-vaccine er en paraply-vaccine der indeholder flere vacciner. En kombi-vaccine kan da beskytte din hund mod flere sygdomme. Danske dyrlæger bruger ofte en kombi-vaccine, hvori der findes vaccine mod hundesyge, hepatitis (smitsom leverbetændelse) og parvovirus-infektion. Visse dyrlæger vælger en udvidet kombi-vaccine derligeledes beskytter mod parainfluenza (kennelhoste) og / eller leptospirose. Rabiesvirus-vaccinen er en monovaccine som beskytter mod hundegalskab. Rabiesvaccinen er påkrævet, hvis din hund skal med til udlandet. Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Kan snuden afsløre om min hund har feber?
Nej, dette er en gammel skrøne, idet snuden ikke med sikkerhed kan afsløre om din hund har feber. Du bør i stedet benytte et termometer, idet dette med nøjagtighed kan fortælle dig om din hund har en højere kropstemperatur end normalt. En voksen hund må have en kropstemperatur på 37.5-39.0oC. En hvalp må have en kropstemperatur på op til 39.5 - du skal dog kontakte dyrlægen, hvis din hvalp virker syg og har en kropstemperatur på over 39.0oC. Nyfødte hvalpe har en kropstemperatur på 35-36oC.


Til top Hvad er hundens puls?
Hundens puls ligger på ca. 60-120 slag pr. minut. Små hunderacer har den højeste puls, mens store hunderacer har den laveste puls. Sygdom, nervøsitet, smerter og aktivitet kan give en højere puls.
Du kan måle hundens puls ved at tælle antallet af hjerteslag. Hjertet sidder på venstre side af brystkassen. Pulsen kan også mærkes på indersiden af af låret, oppe ved lysken.


Til top Hvor ofte trækker hunden vejret?
Hundens vejrtrækning ligger på ca. 15-30 gange i minuttet. Sygdom, nervøsitet, smerter, varme og aktivitet kan give en hurtigere vejrtrækning.
Vejtrækningen kan vise om hunden har ondt i bestemte områder af kroppen. Hvis hunden f.eks. bevæger bugen meget, når den trækker vejret, kan den have ondt i brystkassen. Hvis hunden f.eks. bevæger brystkassen meget, når den trækker vejret, kan den have ondt i bugen.


Til top Hvilken skånekost skal jeg give min hund, hvis den har akut ukompliceret diarré?
De fleste diarretilstande er ret uskyldige. Akut ukompliceret diarre er således almindelig hos hund og kat. Akut ukompliceret diarre er en ikke alvorlig, pludselig opstået diarre. Ved ukompliceret diarre viser hunden ingen tegn på sygdom eller smerte. Hunde kan få diarre efter at have spist noget de ikke kan tåle. Stress eller pludselige foderskift kan også give diarre.
Kontakt din dyrlæge, hvis din hund har en akut alvorlig sygdom i mave-tarmkanalen. Du skal henvende dig til din dyrlæge, hvis din hund har feber. En voksen hund har en normaltemperatur på 37.5-39.0oC, en hvalp har en normaltemperatur på op til 39.5 grader. Du skal også henvende dig til din dyrlæge hvis din hund virker trist, hvis den har blodig eller meget ildelugtende diarre, hvis den har diarre med opkastninger, hvis den har blodig opkast, eller hvis den ikke vil drikke eller ikke kan holde vand i sig pga. opkastninger.
Ved akut ukompliceret diarre, skal du faste din hund i 12 timer. Da hunden mister meget vand ved diarre, er det vigtigt at din hund får tilbudt rigelige mængder kuldslået vand. Hvis hunden får for lidt vand, vil den blive dehydreret. Når fasteperioden er ovre, skal du tilbyde hunden en skånekost i 3-4 dage. Skånekost kan være hjemmelavet eller færdigproduceret. Prøv f.eks. med en hjemmelavet skånekost bestående af 2/3 kop hytteost, 2 kopper ris (udkogt og afkølet) og 1 spske. rapsolie. Opskriften er til en lille hund. Det er ikke en afbalanceret opskrift, men er en udmærket skånekost i 3-4 dage. Hjemmelavet skånekost kan også bestå af kogt afkølet torsk, kogt afkølet kylling eller kogt afkølet havrevælling. Giv ikke ekstra godbidder, madrester eller vitamin- og mineraltilskud i denne skåneperiode. Foderet bør deles i 3-6 portioner dagligt, så mave-tarmkanalen ikke overbelastes. Kontakt dyrlægen hvis diarreen fortsætter eller forværres. Ved bedring, kan hundens almindelige foder introduceres over en periode på 7 dage, så hundens mavetarmkanal kan nå at vænne sig til foderet.
Der findes visse typer kosttilskud, der kan forebygge eller forkorte hundens sygdomsperiode ved akut ukompliceret diarre. Ved akut ukompliceret diarre kan det anbefales at du køber nogle ekstra mælkesyrebakterier der er specielt fremstillet til dyr. Disse mælkesyrebakterier skaber hurtigt en god og sund balance i hundens mavetarmkanal, så sygdommen hurtigere kommer under kontrol.
Hvis hundens afføring er meget tynd, er det fordelagtigt at give hunden et kosttilskud med citronfibre, idet disse kan nære tarmens slimhinde, ligesom fibrene sørger for at afføringen hurtigere bliver fast. De omtalte mælkesyrebakterier og citronfibre kan fås i håndkøb hos dyrlægen og på visse apoteker.


Til top Hvad er en watertail?
Watertail kaldes også halelammelse, svømmehale, cold water tail eller limber tail. Halelammelse er en tilstand der kan bl.a. ses hos jagthunde efter jagt - her er det især de vandapporterende hunde der har en forøget risiko for at få en halelammelse. Blandt erfarne jagthundeejere fortæller ca. 80%, at de har oplevet, at deres hund har haft en watertail.
Du har måske oplevet en halelammelse hos din hund. Ved halelammelse har hunden svært ved at løfte halen. I særligt slemme tilfælde kan der ses symptomer på lammelser i bagparten, lige over haleroden, ligesom hunden kan få en slingrende gang og kan have svært ved at rejse sig. En halelammelse er meget smertefuld. Hvis ejeren berører halen eller bagparten, vil hunden vise tydelige tegn på ubehag.
Halelammelse skyldes en nedkøling og overbelastning af halens muskler og nerver, hvilket fører til en slags betændelse, der giver en hævelse, ømhed og lammelse i halen.
Halelammelse kan f.eks. ses efter vandapportering eller anden aktivitet i stærk kulde. Tilstanden kan også ses, hvis hunden er kold, våd og underkølet, når den placeres i bilens kolde bagagerum. Pak hunden ind i nogle tørre, varme håndklæder og benyt en varmeblæser til de rigtigt kolde dage.
Hvis din hund har tegn på halelammelse, bør du kontakte din dyrlæge så han kan udlevere smertestillende medicin til din hund. Hvis tilstanden er mere alvorlig, kan dyrlægen vælge andre former for medicin, f.eks. binyrebarkhormoner. Ved ro og behandling vil hundens watertail forsvinde efter 2-14 dage. Nogle få hunde viser ømhed i op til 6 uger.


Til top Hvad er en mavedrejning?
Mavedrejning er en akut, livstruende tilstand, hvor hundens mavesæk pludselig drejer sig omkring sin akse. En mavedrejning opstår kort tid efter at hunden har ædt. Tilstanden ses hyppigst hos midaldrende og gamle hunde af store hunderacer. Mavedrejning ses dobbelt så ofte hos hanhunde.
Hundens vil pludselig se tyk og oppustet ud og vil trække vejret med åben mund. Hunden vil blive nedstemt og vil forsøge at kaste op uden at der dog kommer noget ud. Tilstanden er livstruende og det er da vigtigt at du straks kontakter din dyrlæge, hvis du har mistanke om at din hund kan have en mavedrejning. Hundens overlevelsesmuligheder afhænger af, hvor hurtigt den kommer til dyrlægen. En mavedrejning vil få hundens kredsløb til at bryde sammen, hunden vil gå i shock og vil dø kort tid efter.
Mavesækken hænger ret frit i bughulen, den er ophængt vha. spiserøret og nogle bindevævsbånd. Hos store hunderacer hænger mavesækken ofte lidt løsere end hos små hunderacer. Hvis din hund optager en stor portion foder, kan maven miste sit balancepunkt og dreje omkring sin egen akse. Hvis hunden æder på helt tom mave eller udøver fysisk aktivitet lige efter fodringen, vil der være endnu større risiko for at maven mister sit balancepunkt. Når maven har drejet sig omkring sin akse, vil blodforsyningen ind til mavesækken forløbe normalt, mens blodkarrene væk fra mavesækken lukkes. Blodkarrene er simpelthen blevet vredet så meget, at blodforsyningen ikke kan forløbe normalt. Samtidigt ophobes der gasser inde i mavesækken, der vokser og vokser. Fra maven kan der nu trænge giftstoffer ud i blodbanen og der går ikke lang tid, før hunden bukker under pga. kredsløbssvigt.
Du kan gøre flere ting for at nedsætte risikoen for mavedrejning. Det er vigtigt at fodre hunden flere gange dagligt, mindst 2 dagligt, med tilsvarende små portioner foder. Hunden bør ikke løbe på trapper, springe fra højder eller udføre anden form for hård fysisk aktivitet lige efter fodring. Du bør også give din hund vand med stuetemperatur, idet iskoldt vand kan genere mavesækken.
Hvis din hund overlever en mavedrejning, vil din dyrlæge anbefale en operation af mavesækken, hvor mavesækken syes fast til bugvæggen. Denne operation kaldes en gastropexi og kan nedsætte risikoen for endnu en mavedrejning.


Til top Hvad er ringorm?
Ringorm er ingen orm. Ringorm er en svamp der fremkalder en betændelsestilstand i det øvre lag af huden. Ringorm laver røde, ringformede forandringer i dyrets hud. De ringformede forandringer ses hyppigst på hovedet eller brystet, hvor hårene falder af og huden fortykkes og skaller. Ringorm kan vokse sig store som en femkrone.
Ringorm er en ret ufarlig lidelse, der dog kan være genererende for både dyr og ejer. Ringorm er en sygdom der er ret udbredt blandt katte, hos hunde ses ringorm mere sjældent.
Ringorme-svampen kan smitte til mennesker og andre dyr. Svampen danner sporer som kan smitte i op til halvandet år. Voksne dyr og mennesker har et godt immunsystem og er er relativt modstandsdygtige overfor ringorm og det er da oftest stressede dyr, syge dyr, drægtige dyr, ældre dyr, killinger, hvalpe, børn og syge eller ældre mennesker der får ringorm. Hos perserkatte og andre langhårede racekatte er der større forekomst af ringorm.
Inkubationstiden, dvs. den tid det tager fra dyret er smittet, til dyret udviser tegn på ringorm, varierer fra få dage til en måned. Vær opmærksom på om andre i husstanden har tegn på ringorm, kontakt da egen læge og start en behandling hurtigst muligt, så hele husstanden får en behandling på samme tid. Lad være med at berøre dyret på de områder, hvor det har ringorm.
Der findes flere måder hvorpå dyrlægen kan påvise ringorm. Visse typer ringorm har en fluorescerende effekt, de er altså selvlysende, hvis man lyser på dem med ultraviolet lys. Det er dog ikke alle typer ringorm der kan påvises på denne måde. Ved at undersøge hår og skæl fra det angrebne hudområde, kan dyrlægen vha. et mikroskop i visse tilfælde se, om der er ringorm på dyrets hår.
En ringorm-test er den mest sikre måde hvorpå dyrlægen kan påvise ringorm. Her tager dyrlægen en prøve af hår og skæl fra det angrebne hudområde, hvorefter hår og skæl lægges på en speciel testplade. Svaret fås efter 12 -14 dage. Hvis din hund har ringorm, vil dyrlægen anbefale en behandling med shampoo, salve eller medicin. Det er også vigtigt at du vasker hundens børste og kam med klorhexidin. Hundens tæpper vaskes i vaskemaskinen, mens hundens soveplads desinficeres med klorhexidin.
Din hund kan smittes med ringorm, hvis den har kontakt med et andet smittet dyr. Vær opmærksom når din hund er på udstilling eller i dyrepension. Dit hund bør ikke dele børste, kam eller tæppe med smittede dyr. Hvis din hund har været i kontakt med smittede dyr, kan du forebygge sygdom ved at vaske dit dyr i klorhexidin-shampoo.


Til top Hvornår skal min hund have antibiotika?
Antibiotika er en type medicin som virker på bakterier, ikke på virus. Antibiotika virker altså kun på sygdomme der skyldes bakterier. Virussygdomme som f.eks. smitsom leverbetændelse, hundesyge og parvovirus kan ikke behandles med antibiotika og det er da vigtigt at vaccinere mod disse farlige virus-sygdomme, idet hundens eget immunsystem ellers må bekæmpe virus-sygdommen selv.
Hundens krop forsvarer sig på mange måder, bl.a. ved at få en højere kropstemperatur, dvs. feber, som bakterier ikke tåler så godt. Mindre betændelsestilstande kan hundens egen forsvarsmekanisme derfor selv klare. Ved visse betændelsestilstande er der dog brug for behandling med antibiotika. En sygdom som kennelhoste skyldes ofte en blanding af bakterier og virus, mens en lungebetændelse kræver behandling med antibiotika.


Til top Min hund virker rask - må jeg stoppe antibiotikabehandlingen?
Nej. Følg altid dyrlægens anvisninger på dosis og behandlingslængde. Du må aldrig stoppe antibiotika- behandlingen før tid, også selvom din hund virker frisk. Hvis du stopper for tidligt er der nemlig risiko for at der stadigvæk er nogle få sygdomsfremkaldende bakterier tilbage, hvilket giver risiko for, at de få overlevende bakterier igen formerer sig. Hvis du stopper for tidligt, kan du da risikere at infektionen vil blusse op igen, at hunden får en mild, men kronisk betændelsestilstand, eller at bakterierne bliver resistente overfor antibiotika-medicinen.


Til top Hvad er kennelhoste og hvordan vaccineres hunde mod sygdommen?
Kennelhoste er en sygdom der kan ramme hunde i alle aldre. Sygdommen skyldes en blanding af forskellige virus og bakterier og ses oftest i efterårsperioden. Sygdommen kan bedst sammenlignes med menneskers influenza, forkølelse og strubehoste. Hunde kan vaccineres mod kennelhoste, dette kan gøres vha. en almindelig injektions-vaccine eller vha. en ny intranasal vaccine der gives som næsespray.
Kennelhoste er utrolig smitsom, den rammer hyppigst svage individer som f.eks. hvalpe. Kennelhoste spredes steder hvor mange hunde er samlet, f.eks. i kenneler, ved udstillinger og på træningssteder - heraf har sygdommen fået sit navn.
Hunden får symptomer 5-10 dage efter at den er blevet smittet, hvor den vil få en meget hård og tør hoste. Hundens hoste vil lyde som en søløve og kan være så kraftigt at hunden kan finde på at brække sig. Hvis din hund har tegn på kennelhoste bør du kontakte din dyrlæge, da symptomerne svarer til de symptomer der kan være, hvis din hund har ædt et fremmedlegeme. Dyrlægen vil kunne vurdere om det drejer sig om kennelhoste.
Dyrlægen vil vurdere om din hund selv kan forsvare sig mod kennelhosten og vil efter behov udlevere hostestillende medicin til hundens første 3-4 sygedage. Hvis din hund er stærk og sund, vil en almindelig kennelhoste forsvinde efter 7-10 dage. Hvis dyrlægen vurderer at din hund har svært ved at bekæmpe sygdommen selv, er det vigtigt at dyrlægen får undersøgt hunden. Her vil dyrlægen bl.a. måle hundens temperatur og lytte på hundens lunger, for at undersøge om hunden har fået en lungebetændelse. Hvalpe, unghunde, samt ældre og svækkede hunde har sværere ved at bekæmpe sygdommen selv.
Hvis din hund fortsætter med at hoste, er det vigtigt at du atter opsøger din dyrlæge, idet din hund da bør undersøges for andre, mere alvorlige luftvejslidelser, som f.eks. bronchitis, lungebetændelse, hjerteorm og lungeorm.
Ved sygdom er vigtigt at din hund isoleres, så den ikke smitter andre hunde. Af respekt for andre hunde og hundejere bør du således undgå hundetræning, udstillinger m.v. i ca. 14 dage.

I starten af 2008 er der kommet en ny type vaccine mod kennelhoste.

Din hund kan vaccineres mod kennelhoste. Visse dyrlæger vælger en udvidet kombi-vaccine der bl.a. indeholder parainfluenza. Parainfluenza er den virus der typisk findes hos hunde med kennelhoste, herudover vil hunden ofte være angrebet af visse sygdomsfremkaldende bakterietyper. Vaccinen beskytter således mod parainfluenza-virus, men ikke mod evt. andre virus og bakterier der kan indgå i kennelhoste. Hvorvidt hunden undgår kennelhoste er således afhængig af hvilke virus og bakterier den smittes med. Det er således typisk at en vaccineret hund får en meget mild kennelhoste, den selv kan bekæmpe.
I starten af 2008 er der kommet en ny type vaccine mod kennelhoste. Selvom dyrlæger kan vaccinere mod kennelhoste vha. en injektion, har denne form for beskyttelse ikke altid været helt tilfredsstillende. Den nye vaccine bygger på et andet princip end vi her i Danmark er vant til. Det er en intranasal vaccine, dvs. en vaccine der gives som en næsespray i hundens næse. Denne nye type vaccination stimulerer immunforsvaret lokalt i næsehulen, hvorved immunsystemet danner et generelt og et lokalt værn imod den luftbårne smitte. Vaccinen er også speciel fordi den vaccinerer hunden mod parainfluenza og mod én af de sygdomsfremkaldende bakterietyper der kan findes hos hunde med kennelhoste - bakterien har navnet Bordetella bronchiseptica. Den intranasale vaccine virker efter 3 døgn og er effektiv i 1 år. Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Min hund har fået hundesyge, hvad er det?
Hundesyge er en alvorlig virussygdom der skyldes et virus ved navn Canine Distemper Virus (CDV). Hundesyge indgår i det rutinemæssige kombi-vaccine vaccinationsprogram her i danmark og sygdommen ses derfor heldigvis kun sjældent. Svækkede hunde, hvalpe, ældre hunde og spidshunde er mere modtagelige for sygdommen. Sygdommmen kan også angribe ræv, ilder, mink, mår og lækat, der således kan udgøre en smitterisiko.
Hundesygen angriber mange organer, der kan ses bl.a. adfærdsændringer, hoste, vejrtrækningsproblemer, feber, opkast, diarre, øjenbetændelse, flåd fra næse, fortykkede og revnede trædepuder, sygdom i nervesystemet og i sidste ende måske endda kvælning. Hunden bliver meget nedstemt, vil ikke æde og virker i det hele taget slap og medtaget.
Sygdommen smitter vha. dråber, dvs. via afføring, urin, spyt, øjenflåd eller næseflåd. Det er således svært at undgå smitte mellem hunde, idet dråber kan spredes via luften. Virus udskilles 60-90 dage efter smitte. Den første smitte sker til de øvre dele af hundens luftveje, herefter udvikler sygdommen sig til hele kroppen. Hvis hundens immunsysten ikke reagerer stærkt og hurtigt nok vil hunden dø indenfor 2-4 uger. Nogle hunde udviser subklinisk sygdom, dvs. skjult sygdom, hvor kroppen er smittet, men hvor ejeren og dyrlægen ikke opdager sygdommen. Disse hunde kan klare sygdommen selv, fordi deres krop er forsvarsberedt, bl.a. som følge af et godt immunsystem og et godt vaccinationsprogram. Hundesyge har mange stadier der alle kan udvikle sig forskelligt. Hundens feber stiger og falder i bølger under sygdomsforløbet.
Dyrlægen stiller diagnosen ud fra sygdomsforløbet, ud fra blodprøver og ved at tage et skrab fra hundens tredie øjenlåg, hvorfra der kan påvises nogle helt specielle mikroskopiske detaljer. Der er en dårlig prognose for hunde med hundesyge. Virus kan som bekendt ikke behandles, idet det er hundens immunsystem der selv skal klare det virus den er inficeret med. Ved hundesyge vil der ofte ses tilstødende bakterielle infektioner som kan afhjælpes med antibiotika, men det er alligevel kun de færreste hunde der overlever sygdommen. Hvis hunden behandles, vil dens overlevelseschance ligge på ca. 50%. Hvis hunden nedkæmper sygdommen vil den efterfølgende ikke udskille virussmitte.
Hundesygen er i familie med menneskets mæslingesygdom, heldigvis kan hund og mennesker dog ikke smitte hinanden. Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Kan min hund få stivkrampe?
Ja, men sygdommen ses dog heldigvis meget sjældent blandt hunde. Stivkrampe fremkaldes af en nervegift der kaldes tetano-spasmin. Tetano-spasmin produceres af en bakterie med navnet Clostridium tetani. Stivkrampe kaldes derfor også tetanus.
Der er stor forskel pattedyrs, menneskers og fugles modtagelighed overfor stivkrampe-giften. Hesten er det dyr der er mest modtagelig overfor stivkrampe. Hvis man sætter den mængde nervegift der skal til at slå en hest ihjel til 1, så skal der 3 gange så meget nervegift til at slå et menneske ihjel og 600 gange så meget nervegift til at slå en hund ihjel. Dette er grunden til at stivkrampe ses så sjældent hos hunde. Faren for smitte med stivkrampe er størst for de hunde der har kontakt med heste.
Stivkrampe-bakterien findes overalt. Clostridium tetani kan f.eks. findes i dyrs mund og tarmkanal, samt i jord og gødning, især hestegødning. Clostridium tetani skal dog have bestemte forhold for at producere nervegift og fremkalde sygdom. Bakterien Clostridium tetani producerer sin nervegift, hvis lever i et luftfrit miljø. Hvis din hund således får et dybt sår, f.eks. et kradsesår, bidsår eller stiksår, vil stivkrampebakterien have optimale forhold at leve under, idet der ofte er et iltfrit miljø i dybe sårlommer.
Fra såret transporteres nervegiften tetano-spasmin via nerver til rygmarven og hjernen. Tetano-spasmin giver spasmer, dvs. kramper hos hunden. Hunden spænder sine muskler, men kan ikke lad dem slappe af igen. Sygdommen opdages ofte ved at hundens ører ikke drejer sig efter omgivelsernes lyde. Ofte kan der allerede på dette tidspunkt ses svage muskelkramper. Når sygdommen bryder ud vil kramperne især ramme hovedet og ryggens muskulatur.
Hos hunden vil pandehuden rynkes på langs, så hunden får et bekymret udtryk, alt imens hundens ører vil være stive og stå lige i vejret. Kæbemuskulaturen bliver så stiv, så munden ikke kan åbnes. Hunden har også meget svært ved at synke, hvorfor den hurtigt kan fejlsynke det foder den får tilbudt. Hundens ansigtshud strammes op, så overlæben trækkes stramt tilbage. Dette uhyggelige smil kaldes også "Risus sardonicus", hvilket betyder "hånlig latter". "Risus sardonicus" kaldes også "djævlens smil". Ryggens og benenes muskler spændes og ryggen krummes så hunden ligner en savbuk, hvorfor hunden får en uhyggelig stiv gang. Ofte kan hunden ikke rejse sig og må blive liggende på gulvet. Hunden er meget påvirkelig af pludselige hændelser, f.eks. skarpt lys eller høje lyde. Sådanne hændelser kan fremkalde flere kramper hos hunden.
I sygdommens slutfase bøjes hundens hoved helt tilbage. Vejrtræknings-muskulaturen lammes og hunden dør af iltmangel. Visse hunde dør tidligere som følge af fejlsynkning og en deraf følgende lungebetændelse. Det skønnes at 50% af alle syge hunde dør. I alvorlige tilfælde, er inkubationstiden 3-5 dage. Inkubationstiden er tiden fra hunden smittes til hunden vise symptomer på sygdom. I andre tilfælde kan der gå flere måneder før sygdommen viser sig. I sådanne tilfælde kan det sår, der er inficeret, være afhelet og glemt, mens bakterierne rent faktisk lever nede i den dybe sårlomme. Hvis hunden får en mild form for stivkrampe, får den en meget lang sygdomsperiode på over en måned. Det er først et par uger inde i sygdomsforløbet at man kan afgøre, om hunden overlever sygdommen.
Der findes ingen vaccine mod stivkrampe hos hund, sygdommen kan altså ikke forebygges. Ved tegn på stivkrampe skal du straks kontakte din dyrlæge. Dyrlægen vil forsøge at neutralisere den del af nervegiften, som endnu ikke har nået rygmarven og hjernen, hertil bruges tetanus-serum. Antibiotika skal slå bakterierne ihjel og derved forhindre yderligere produktion af nervegiften tetano-spasmin. Sår skal renses grundigt op, og evt. åbnes eller bortopereres.
Omsorgsfulde pleje er livsnødvendig. Hunden lægges på drop, hvorved den får tilført væske gennem en blodåre. Der gives også muskelafslappende medicin. Foderet skal tilføres gennem en næsesonde, der lægges fra næsen ned i mavesækken, så der ikke er risiko for fejlsynkning. Hunden anbringes i et roligt og mørkt rum hvor den kan ligge godt og blødt. Hunden skal overvåges gennem hele forløbet. Hvis tilstanden forværres er det vigtigt at aflive hunden på en respektfuld måde, så den ikke dør af kvælning.


Til top Min hund har fået furunkulose, hvad er det?
Furunkulose er en dyb hudbetændelse der starter i hudens hårsække. Furunkulose er en alvorlig og smertefuld tilstand for din hund. Det er kun sjældent at ejeren og dyrlægen kender den nøjagtige årsag til en furunkulose. Ofte er det små generende tilstande der kan starte den dybe hudbetændelse: f.eks. fremmelegemer, et lille sår, irritation efter klipning eller trimning, tægebid, kløe i ørerne, loppebid, hårsækmider, hageorm, varme, fugt, hårsækmider, allergi, svampeinfektioner, hormon-forstyrrelser eller et nedsat immunforsvar.
Furunkulose kan vise sig på forskellige måder. Ofte vil ejeren stifte bekendtskab med det såkaldte "hot spot", der hyppigt ses i sommerperioden. Et hot spot er et en hårløst, væskende område, der ligger godt skjult under hundens pels. Et hotspot minder mest af alt om en stor inficeret hudafskrabning. Ofte opdager ejeren af hunden af en eller anden grund er begyndt at kradse sig voldsomt på et afgrænset område. Da hunden kradser huden i stykker, ødelægges hudens beskyttende barriere. Når hudens bakterier tager fat, bliver huden rød, væskende, ildelugtende og fortykket. Der bliver tiltagende kløe og hunden er nu ude i en ond cirkel med kraftig kløe og et væskende sår, det såkaldte hotspot.
Visse typer furunkulose viser sig som faste, væskende bylder mellem tæerne eller som Slikkegranulom" på poter og ben. Det er karakteristisk at hunden vedvarende ligger og slikker på det angrebne område. I slemme tilfælde ses halthed og betændte, smertefulde opbrud fra områderne.
Furunkulose er en alvorlig tilstand der er behandlingskrævende. Det er faktisk altid nødvendigt at bedøve hunden for at kunne behandle furunkulose, idet tilstanden er utrolig smertefuld. Dyrlægen vil bedøve din hund og vil barbere hele det inficerede område frit for pels, så huden kan ånde og tørre ud. Når området er barberet, vil dyrlægen vaske, rense og smøre huden med en antibakteriel og evt. kløestillende creme. Furunkulose kræver en længerevarende antibiotika-behandling på ca. 10-30 dage. I visse tilfælde vil dyrlægen vælge at give en kløestillende injektion sammen med antibiotikabehandlingen. Til tider får ejeren en decinficerende og / eller antibiotikaholdig og evt. kløestillende creme med hjem. I visse tilfælde skal hunden hjem og bades i en medicinsk shampoo.
Du kan mindske risikoen for furunkulose, hvis du beskytter hundens pels og hud. Her er det f.eks. vigtigt at du forebygger mod lopper og tæger og vælger et loppemiddel der passer til din hunds behov. Et godt foder og et tilskud af essentielle fedtsyrer styrker huden forsvar mod infektion.


Til top Hvad er forskellen mellem virus og bakterier?
Virus og bakterier er små mikroorganismer der ofte spredes på samme måde. Bakterier og virus kan f.eks. spredes via luften, via kropsvæsker såsom spyt, via blodet eller med afføringen. Hundes kennelhoste er en sygdom der i de fleste tilfælde både skyldes bakterier og virus.
Bakterier er små, levende, encellede mikroorganismer der kan formere sig selvstændigt ved at dele sig. Der findes mange slags bakterier der alle har forskellige egenskaber og udseende. I mikroskopet kan bakterier således ses som små kokker, dvs. kugler, stave eller spiraler. Der findes bakterier overalt i vores omgivelser, visse bakterier er gavnlige, visse bakterier er ufarlige, mens visse bakterier er sygdomsfremkaldende. Et eksempel på gavnlige bakterier er mælkesyrebakterier der f.eks. kan skabe et sundt tarmmiljø hos hunden. Blandt de ufarlige bakterier er der visse bakterier der kan blive sygdomsfremkaldende, hvis der skabes et gunstigt miljø for dem. Dette sker bl.a. hos nogle af hundens almindeligt forekommende hudbakterier, der i uheldige tilfælde kan fremkalde en dyb hudbetændelse. Visse bakterier er altid sygdomsfremkaldende.
Bakterieinfektioner kan ofte behandles med antibiotika, dvs. en type medicin der enten inaktiverer eller dræber bakterierne. Der findes mange hundreder typer antibiotika, det mest kendte er nok penicillin. Din dyrlæge vil vælge det antibiotikum der passer bedst til netop den bakterieinfektion din hund lider af. Det er bl.a. vigtigt at du følger dyrlægens anvisninger og ikke stopper antibiotikabehandlingen før tid, da dette bl.a. kan skabe resistente bakterier.
I modsætning til bakterier, er virus ikke levende organismer med et stofskifte. Virus er således små mikroorganismer der ikke kan formere sig, med mindre de invaderer en værtscelle og overtager cellens styring for at kunne producere flere virus-partikler. Virus er opbygget af genetisk materiale, DNA eller RNA og kan være omgivet af en beskyttende proteinkappe. Virus hæfter sig på værtscellernes overflade for derefter at indvadere dem. Der findes kun meget få typer virus der kan behandles med medicin, fordi medicinen skal kunne slå virus-partiklerne ihjel uden at slå kroppens egne celler ihjel. Generelt gælder det derfor, at kroppens eget immunsystem selv må klare sig mod evt. virussygdomme.
Som ejer kan det være svært at acceptere at hunden har en virusinfektion, hvor det kun er hundens eget immunsystem der kan bekæmpe sygdommen. Ofte ses der dog en sekundær bakterieinfektion, dvs. en tilstødende bakterieinfektion, i forbindelse med en virussygdom. Denne type bakterieinfektion får lov til at udvikle sig, fordi hundens immunsystem i forvejen er overbelastet med bekæmpelsen af den virussygdom som den er inficeret med. Hvis der ses en sekundær bakterieinfektion, kan dyrlægen hjælpe hunden ved at tildele noget antibiotika der slår bakterierne ihjel. På denne måde kan hundens immunsystem koncentrere sig om at bekæmpe virussygdommen.


Til top Hvad er et blodøre?
Et blodøre kaldes også et otohæmatom. Et blodøre er en ansamling af blodholdig væske i øreflappen, væskeophobningen opstår fordi ørets blodkar springer. Øreflappen består yderst af hud og inderst af en tynd, flad bruskplade. Det er ørets bruskplade der afstiver øret. Den blodige væskeansamling ligger ofte inde i bruskpladen. Den blodige væskeansamling kan også ligge mellem bruskpladen og huden, dette ses dog mere sjældent.
Et blodøre viser sig som en blød hævelse på øreflappen, hvorved øreflappen virker fortykket. Et blodøre starter ofte som en lille hævelse, men kan med tiden brede sig og til slut evt. dække det meste af øreflappen. Hævelsen generer hunden og kan være smertefuld - hunden vil derfor vil ryste på hovedet, hvilket vil forværre sygdomstilstanden.
Et blodøre ses ofte i forbindelse med sygdom og overbelastning af øret, f.eks. kløende øregangsbetændelse eller ved øremider, hvor hunden ryster voldsomt på hovedet. Blodøre kan også ses, hvis hunden får et hårdt slag på øret, ved voldsom leg eller hvis hunden løber ind i en bordkant. Et blodøre kan også ses i forbindelse med en irritation, f.eks. et fremmedlegeme eller et insektstik. Ældre hunde over 6 år og hunde med store ører har større risiko for at få et blodøre.
Der findes to behandlingsformer til behandling af et blodøre. Hævelsens størrelse og indhold bestemmer hvilken behandlingsform dyrlægen vælger. Hvis hunden har en mindre hævelse, vil dyrlægen give hunden en beroligende indsprøjtning, så han kan komme til at undersøge og behandle øret. Dyrlægen vil suge væskeindholdet ud af øret og behandle hunden med antibiotika og med binyrebarkhormon. Antibiotika er nødvendigt for at forebygge at der går betændelse i øreflappen. Binyrebarkhormon gives, idet det er vigtigt at hævelsen i og omkring øret falder til ro og at kløen og generne i øret mindskes. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen op til tre gange, hvorefter dyrlægen vil anbefale en operation af øret.
Ved større hævelser og ved problematiske blodører, vil dyrlægen bedøve hunden og operere hundens øre. Dyrlægen lægger her et snit på indersiden af øreflappen og tømmer væsken ud. Dyrlægen skraber herefter bruskfladerne i bruskhulen, så bruskfladerne har lettere ved at vokse sammen igen. Til slut sys bruskpladerne sammen med en kraftig tråd. Også her gives antibiotika og binyrebarkhormon.
Et blodøre skal behandles hurtigst muligt for at få et godt resultat. Hvis hævelsen når at brede sig ud over hele øreflappen, kan der opstå så meget arvæv at øreflappen bliver kronisk fortykket. Hvis blodøret ikke behandles vil blodansamlingen og det omkringsliggende væv skrumpe ind, hvorved hunden får en knudret, misdannet øreflip. En sådan øreflip kaldes et blomkålsøre.
Forskere har en mistanke om at hundens immunsystem kan have indflydelse på dannelsen af et blodøre, idet visse hunde går og døjer med tilbagevendende blodører.


Til top Min hund har fået sukkersyge, hvad er det?
Sukkersyge er en tilstand, hvor blodets sukkerindhold konstant er sygeligt forhøjet. Det anslås at 0.5% af alle hunde lider af sukkersyge. Sukkersyge ses især hos overvægtige hunde, hos visse hunderacer og hos midaldrende til ældre hunde. Tævehunde har dobbelt så stor risiko for at få sukkersyge. De typiske tegn på sukkersyge er forøget drikkelyst og urinering, samt vægttab trods forøget appetit. Ved ukontrolleret sukkersyge kan hunden få en grålig uklarhed i øjets linse, hvorved den kan miste sit syn.
Bugspytkirtlen består af to typer kirtelvæv. Den ene type væv frigiver bugspyt til mavetarm-kanalen. Den anden type væv frigiver hormoner, heriblandt insulin. Insulin er med til at kontrollere stofskiftet og regulere kroppens blodsukker-niveau (glukose-niveau). Insulin produceres i bygspytkirtlens celler, de såkaldte beta-celler. Efter et kulhydrat-holdigt måltid, frigives store mængder insulin. Insulin frigives direkte til blodbanen eller lagres i bugspytkirtlen til senere brug. Insulin er nødvendig for at kroppens celler (undtagen hjerne- og leverceller) kan optage blodsukker, ligesom det stimulerer kroppens celler til at lagre eller bruge blodsukkeret som energikilde. Insulin fremmer også kroppens vækst og dannelse af protein til f.eks. muskelopbygning.
Sukkersyge kaldes også diabetes. Der findes to typer sukkersyge: Diabetes type I og Diabetes type II. Ved Diabetes type I har bugspytkirtlens beta-celler svært ved at danne insulin og der er altså en nedsat produktion af insulin i hundens bugspytkirtel. Diabetes type I skal behandles korrekt fodring, men ofte ligeledes med daglige insulin-indsprøjtninger. Diabetes type II kan opstå ved overvægt, efter behandling med P-sprøjter eller i forbindelse med en anden sygdom, f.eks. Cushing´s sygdom der skyldes en forøget dannelse af binyrebarkhormoner eller sfa. en længerevarende medicinsk behandling med binyrebarkhormoner. Ved diabetes type II har kroppens insulin-modtagende områder svært ved at reagere på det insulin, der findes i blodbanen. Denne type sukkersyge kaldes også insulinresistens. Diabetes type II kan kun svært behandles med insulin-indsprøjtninger, fordi kroppens celler har svært ved at reagere på insulin. Diabetes type II skal bl.a. behandles med korrekt fodring.
Din dyrlæge kan undersøge din hund for sukkersyge, hertil skal dyrlægen undersøge hundens urin og blod. Dyrlægen vil først og fremmest undersøge hundens urin. Hvis der er sukker i hundens urin, kan dette være tegn på sukkersyge. Hvis urinprøven indeholder sukker, vil dyrlægen tage en blodprøve for at måle blodets fructosamin-indhold og sukker-indhold. Fructosamin er et stof der findes i blodet. Ved at bestemme blodets fructosamin-indhold kan dyrlægen se om hundens blodsukker-niveau har været forhøjet de sidste 3 uger. Hvis hunden har et forhøjet fructosamin-indhold i blodet er dette ofte et tegn på at hunden har sukkersyge. Hundens blodsukker viser hvor højt et blodsukker-niveau hunden har den dag blodprøven udtages. Denne information er vigtig, idet hundens insulin-dosis indstilles efter hundens aktuelle blodsukker-niveau.
Overvægtige hunde bør tabe sig vha. korrekt fodring og ved øget aktivering og motionering. Ved at fodre med et diæt-foder der er specielt fremstillet til hunde med sukkersyge, kan du sørge for at din hund holder et stabilt blodsukker-niveau. Foder til diabetes hunde indeholder bestemte typer kulhydrater, en nedsat mængde fedt og energi, en forøget andel fibre samt L-carnitin. Diabetes foder indeholder ofte stivelse i form af byg eller majs, idet disse typer stivelse nedbrydes langsomt, hvorved hundens blodsukker vil opnå et konstant niveau. Stivelse fra ris og hvede er ikke egnet til sukkersyge hunde. Disse typer stivelse nedbrydes nemlig hurtigt, hvilket giver et højt blodsukker-niveu, der selvsagt kræver et højt insulin-niveau. Ris og hvede giver således et ustabilt og stærkt svingende blodsukker-niveau. Et afbalanceret fedtindhold og indhold af L-carnitin er med til at regulere hundens kropsvægt.
Insulin-indsprøjtninger skal altid gives i forbindelse med hundens fodring. Det vigtigt at ejeren overholder dyrlægens anbefalinger. Ved at få lavet de nødvendige kontrolblodprøver hos dyrlægen kan dyrlægen og ejeren sørge for at hunden får den rette dosis insulin. Hvis hunden får for meget insulin, kan den få et livstruende insulinshock - her vil hunden virke fraværende, slingre og evt. blive bevidstløs. Ved mistanke om insulinshock skal ejeren straks give hunden druesukker eller en sukkeropløsning ind i munden, hvorefter egen dyrlæge eller vagthavende dyrlæge skal kontaktes.
Ved korrekt behandling kan en hund med sukkersyge blive lige så gammel som en rask hund. Der er flere tegn på at sygdommen er under kontrol. Hvis hundens drikkelyst reguleres til det normale er dette et godt tegn. Hvis sukkersygen er ude af kontrol, kan den medføre blindhed sfa. en grålig uklarhed i øjets linse. Sukkersyge kan også fremme sygdom i kroppens andre livsvigtige organer, f.eks. lever og nyrer. Hvis du har en tævehund, vil dyrlægen anbefale at hun steriliseres, idet tævehundens kønshormoner påvirker kroppens regulering af blodsukkeret.


Til top Min hund har fået nyresvigt, hvad er det?
Nyrerne har mange livsvigtige funktioner. Nyrerne filtrerer blodet og danner urinen, der fjerner kroppens affaldsstoffer fra blodet. Kroppens affaldsstoffer og giftstoffer filtreres ud i urinvejene, mens den rigtige balance af livsvigtige næringsstoffer og elektrolytter bliver holdt tilbage i kroppens blodkar. Elektrolytter er mikroskopiske partikler der sikrer, at kroppen har den den rette væskebalance og syre-base balance. Når kroppen bliver dehydreret, dvs. mangler væske, tilbageholder nyrerne kroppens væske ved at opkoncentrere urinen, hvorved der udskilles mindre mængder urin.
Nyrerne danner enzymet renin, der regulerer kroppens blodtryk, og danner hormonet erytropoietin, der fremmer knoglemarvens dannelse af røde blodlegemer. Røde blodlegemer er de blodceller, der transporterer ilt rundt i kroppen. Nyrerne danner også hormonet kalcitrol, der regulerer omdannelsen af vitamin D. Vitamin D spiller sammen med fosfor en vigtig rolle for kroppens optagelse af kalcium og kroppens knogleopbygning og knoglekvalitet.
Da nyren er et livsvigtigt organ, har nyrevævet en utrolig stor reservekapacitet. Ejeren vil da vil først se tegn på nyresygdom, når ca. 75% af nyrernes væv er ødelagt. Når over 60-85% af nyrevævet er ødelagt, betegnes dette som nyresvigt. Nyresvigt er en nedsat eller fuldstændig ødelagt funktion af nyrerne. Der skelnes mellem akut nyresvigt, dvs. pludseligt opstået nyresvigt og kronisk nyresvigt, dvs. vedvarende nyresvigt. Da ødelagt nyrevæv ikke kan repareres eller genopbygges, kan en hund med nyresvigt aldrig blive helt rask igen.
Akut nyresvigt kan f.eks. opstå som følge af forgiftning med f.eks kølervæske, tungmetaller eller svampegifte eller ved pludselig nedsat blodtilførsel til nyren. Kronisk nyresvigt er formodentlig den mest almindelige type nyresygdom overhovedet. Ved kronisk nyresvigt vil nyrernes funktion være nedsat. Der er mange årsager til kronisk nyresvigt. Kronisk nyresvigt kan bl.a. ses som følgetilstand efter en nyresygdom som f.eks. nyrebækkenbetændelse som følge af en længerevarende blærebetændelse, kronisk nyrebetændelse eller en medfødt eller arvelig nyresygdom. Ofte ses kronisk nyresygdom dog hos ældre hunde pga. aldersrelateret slid på nyrerne.
Der er flere symptomer på kronisk nyresvigt: Din hunden drikker og tisser mere, taber sig, virker sløv og sover mere end sædvanligt. I slemme tilfælde vil din hund miste appetitten og kan begynde at kaste op og få diarre. Dyrlægen observerer ofte blodmangel og langsom nedbrydning af kroppens knogler.
Det er er vigtigt at holde øje med at hundens drikkelyst holder sig indenfor de normale rammer. Hunde med nyreproblemer har ofte svært ved at holde på vandet, og kan finde på at tisse indendørs, især om natten. Da kronisk nyresvigt især ses blandt ældre hunde, er der desværre mange ejere der fejlagtigt tror at sløvheden og trætheden skyldes hundens alder, ligesom tissetrangen kan skyldes alderdomsrelateret inkontinens. Hvis den ældre hund kaster op, kan ejeren fejlagtigt tro at det drejer sig om en mavetarm-betændelse eller mavetarm-irritation.
Dyrlægen kan diagosticere nyresygdom og nyresvigt ved at undersøge en urinprøve og en blodprøve. Hundens urinprøven vil ofte være meget tynd og lys, idet nyrerne har svært ved at koncentrere urinen, urinen siges da at have en lav vægtfylde. En blodprøve kan bl.a. vise om nyrevævet er ødelagt og om kroppens blod indeholder for store mængder affaldsstoffer.
Hunde med akut nyresvigt skal indlægges på dyrehospitalet, mens hunde med kontrolleret kronisk nyresvigt kan behandles i hjemmet. Ved akut nyresvigt kan hundens nyrer ikke udskille urin, hunden er da livstruende syg og skal derfor straks til dyrlægen. Dyrlægen vil give hunden væskebehandling, dvs. væskedrop direkte i blodkarrene. På denne måde skylles en del af kroppens ophobede affaldsstoffer og mineraler ud af kroppen. Dyrlægen vil give hunden medicin og følger nøje hundens tilstand ved at undersøge hundens blod og urin.
Hunde med kronisk nyresvigt kan ofte kontrolleres i hjemmet vha. korrekt fodring. Det er vigtigt, at de syge nyrer ikke overbelastes. Man skal således forsøge at nedsætte den mængde affaldsstoffer, som nyrerne skal udskille. Her er det vigtigt at vælge et foder der er specielt fremstillet til hunde der lider af nyresygdom. Et kronisk nyresvigt kan dog til tider blusse op som en akut nyrekrise. Ved en akut nyrekrise er nyren er dog stadig i stand til at producere og udskille urin. Ved akut nyrekrise skal hunden straks til dyrlægen. En akut nyrekrise behandles på næsten samme mådesom et akut nyresvigt.
Specialfoder til hunde med nyresygdomme tager hensyn til at nyrerenes filtrationsmekanisme er delvist eller helt ødelagt. De syge nyrer vil have svært ved at udskille affaldsprodukter fra hundens protein optagelse, affaldsstofferne ophobes da i hundens blod og vil bl.a. give en slem kvalme. Specialfoder til hunde med nyresygdomme indeholder en nedsat mængde protein. Foderets protein er af god kvalitet og er let fordøjeligt, så hunden kan udnytte det optimalt. Ved optimal udnyttelse vil der være en nedsat mængde affaldsstoffer som nyrerne skal udskille.
De syge nyrer vil ligeledes have svært ved at regulere kroppens væskebalance og syre-base balance. Specialfoderet vil bl.a. indeholde nøje afstemte mængder af natrium, kalium og fosfor, hvorved nyrerne får lettere ved at styre kroppens væskebalance og syre-base balance. Specialfoderet kan også indeholde ekstra vitamin B, der kan erstatte det vitamin B som hunden mister i urinen.
Da nyrene har svært ved at koncentrere urinen, vil din hund drikke meget vand. Sørg for at hunden altid har rent og indbydende vand med stuetemperatur. Din hund skal kunne tisse så ofte som den vil, luk hunden ud i haven eller gå mange små ture med den.
Hvis din hund har fået diagnosticeret nyresvigt, vil dens levetid være nedsat - her er korrekt fodring og evt. medicin den eneste mulighed for et længere og bedre liv uden ophobning af affaldsstoffer i blodet.


Til top Hvad er parvovirus diarre?
Parvovirus er en virus der kan give en alvorlig og livstruende sygdom hos hunde. Parvovirus er en af de virus der vaccineres imod ved den rutinemæssige vaccination hos dyrlægen.
Parvovirus viser sig som smitsom mavetarmbetændelse og diarre - i sjældnere tilfælde som sygdom i hjertemuskulaturen. Den smitsomme diarre kan ramme alle hunde, ofte vil hvalpe, syge og ældre hunde rammes hårdest. Ikke vaccinerede hunde er i højrisikogruppen. Sygdommen i hjertemuskulaturen ses hyppigst hos hvalpe i vækst, idet parvovirus da vil angribe hjerteceller i vækst. Statistikken viser at hunderacen dobermann pinscher og rottweiler er specielt udsatte for at få sygdommen parvovirus.
Parvovirus smitter igennem afføring. Smitten sker, når en hund æder en anden hunds afføring. Hvalpe kan smittes, når de ligger inde i tævens livmoder. Inkubationstiden for parvovirusdiarre er 3-5 dage, dvs. at hunden udviser de første tegn på sygdom 3-5 dage efter at den er blevet smittet. Parvovirus-diarre er en livstruende tilstand. Hunden kaster op, har væske og luft i tarmene og får kraftig, blodig diarre. Hunden er meget nedstemt og vil ikke spise. Hos visse hunde ses små blister / blærer i mundhulen. Hunden bliver meget hurtigt dehydreret, dvs. får vandunderskud i sin krop, fordi kroppen mister så store mængder vand og blod med diarreen. Hvis parvoviris rammer hjertemuskulaturen, vil hvalpen dø meget pludseligt. I visse tilfælde kan der være tegn på hjertesygdom, som oftest er det dog allerede for sent.
Hvis du har mistanke om at din hund har fået parvovirusdiarre, skal du straks kontakte en dyrlæge og sørge for at hundens afføring ikke kan komme til at smitte andre hunde. Dyrlægen vil da indlægge din hund og give den de fornødne støtte, f.eks. væskedrop og antibiotika, idet din hund selv skal bekæmpe denne virus-sygdom.
Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Kan min hund blive smittet med fugleinfluenza?
Fødevarestyrelsen (det tidligere Fødevaredirektorat) har oplyst at katte, grise, sæler, hvaler, mink og ildere / fritter kan smittes med fugleinfluenza. Der er ikke dokumenteret nogle tilfælde af smitte med fugleinfluenza til dyr af hundefamilien. Alt tyder på, at smitte med fugleinfluenza til pattedyr er en meget sjælden begivenhed, idet antallet af tilfælde er meget få, set i relation til den udbredte mulighed for smittekontakt. Sygdommen fugleinfluenza har været beskrevet siden 1880.
EU´s veterinærkomite, dvs. dyrlægekomite, er på sit møde 1. marts 2006 kommet med nye anbefalinger for hunde og katte i de lande, hvor der er konstateret fugleinfluenza: Kontakt mellem især katte og vilde fugle bør undgås. Hunde bør luftes i snor og holdes under kontrol af deres ejere, så de forhindres i at komme kontakt med vilde fugle. Katte bør holdes inden døre. Hvis man finder en død kat, bør man kontakte fødevareregionen. Syge eller døde katte og hunde, som kan have været i kontakt med inficerede fugle, bør undersøges af en dyrlæge. Hvis du finder døde svømme- og vadefugle (f.eks. ænder, gæs og svaner) i naturen, kan du ringe til Fødevarestyrelsens hotline 70 13 00 12 mellem 9.00-16.00 mandag-torsdag samt fredag 9.00-15.00.
Med andre ord skal ejere lufte deres hund fornuftigt og holde hunden væk, hvis de ser fugle der virker svækkede, syge eller er døde. Ejere af jagthunde skal være ekstra påpasselige. Alle ejer opfordres til at indberette døde svømme- og vadefugle til Fødevarestyrelsens hotline.


Til top Hedder det antibiotika, penicillin eller kemoterapeutika?
Antibiotika er en bred betegnelse for et medicinsk stof som virker hæmmende og / eller dræbende på ét eller flere typer mikroorganismer, f.eks. bakterier.
Penicillin var det første antibiotikum der blev opdaget. I 1928 opdagede lektor Alexander Fleming penicillin ved et rent tilfælde. Da Alexander Fleming kom hjem fra en ferie opdagede han at der var groet mug i en af de petriskåle han havde glemt at gøre rent før han tog på ferie. Alexander Fleming så at denne mug havde dræbt bakterierne i petriskålen, hvilket gav ham noget at tænke over. Efter noget arbejde isolerede Alexander Fleming en prøve af muggen - herved var de første penicillium-svampe opdaget.
Sidenhen er der opdaget en hel række forskellige typer antibiotika, både naturlige og kunstigt fremstillede. De naturlige antibiotika er fremstillet af svampe, såsom penicillin. De kemisk fremstillede stoffer kaldes kemoterapeutika.


Til top Kan min hund sprænge sit korsbånd?
Ja, desværre. Sprængt korsbånd er en hyppig lidelse hos hunde. Lidelsen ses hyppigst hos store, midaldrende hunde. Lidelsen kan dog ses hos alle hunderacer og i alle aldre. Korsbåndene er 2 ledbånd der sidder på kors inde i hundens knæled. Korsbåndene forbinder de store knogler i knæleddet, dvs. lårbenet og skinnebenet. Korsbåndene stabiliserer knæets bevægelser.
Den akutte, dvs. pludseligt opståede korsbåndsskade skyldes ofte en uheldig bevægelse. Den kroniske, dvs. snigende form, skyldes ofte en tilgrundliggende sygdom i knæleddet, hvorved korsbåndene langsomt bliver svækkede og nedbrudte. Her vil det ofte være en sygdom der involverer korsbåndende i begge knæ.
Sprængt korsbånd kan skyldes en pludselig opstået knæskade. Hos mennesker er sprængt korsbånd en skade der hyppigt ses i forbindelse med skiture, hvor en aktiv og uheldig skiløber kan få revet sit korsbånd itu. Hos aktive, unge hunde ses sprængt korsbånd i forbindelse med med leg eller aktivitet: I visse tilfælde træder hunden det ene bagben ned i et hul og / eller laver en indaddrejning af knæet i et sving. Hyppigst skyldes et sprængt korsbånd dog en langsom nedbrydning af selve korsbåndet - en forandring der med tiden gør ledbåndet svagere og mere sårbart overfor knæets normale eller forøgede belastning.
Der er stor forskel på hvor meget en hund udviser smerte ved et sprængt korsbånd. Typisk ses en akut opstået halthed. Hunden vi holde bagbenet bøjet og let indaddrejet. Området omkring knæleddet er hævet og hunden udviser smerte eller ubehag ved berøring. Ved kronisk, snigende korsbåndsvækkelse ses desuden et tiltagende tab af lårbensmuskulaturen - musklerne viser altså at sygdommen har stået på en del tid. Dyrlægen vil ofte skulle bedøve hunden for at stille den rette diagnose, idet hunden ikke vil bryde sig om at dyrlægen undersøger knæet. I bedøvelsen kan dyrlægen mærke at knæleddet er ustabilt og derfor mere løst end det bør være.
Ligegyldigt hvordan hunden reagerer, er det dog vigtigt at få den tilset af en dyrlæge, idet et sprængt kortbånd næsten altid udvikler sig til en kronisk, snigende osteoatritis, dvs. ledgigt. Osteoartritis er en kronisk og smertefuld lidelse, som hunden ikke kan helbredes for. Hos 25-50% af alle hundene er knæets menisk også beskadiget. De kroniske osteoartritiske forandringer bremses når knæet stabiliseres på den rette måde. Du bør altså tage hunden med til dyrlæge, også selvom smerterne er tålelige - jo længere du venter med en diagnose og en evt. behandling, jo sværere er det nemlig at give din hund en god behandling og en god fremtid.
Hvis sygdommen ikke behandles, vil små hunde, efter ca. 7 dage, støtte forsigtigt på benet. Det er her typisk at hunden går på tæer. Efter en uge vil hunden få muskelsvind i det syge ben og der kan ofte høres en "klikkende" lyd når hunden går. I visse tilfælde kan små hunde blive haltfri efter 6-8 uger. Denne halfrihed betyder dog ikke nødvendigvis at hunden er rask, men nærmere at kroppen har forsøgt at støtte det løse knæled på en anden vis der kan lede til osteoartritis. Hos store hunde vil haltheden næsten altid vare ved.
I de fleste tilfælde anbefales en operation der kan stabilisere knæleddet. Hos meget gamle hunde af lille hunderace vil det godt kunne forsvares at vælge medicinsk behandling for at undgå en operation. Efter operationen skal hunden have 6 ugers hvile og fornuftig motionering, f.eks. ved waterwalking. Dyrlægen vil også tildele smertestillende medicin, der kan tage hævelsen og ømheden i leddet, hvorved helingen fremmes, genoptræningen lettes og muskelspændinger forebygges. Dyrlægen vil også anbefale kosttilskud for at beskytte knogler og led. I starten vil hunden virke lidt Stiv i benet" og du skal da passe på at hunden ikke leger for vildt, da den da kan risikere at vrikke om på sin fod. Efter ca. 3 måneder vil hunden kunne gå normalt igen. I optræningsperioden kan det anbefales at lufte hunden i en flexline.
Overvægtige hunde skal tabe sig for at få en god fremtid. Hvis du har en overvægtig eller meget tung hund, vil der være en større risiko for at det andet korsbånd springer. Dette skyldes at det andet ben, og deraf andet korsbånd, bliver udsat for forøget vægt i optræningsperioden.
Til slut skal det nævnes at forskere til stadighed diskuterer om hunde med stejle bagben er mere udsatte for at få et sprængt korsbånd. Det diskuteres også hundens immunsystem evt. er medvirkende til at nedbryde korsbåndene ved det kroniske sygdomsform.


Til top Kan min hund få smitsomme vorter i munden?
Ja, der findes en type virus, der kan fremkalde godartede, blomkålsagtige hudsvulster, også kaldet vorter eller papillomer. Hundens vortevirus kaldes "canin oral papillomavirus", dvs. "hundens mund-vortevirus". Hundens vortevirus kan ikke smitte mennesker: Hunde kan således ikke smittes med vorter fra mennesker og mennesker kan ikke smittes med vorter fra hunde.
Vorterne er runde, har ofte en ru overflade og minder om små runde blomkålshoveder. Vorterne ses hyppigst hos unghunde under 2 års alderen. Vorterne sidder ofte på hundens læber eller på indersiden af kinderne, mere sjældent kan disse vorter ses på øjenlågene eller mellem tæerne.

Det er vigtigt at du holder øje med vorternes størrelse og antal, da der ofte kan komme gener i sygdomsperioden Her ses vorterne lidt tættere på

Smitten overføres ved kontakt med en smittet hund. Der er risiko for smitte hvis din hund slikker en smittet hund i munden. Der er også risiko for smitte hvis din hund deler vandskål, legetøj eller kødben med en smittet hund. Til bidtræning er der også stor risiko for smitte.
Inkubationstiden, dvs. den tid det tager fra dyret er smittet, til dyret udviser tegn på papillomavorter, er 1-2 måneder. Det er næsten udelukkende hunde med en svækket eller ungt og umodent immunsystem der rammes, derfor ses denne smitte faktisk udelukkende hos hvalpe, unghunde eller hunde med et svækket immunsystem, dvs. hunde der er eller lige har været syge.
Vorterne er ikke ondartede, men forsvinder af sig selv når hundens immunsystem har genkendt den skyldige virus og herefter får bekæmpet den. For at kunne gøre dette, skal hundens krop, dvs. immunsystem, være så stærkt at det selv er i stand til at genkende og bekæmpe den sygdomsfremkaldende papillomavirus. Det kan tage 1-5 måneder for hundens immunsystem at nedkæmpe den omtalte papillomavirus, hos sunde og raske hunde tager det dog kortere tid, ca. 2 måneder.
Du bør kontakte din dyrlæge hvis din hund har knuder eller vorter i munden. Dyrlægen vil undersøge hele hundens mund og vil vurdere om det drejer sig om papillomavorter eller en anden type knuder. Hvis vorterne er små og ikke er irriterede, er der intet behov for behandling, vorterne vil da forsvinde når hundens immunsystem har bekæmpet vorterne. Det er dog vigtigt at du holder øje med vorternes størrelse og antal, da der ofte kan komme gener i sygdomsperioden: Vorterne giver anledning til gener, hvis hunden tygger i dem - det er derfor vigtigt at du holder øje med om der sidder større vorter som hunden kan risikere at tygge i.
Hvis der ses store vorter, anbefales det at disse brændes væk. I visse tilfælde kan vorterne blive irriterede eller betændte, og dyrlægen vil da tildele antibiotika, der kan holde infektionen i ave indtil hundens immunsystem selv bekæmper selve vortedannelserne. I meget sjældne tilfælde kan vorterne gå hen og blive ondartede.


Til top Min hund lider af en hormonforstyrrelse, hvad er det?
En hormonforstyrrelse er en sygelig tilstand i én eller flere af hundens endokrine organer, dvs. hormonproducerende organer. Hvert hormonproducerende organ påvirker én eller flere kropsfunktioner på en bestemt måde. Hvert hormonproducerende organ er med andre ord med til at opregulere eller nedregulere andre af kroppens funktioner. Kroppens hormonproducerende organer udskiller deres hormoner vha. kirtler, hvorefter hormonerne hovedsageligt transporteres med blodet hen til de målorganer, dvs. modtager-organer der bliver påvirket af lige netop disse hormoner. Symmetrisk, ikke kløende hårtab eller tab af hår på halespidsen, kan være tegn på hormonforstyrrelser.

Hormonforstyrrelser kan ofte ses som symmetrisk, ikke kløende hårtab. Denne hund havde hormonforstyrrelser i æggestokkene.

Der findes mange typer hormonforstyrrelser, de 5 mest almindelige hormonforstyrelser hos hunde skal dog nævnes her.
Hyper-adrenocorticisme, også kaldet Cushing´s sygdom, dvs. forøget funktion af binyrebarken, hvor hundens binyrebark producerer for mange binyrebarkhormoner. Hypo-thyroidisme, dvs. nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, hvor hundens skjoldbruskkirtel producerer for lidt skjoldbruskkirtelhormoner. Hyper-adrenocorticisme og hypo-thyroidisme ses hovedsageligt hos ældre hunde og påvirker især hundens stofskifte, hud og pels.
Diabetes mellitus, dvs. sukkersyge, er en mere kendt sygdom, hvor hundens bugspytkirtel kan udskille en nedsat mængde insulin. Sukkersyge ses især hos overvægtige hunde. Til tider ses ligeledes en over- eller underproduktion af mandlige eller kvindelige kønshormoner fra hanhundens testikler eller tævehundens ovarier, dvs. æggestokke. Sådanne sygdomme kan f.eks. ses hos kryptorchide hanhunde eller hos tævehunde der lider af uregelmæssige løbetider. En sjælden, men meget alvorlig hormon-forstyrrelse er hypo-adrenocorticisme, også kaldet Addisson´s sygdom.
Ovenstående foto viser Asta, en korthåret hønsehund. Asta havde symmetrisk, ikke-kløende hårtab i lænderegionen. Asta led af hormonforstyrrelser i sine æggestokke og blev derfor steriliseret, siden da er Astas pels blevet meget flottere.


Til top Er det rigtigt at hunde har let ved at sluge fremmedlegemer?
Ja, desværre. Hundens spiserør er mere eftergiveligt end spiserøret hos mange andre dyr. Hunden er jo efterkommmer af ulven, og da ulven æder større foderemner, er det vigtigt at spiserøret kan give efter, når den sluger større foderemner, som f.eks. kødlunser eller legetøj. Hundens evne til at sluge alt mulig er noget vi hundeejere kender og frygter, idet et større fremmedlegeme kan sætte sig fast i mave-tarmkanalen, mens et skarpt fremmedlegeme kan prikke hul på tarmene.
"Fremmedlegeme" er den generelle betegnelse for en eller anden genstand der ikke hører til i mave-tarmkanalen, f.eks. en bold, en sut, en ispind, et stykke legetøj, en stykke snor eller et skarpt eller stort stykke kødben. Fremmedlegemer kan meget hurtigt blive livstruende, idet de f.eks. kan hindre blodforsyningen til det stykke af tarmen, hvor de sidder fast. Hvis blodforsyningen hindres, dør det pågældende stykke af tarmen, hvorved hunden kan få en livstruende bughindebetændelse. Men hundens eftergivelige spiserør kan også være til hjælp, når fremmedlegemet skal kastes op igen - hunde er nemlig også enormt gode til at kaste op.
Hundens mavesæk tømmes ca. 2-3 timer efter at hunden har ædt. Hvis du har en mistanke til at din hund har spist et fremmedlegeme, er det vigtigt at kontakte dyrlægen hurtigst muligt, idet dyrlægen da ofte kan nå at give hunden et brækmiddel der fremprovokerer opkast hos din hund. Ved at fremprovokere opkast, kan man undgå at fremmedlegemet ryger videre ned i mave-tarmkanalen, hvorved hunden kan risikere at blive livstruende syg. Hvis hunden har ædt ætsende materiale, må dyrlægen ikke fremprovokere opkast, men skal i stedet give hunden noget medicin der kan bekytte mave-tarmkanalen.

På dette røntgen-foto kan dyrlægen se et stort rundt fremmedlegeme der ligger i dyrets mavesæk.

Der kan være forskellige tegn på at hunden har ædt et fremmedlegeme. Tegnene afhænger af hvor fremmedlegemet sidder og om fremmedlegemet stopper helt eller delvist for maveindholdets passage. Et fremmedlegeme kan fremprovokere opkast og diarre. Hunden kan ofte virke trist og vil ofte gå fra sit foder. Nogle hunde får en udspilet og øm bug, mens smerter gør at hunden halser og evt. strækker sig. Når du opsøger dyrlægen er det meget vigtigt at du kan give alle de oplysninger dyrlægen beder om - på den måde kan dyrlægen hurtigst muligt stille den rette diagnose.
Dyrlægen vil ofte tage et røntgenfoto af din hund, for at se om fremmedlegemet er synligt og for at kontrollere hvordan hundens mavetarmkanal har det. Visse materialer kan ses på et røntgenfoto, mens andre kan være usynlige: metal er meget tydeligt på en røntgenfoto, mens f.eks. plastik og stof kan være usynligt.
Hvis fremmedlegemet er usynligt, kan dyrlægen give hunden noget kontrastvæske som kan synliggøre fremmedlegemet nede i mave-tarmkanalen. Kontrastvæske er en vanilje-sovse-agtig væske som hunden drikker. Da kontraststof er helt hvidt på et røntgenfoto, kan dyrlægen følge hele væskens tur ned gennem mave-tarmkanalen. Hvis kontrastvæsken løber uhindret igennem hele hunden, kan man være sikker på at der ikke er noget fremmelegeme der stopper for maveindholdets passage. Hvis hunden får kontrastvæske, kaldes dette en kontrastundersøgelse. Visse dyrlæger kan scanne hundens bug og kan da evt. lokalisere fremmedlegemets placering.
Et fremmedlegeme kan fjernes på flere måder: hvis fremmedlegemet sidder i mavesækken kan dyrlægen forsøge at fremprovokere opkast, hvis ikke dette er muligt, kan visse dyrlæger tilbyde at tage fremmedlegemet ud med en lille kikkert der føres ned gennem spiserøret. En sådan kikkert kaldes et endoskop. Hvis fremmedlegemet er vandret længere ned i mave-tarmkanalen bliver dyrlægen nødt til at operere fremmedlegemet ud af tarmene. Det er oftest bedst at operere så hurtigt som muligt, idet fremmedlegemet kan beskadige tarmen. Hvis tarmområdet er dødt, skal dyrlægen fjerne et stykke af tarmen. Jo tidligere dyrlægen opererer, desto mindre er risikoen for, at tarmen når at tage skade.
Hvis hunden har fået fjernet et fremmedlegeme, vil dyrlægen sende hunden hjem med en tarmskånekost der fremmer tarmens heling. Dyrlægen vil ofte give hunden antibiotika der kan forebygge og bekæmpe en tarmbetændelse. Specielle mælkesyrebakterier kan sørge for at tarmens bakteriebalance hurtigt genskabes. Det er selvfølgelig ikke alle fremmedlegemer der er farlige for hunden. Hvis fremmedlegemet er lille eller kan opløses, kan det ofte passere ud sammen med hundens afføring - hvis du er i tvivl bør du kontakte din dyrlæge.


Til top Hvad afslører en afføringsprøve?
Din dyrlæge kan bede dig om at opsamle en afføringsprøve fra din hund. Ved at undersøge hundens afføring kan dyrlægen få mange vigtige informationer. Dyrlægen vil vurdere afføringens farve, lugt og konsistens. Dyrlægen vil bl.a. lægge mærke til om der er friskt blod, fordøjet blod, slim eller fremmedlegemer i afføringen.
Friskt blod og slim i afføringen kan ofte skyldes en tyktarms-irritation eller en tarmbetændelse. Fordøjet blod giver sort afføring og kan ofte skyldes blødninger fra starten af mave-tarmkanalen. Hvis der er meget ufordøjet fedt eller stivelse i hundens afføring kan dette pege på sygdom i tarmen eller i bugspytkirtlen. Alle unormale tilstande skal tages alvorligt og det er da vigtigt at du ringer til din dyrlæge for at høre om det vil være relevant at din hund bliver nøjere undersøgt.
Til tider skal afføringen undersøges på et laboratorium, hvor der kan laves specielle tests for f.eks. parasitter, parasitæg eller uønskede bakterier. Laboratoriet kan også undersøge hvordan visse dele af hundens næringsstof-optagelse fungerer. Nogle ejere tror at man kan se alle parasitter og orme med det blotte øje, dette passer dog ikke, idet f.eks. hjerteorm og lungeorm ikke er synlige med det blotte øje.


Til top Kan min hvalp få "børnesår"?
Ja, hos hunde kaldes denne tilstand dog hvalpeknopper eller impetigo. Hvalpeknopper ses hovedsageligt hos hvalpe i 3-12 måneders alderen, hvor tilstanden ofte optræder på ikke-behårede områder, f.eks. på bugen eller i lyskeområdet. Ejeren opdager ofte små pusfyldte, afgrænsede knopper, der brister og herefter danner en gul roe. Tilstanden er ofte overfladisk, men kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en dybere og mere alvorlig hudbetændelse.
Så længe hvalpen ikke virker generet af tilstanden, dvs. ikke klør eller slikker sig i området, er det muligt at vaske området med en mild hunde-klorhexidin-shampoo 2 gange ugentligt. En sådan klorhexidin-shampoo kan du få i håndkøb hos din dyrlæge. Hvis tilstanden breder sig eller generer hvalpen, bør du kontakte din dyrlæge der tager stilling til tilstandens sværhedsgrad. Ved lette tilfælde skal du vaske hunden og evt. smøre hvalpen med en salve, ved mere alvorlige tilstande vil dyrlægen give din hund en antibiotikakur.
Man ved endnu ikke hvorfor visse hvalpe får hvalpeknopper, det er dog et faktum at korrekt fodring og god hygiejne kan give hvalpen en bedre hudbarriere, der i mange tilfælde kan forebygge dannelsen af hvalpeknopper. Hvis ældre hund får hvalpeknopper kan dette være tegn på en anden, underliggende sygdom, tilstanden ses da f.eks. ved visse typer hormonforstyrrelser. Hvalpeknopper er ikke smitsomme.


Til top Kan min hvalp få dårlig ånde under tandskiftet?
Ja, en del hvalpe får lettere dårlig ånde i 4-6 måneders alderen, dvs. på det tidspunkt, hvor hvalpen har sit tandskifte. Når hvalpen skifter sine tænder ses der ofte let irriteret tandkød og dybe tandlommer. Det irriterede tandkød giver optimale vækstvilkår for mundhulens bakterier og hvalpens dårlige ånde stammer således fra større mængder bakteriebelægninger i mundhulen. Hvalpens dårlige ånde skal aftage kort tid efter tandskiftet. Hvis du har mistanke om at din hvalpe har en mundhulesygdom, som f.eks. tilbageholdte mælketænder eller smitsomme vorter i munden, bør du kontakte din dyrlæge for videre rådgivning.


Til top Vil rutinemæssig vaccination give min hund en 100% beskyttelse?
Rutinemæssig vaccination er meget vigtig, men kan desværre ikke give din hund en 100% beskyttelse mod de sygdomme den vaccineres imod. Forskere anslår at der aldrig kan opnås mere end 95% beskyttelse mod de sygdomme som vaccinerne indeholder.


Til top Hvordan virker traditionelle nytårs-piller?
Der findes forskellige typer ”sløvende og angstdæmpende” medicin som kan bruges til hunde nytårsaften. Da disse typer medicin påvirker hele hundens krop, er det vigtigt at medicinen doseres helt korrekt, idet medicinen ved forkert dosering kan påvirke hundens hjerteslag og vejrtrækning på uheldig vis. Det er derfor vigtigt at du kontakter din dyreklinik, så du kan få den medicin der passer bedst til din hund.
Når dyrlægen eller veterinærsygeplejersken skal vurdere hvilken medicin der er bedste egnet, ser de bl.a. på hundens alder, sundhedsstatus, vægt og race, idet f.eks. ældre hunde, hunde med flade snuder, meget slanke hunde, meget store racer, meget små racer, meget overvægtige hunde og hunde med kroniske sygdomme, skal medicineres mere forsigtigt. Ud fra alle disse oplysninger, vil de vurdere hvilke typer medicin og hvilken dosis der passer bedst til din hund. Dyrlægen eller veterinærsygeplejersken vil også rådgive om hvor ofte hunden skal have den udleverede medicin. Hvis din hund kommer til sit årlige sundhedscheck, kender du din hunds aktuelle sundhedsstatus, så den rette medicin og dosis kan findes. Unge hunde og hvalpe der oplever deres første nytår bør efter et adfærdsmæssigt synspunkt ikke medicineres, idet det netop er i denne alder, hunden bør præges til nytårets lysglimt og brag. Ejeren ved med andre ord ikke om hvalpen eller unghunden overhovedet behøver nytårsmedicin, før hunden har prøvet at opleve et nytår umedicineret.
Den sløvende og angstdæmpende medicin bør afprøves inden selve nytårsaften. Dette er vigtigt, idet du da kan få en fornemmelse for, hvordan din hund reagerer på den udleverede medicin og den dosis der er valgt. Hvis du føler at hunden har en meget tung vejrtrækning og virker meget sløv eller er usædvanligt upåvirket, så bør du atter kontakte din dyrlægeklinik, for videre rådgivning.
Tidligere udleverede de fleste danske dyrlæger Plegicil®, som er sløvende medicin. Plegicil® indeholder virkningsstoffet acepromazin. Man har dog nu fundet ud af at plegicil kun virker sløvende, men ikke angst-dæmpende og at hundens evne til at opfatte lyd-indtryk endda forstærkes. Dette har hundene jo ikke kunne fortælle os ejere og dyrlæger er derfor gået over til at bruge Plegicil® i kombination med en form for angstdæmpende medicin. Mange dyrlæger vælger det angstdæmpende produkt Fenemal® der indeholder virkningsstoffet phenobarbital. Andre dyrlæger vælger f.eks. Stesolid® der indeholder virkningsstoffet diazepam. En kombination af sløvende og angstdæmpende medicin er god, idet hunden ligger stille og ikke er bange.
Hvis du har en ældre hund, en hund med kort snude eller en hund med en kronisk sygdom er din hund i ”risikohund”. En risikohund er en hund der skal medicineres forsigtigt, idet den har større risiko for at blive alvorligt syg af sin medicin, hvis den doseres forkert eller i for høje doser. Her vil dyrlægen ofte fraråde at give den sløvende medicin, Plegicil®, idet man ved at plegicil påvirker hjertet en smule. Sådanne hunde vil ofte kun få angstdæmpende medicin nytårsaften.
Hos sunde og raske voksne hunde ser situationen dog helt anderledes ud: Hvis der udelukkende benyttes angst-dæmpende medicin, vil hunden ofte blive uregerlig, idet den da slet ikke er bange for noget og da f.eks. kan finde på at bryde ud af haven og løbe sig en tur ude i nytårsfyrværkeriet. Sunde og raske voksne hunde bør derfor få både sløvende og angstdæmpende medicin.
Der findes en del alternative former for alslappende nytårsmedicin som sælges i håndkøb hos din dyrlæge. Fælles for alle produkterne er at der bør opstartes mindst 3-4 uger før nytårsaften. Ved brug af disse produkter er effekten ligeledes stærkt afhængig af ejerens adfærdsmæssige håndtering af selve angstproblemet.
DAP (Dog Appeasing Pheromone) er et dokumenteret tryghedsskabende og beroligende feromon. Et feromon er ikke et hormon, men et signalstof, som hunden udskiller til omgivelserne i meget små mængder. Feromonernes betydning er at virke som signalstoffer overfor andre individer af samme art. DAP er et tryghedsskabende feromon der virker ved at forebygge eller dæmpe angst eller stressrelateret adfærd. DAP kan købes hos din dyrlæge. Ligeledes findes der det receptpligtige produkt Clomicalm®, som benyttes ved adfærdsproblemer som f.eks. ved lydangst. Spørg din dyrlæge til råds.
Der findes også diverse former for kosttilskud, f.eks. Sereneum® og visse typer homøopatiske dråber. Undersøgelser viser at 50% af alle hundeejere kan se en effekt ved brug af disse produkter. Det har dog endnu ikke kunne dokumenteres hvorvidt hundene føler en effekt af disse produkter.


Til top Hvad er leptospirose?
Leptospirose kaldes også Weils syge. Leptospirose fremkaldes af de bevægelige spiralformede bakterier Leptospira. Der kendes omkring 200 varianter af bakterien, nogle varianter af Leptospira er ufarlige, mens andre giver sygdom. De forskellige leptospira varianter er tilpasset forskellige dyrearter. Sygdommen findes hyppigst hos gnavere, og det er da ofte rotter og mus der er den primære smittekilde her i Danmark.
Leptospira-bakterien har en forkærlighed for dyrets nyrer. Syge hunde afsætter bakterierne igennem deres urin. Regn kan herefter sprede bakterien fra jorden til bække, søer og kloakker. Leptospira kan overleve ca. 6 måneder i fugtig jord og ca. 3-4 måneder i overfladevand. De bevægelige leptospira-bakterier trænger ofte ind i kroppen via små sår i huden eller via mundens eller øjets slimhinder. Leptospirose kan også overføres ved parring, bid, ved indtagelse af inficeret foder og transplacentalt, dvs. over livmodervæggen. Blandt hunde er det især hunde der arbejder i ferskvand, dvs. jagthunde, der har forøget risiko for at blive smittet med leptospira. Da leptospirose smitter via vand ses sygdommen over hele verden, dog hyppigst i varme og fugtige klimaområder som f.eks. i Østen. I Danmark ses sygdommen derfor relativt sjældent, men optræder især i sommer- og efterårsmånederne eller ved perioder med fugtigt vejr og oversvømmelser.
Leptospirose er en livstruende sygdom din hund kan vaccineres imod og den kan indgå i den paraply-vaccine din dyrlæge vælger til din hund. Vaccinerne på det danske marked indeholder beskyttelse mod to varianter af leptospira: Leptospira canicola og Leptospira icherohaemorrhagiae. Det har tidligere været påkrævet at hunde blev vaccineret mod leptospira før indførsel til Sverige, dette krav er nu bortfaldet.

Leptospirose fremkaldes af de bevægelige spiralformede bakterier Leptospira.

Efter smitte med leptospira opformeres bakterien hurtigt i hunden. Bakterien opformeres i nyrerne hvorefter hunden kan få nyresvigt. Bakterien ligger godt gemt i nyrerne og selvom hunden behandles, kan leptospirose-bakterierne udskilles i urinen selv efter at hunden er blevet rask. Man siger at hunden kan blive en rask smittebærer af leptospirose. Bakterien vil også invadere leveren og kan give leversvigt. I visse tilfælde kan leptospirose fremkalde meningitis, muskelbetændelse eller sygelige forandringer i øjet. Leptospirose kan give et meget hurtigt sygdomsforløb med dødeligt forløb. Oftest er sygdommen dog kronisk , hvor hunden får feber og anterior uveitis, dvs. betændelse i øjets regnbuehinde. Symptomerne ved regnbuehindebetændelse er smerter og rødme af øjet, lysskyhed, tåreflåd og nedsat syn. Forskellen i sygdomsgraden afhænger af mængden af smitstof og af leptospira varianten, om hundens immunsystem er svækket og hvorvidt hunden er beskyttet af en evt. vaccination.
Det er ikke let at se at din hund er smittet med leptospirose, idet sygdomstegnene er meget uspecifikke. Ofte ses træthed, nedsat appetit, muskelømhed, diarré og opkast. Ved kronisk sygdom kan der ses forøget drikkelyst, hyppigere urinering eller gullige slimhinder.
Leptospirose er en zoonose, hvilket betyder, at sygdommen kan smitte mellem mennesker og dyr. Der er dog kun få beskrevne tilfælde af smitte mellem mennesker og dyr, her ses især smitte fra rotter og mus. Statens Seruminstitut oplyser at der i 20-års perioden mellem 1982-2001 blev diagnosticeret 238 tilfælde af leptospirose i Danmark, hvilket svarer til gennemsnitligt 12 tilfælde pr. år.
Undersøgelser har vist, at vaccinerede hunde er godt beskyttelse i forhold til ikke-vaccinerede hunde.
Leptospirose-vaccinen giver en beskyttelse på op til et år. Hvis din hund er en jagthund, eller opholder sig meget i naturen anbefales det at hunden får en paraply-vaccination der bl.a. indeholder en vaccination mod leptospirose.
Det er vigtigt at vide, at leptospirose er så alvorlig en sygdom, at dyrlægen ofte vil anbefale aflivning, også selvom hunden har overlevet en infektion. Det vil simpelthen være etisk uforsvarligt at hunden kan risikere at bliver rask smittebærer, hvorved den løbende kan gå og smitte andre hunde med de livstruende leptospira-bakterier.
Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Hvad er Cushing´s sygdom?
En hormonforstyrrelse er en sygelig tilstand i én eller flere af hundens endokrine organer, dvs. hormonproducerende organer. Hvert hormon påvirker én eller flere kropsfunktioner på en bestemt måde.
Binyrerne er nogle små hormonproducerende organer der ligger tæt op ad nyrerne. Binyrernes produktion af hormoner styres af et bestemt område i hjernen, kaldet hypofysen. Hypofysens udskillelse af hormonet ACTH stimulerer binyrernes produktion af binyrebarkhormon. I binyre-barken dannes to slags hormoner: Mineralokortikoider, som deltager i styring af vand- og saltbalance, og glukokortikoider som har talrige virkninger, bl.a. på kroppens immunsystem og stofskifte.
Cushing´s sygdom er betegnelsen for en hormonforstyrrelse, der opstår, når hundens krop udsættes for en for stor mængde glukokortikoider. Cushing´s sygdom kaldes derfor også hyper-adrenocorticisme, dvs. "for meget binyrebark".
Cushing´s sygdom findes i 3 forskellige varianter: En hypofysært betinget variant, hvor hypofysen vha. hormonet ACTH beder binyrerne om at producere for meget binyrebarkhormon. En binyre betinget variant, hvor binyrerne i sig selv producerer for meget binyrebarkhormon. Og en iatrogen betinget variant, der skyldes længerevarende behandling med binyrebarkhormoner, f.eks. piller med binyrebarkhormon.
Cushing´s sygdom er en af de hyppigste hormonforstyrrelser hos hunde og ses oftest blandt ældre hunde. Den hypofysært betingede variant ses hyppigst blandt hunderacer som f.eks. beagle, boston terrier, boxer, dværgpudel og gravhund. Den binyre betingede variant ses hyppigst blandt tæver af store hunderacer. Cushing´s sygdom er en alvorlig sygdom der ubehandlet vil forkorte hundens levetid.

Foto af en rask hund Foto af samme hund med Cushing´s

Der er flere diffuse tegn på Cushing´s sygdom: bl.a. forøget drikkelyst og urineringstrang, en sygeligt forøget appetit, hårtab på bugen og ryggen, træthed og muskelsvaghed, samt forøget bugomfang og et vommet udseende. Symptomerne kommer ofte så langsomt, at mange ejere enten ikke opdager dem eller langsomt vænner sig til at hunden ændrer adfærd og udseende. Visse ejere opdager symptomerne, men tror at forandringerne skyldes alderdom. Ovenfor ser du to fotos. Det venstre foto er et foto af en sund og rask hund. Det højre foto, er et foto af selvsamme hund, der nu har fået Cushing´d sygdom.
Hvis der er mistanke om at din hund lider af Cushing´s sygdom bør den undersøges vha. urinprøver og blodprøver. Dyrlægen vil først og fremmest bede om 3 urinprøver taget på 3 hinanden følgende morgener i træk. Dyrlægen vil sende urinprøverne ind til et laboratorium der måler forholdet mellem to stoffer i urinen. Hvis disse stoffers forhold er sygeligt forandrede er der god grund til at tro at hunden lider af Cushing´s sygdom. Da indholdet af det ene af de to stoffer påvirkes af stress, er det vigtigt at prøverne tages i hjemlige omgivelser eller et sted hvor hunden føler sig tryg. Hvis urinundersøgelsen bekræfter dyrlægens mistanke om Cushing´s sygdom, vil dyrlægen anbefale at der bliver taget en blodprøve, der kan fortælle hvordan f.eks. lever og nyrer fungerer. Da Cushing´s hyppigst konstateres hos ældre hunde vil der ofte være slid eller sygdom på ét eller flere af kroppens andre organer. Dette er det ligeledes vigtigt at tage hensyn til og evt. undersøge nærmere.
Dyrlægen vil også lave et ACTH-stimulationstest på hunden. Det er en test hvor binyrerne stimuleres vha. hormonet ACTH, hvorefter blodprøver kan vise hvor kraftigt binyrerne reagerer på denne stimulation. Testen kan laves i løbet af en formiddag, og kræver 2 blodprøver, som atter skal indsendes til et laboratorium, hvor blodprøverne kan analyseres.
Cushings sygdom kan behandles medicinsk med en helt ny form for medicin. For blot to år siden kunne danske dyrlæger kun tilbyde kirurgisk behandling eller medicinsk behandling med et produkt kaldet Lysodren® - nu kan dyrlægerne tilbyde en langt bedre og mere sikker behandling med produktet Vetoryl®. Desværre er den kirurgiske behandling meget svær at udføre, idet dyrlægen ikke kan vide hvor meget at binyrernes væv der skal bortopereres for at hunden bliver rask. Der er altså stor risiko for at dyrlægen enten bortoprerer for lidt væv eller for meget væv under en operation, hvorved hunden kan risikere at stå med for lidt binyrebarkvæv tilbage. Medicinsk behandling med Lysodren® var heller ikke ligetil, idet stoffet var celledræbende og kunne være meget skadeligt for hundens familie og omgivelser. Der var desuden en risiko for at medicinen dræbte for mange binyrebarkceller, hvorved der var en risiko for at der blev ødelagt for meget binyrebarkvæv, hvorved hunden i stedet fik sygdommen Addison´s sygdom. Omkring 2/3 af alle hunde kunne få et bedre liv med Lysodren®.
Den nye type medicin mod Cushing´s sygdom kaldes Vetoryl®. Vetoryl® udgør ikke selvsamme sundhedsrisiko for hundens omgivelser og neutraliserer den overskydende mængde binyrebarkhormon fra hundens binyrebark. Produktet er derfor meget mere sikkert i brug. Dyrlægen vil fortage løbende kontrolblodprøver for at måle hvor meget medicin den syge hund behøver. Hunde med Cushing kan få et godt og normalt liv på den nye type medicin. Hvis Cushing sygdom skyldes kræft i binyrer eller hypofysen, vil dyrlægen vurdere hvorledes hunden får den bedste livskvalitet.
Sygdommen Cushing blev i 1932 opdaget og beskrevet af lægen Harvey Williams Cushing, heraf navnet Cushing´s sygdom.


Til top Hvor mange danske hunde bliver rutinemæssigt vaccinerede?
Der findes ingen statistikker der viser hvor mange danske hunde der bliver vaccineret. Der laves dog opgørelser over hvor mange vacciner danske dyrlæger bruger årligt. Opgørelserne kan dog ikke vise om der er en mindre gruppe danske hunde der får deres anbefalede vaccinationer eller om der er en stor gruppe danske hunde der får 2-3 vaccinationer igennem hele deres levetid. I forbindelse med udbrud af hundesyge i 1991, blev der skønnet at ca. 50% af de danske hunde var vaccinerede. Det antages at mindst 75% af de danske hunde bør være vaccinerede, for at forebygge et større sygdomsudbrud, dvs. en epidemi indenfor en bestemt sygdom.
Der findes en del sygdomme danske hunde kan vaccineres imod, bl.a. også rabies. Der findes 550.000 hunde i Danmark og salget af forskellige hundevacciner blev i 2006 opgjort til ca. 306.000. Dette tal er udemærket, hvis tallet betyder at de danske hunde vaccineres med intervaller på 1-3 år alt efter hvilken vaccine der benyttes. Danske dyrlæger laver nu en individuel vaccinationsplan der tager hensyn til den enkelte hunds behov.


Til top Hvad er en fag-dyrlæge?
Fag-dyrlæge er en godkendt titel, en dyrlæge må altså ikke kalde sig fagdyrlæge, med mindre dyrlægen er godkendt til dette. En fagdyrlæge skal godkendes af Den Danske Dyrlægeforening.
En fagdyrlæge er en erfaren dyrlæge som har gennemgået et 2-årigt kursus, der indeholder teoretisk undervisning, praktiske øvelser og skriftlige opgaver og afsluttes med en afhandling baseret på egne observationer.
En fagdyrlæge har således en stor viden om et specielt fagområde. Som hundeejer kan du støde på titlen: "Fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte". Herudover findes der fagdyrlægetitler i "Kvægproduktion og kvægsygdomme", "Svineproduktion og svinesygdomme", "Pelsdyrsygdomme" og "Miljø- og levnedsmiddel-hygiejne".


Til top Hvad er en special-dyrlæge?
Special-dyrlæge er en godkendt titel, en dyrlæge må altså ikke kalde sig specialdyrlæge, med mindre dyrlægen er godkendt til dette. Titlen tildeles af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter indstilling fra et specielt sagkyndigt udvalg nedsat i hvert enkelt tilfælde.
En specialdyrlæge er en dyrlæge, der har uddannet sig til det højeste niveau på et specielt fagområde, f.eks. øjensygdomme. Som hundeejer kan du støde på titlen: "Specialdyrlæge i øjensygdomme" og "Specialdyrlæge i diagnostisk radiologi", dvs. røngten. Herudover findes der titlen "Specialdyrlæge i pelsdyrsygdomme". Der findes få danske dyrlæger som har dygtiggjort sig indenfor området dermatologi, dvs. hudsygdomme. Disse må dog endnu ikke kalde sig special-dyrlæger, selvom de har en meget stor viden omkring hudsygdomme.


Til top Hvad er Borrelia burgdorferi?
Borrelia burgdorferi er en bakterie der overføres med skovflåter, sygdommen kan angribe hunde og heste. En hund behøver ikke at vise sygdom, hvis den er smittet med borrelia, fordi bakterien kan ligge "skjult" inde i hunden og kun i visse tilfælde bryder ud som sygdom.
Hos hund kan borrelia føre til vedvarende halthed eller perioder med halthed. Ofte ses også ledhævelse og smerter. Der kan desuden ses feber, hævede lymfeknuder, nedstemthed, manglende ædelyst og evt. organsygdom. Yderst sjældent kan der ses en lokal hudreaktion. Hudreaktioner ses hyppigt hos mennesker der smittes med borrelia.
Det er svært at stille diagnosen borrelia, fordi det er svært at få diagnosen bekræftet. Hvis din hund har tegn på sygdommen kan dyrlægen tage en blodprøve der kan fortælle om hunden har været udsat for borrelia-smitte. Desværre er en positiv blodprøve dog ikke det samme som en sikker diagnose, fordi hunden kan være borrelia-smittet uden at være syg af borrelia-smitten. Kort sagt kan hundens konkrete sygdom også skyldes andet end borrelia.
I visse tilfælde kan hunden være smittet med borrelia uden at dette kan ses i blodprøven. I sådanne tilfælde kan dyrlægen igangsætte en behandling ved mistanke om borrelia-sygdom. Dyrlægen vil bl.a. give hunden en målrettet antibiotika-behandling. Borrelia-smitte kan forebygges ved at bekytte hunden mod flåtangreb. Det er muligt at vaccinere mod borrelia, vaccinationen er dog stadigvæk omdiskuteret og du bør kontakte din dyrlæge for nærmere rådgivning.


Til top Hvad er Anaplasma phagocytophilia?
Anaplasma phagocytophilia er en lille parasit der overføres med skovflåter, sygdommen kan angribe hunde, katte og heste. Anaplasma phagocytophilia blev før kaldt Granulocytær ehrlichia. En hund behøver ikke at vise sygdom, hvis den er smittet med anaplasma, fordi parasitten kan ligge "skjult" inde i hunden og kun i visse tilfælde bryder ud som sygdom.
Hos hund kan anaplasma føre til nedstemhed, manglende ædelyst og feber. I ca. 50% af tilfældene ses også halthed og ledhævelse eller ledsmerter. Der kan desuden ses blodmangel og en nedsat mængde blodplader i hundens blod, hvilket kan give en forøget blødningstendens, med f.eks. næseblod.
Hvis din hund har tegn på sygdommen kan dyrlægen tage en blodprøve der kan fortælle om hunden har været udsat for anaplasma-smitte. Desværre er en positiv blodprøve dog ikke det samme som en sikker diagnose, fordi hunden kan være anaplasma-positiv uden at være syg af anaplasma-smitten. Kort sagt kan hundens konkrete sygdom også skyldes andet end anaplasma. I sjældne tilfælde kan dyrlægen være så heldig at finde parasitten i hundens hvide blodlegemer, dette gøres vha. et mikroskop.
Dyrlægen kan igangsætte en behandling ved mistanke om anaplasma-sygdom. Dyrlægen vil bl.a. give hunden en målrettet antibiotika-behandling. Anaplasma-smitte kan forebygges ved at bekytte hunden mod flåtangreb.


Til top Hvad er Tick Borne Encephalitis (TBE)?
Tick Borne Encephalitis (TBE) er en lille virus der overføres med skovflåter, sygdommen kan bl.a angribe hunde. Tick Borne Encephalitis kaldes også "Centraleuropæisk hjernebetændelse". I Danmark var TBE tidligere begrænset til Bornholm, smitten ses dog nu over hele Danmark.
TBE kan være livsfarlig. Dødelige sygdomsforløb er beskrevet, mens mange hunde lever uden at vise tegn på sygdom. En hund behøver således ikke at vise sygdom, hvis den er smittet med TBE, fordi denne virus kan ligge "skjult" inde i hunden og kun i visse tilfælde bryder ud som sygdom.
Hos hund kan TBE angribe hjernen og give feber, kramper, skæv hovedholdning og synsforstyrrelser. Hvis din hund har tegn på sygdommen kan dyrlægen tage en blodprøve der kan fortælle om hunden har været udsat for TBE-smitte. Desværre er en positiv blodprøve dog ikke det samme som en sikker diagnose, fordi hunden kan være TBE-positiv uden at være syg af TBE-smitten. Kort sagt kan hundens konkrete sygdom også skyldes andet end TBE.
Dyrlægen kan igangsætte en behandling ved mistanke om TBE-sygdom. Dyrlægen vil bl.a. give hunden binyrebarkhormoner og en målrettet antibiotikabehandling. TBE-smitte kan forebygges ved at bekytte hunden mod flåtangreb.


Til top Min hund er allergisk overfor husstøvmider, hvad kan jeg gøre?
De mest almindelige husstøvmider i Danmark hedder Dermatophgoides pteronyssinus (den europæiske husstøvmide), Dermatophgoides farinae (den amerikanske husstøvmide) og Dermatophgoides microceras. De to første 2 arter indgår i den standard allergitest for hunde, som din dyrlæge kan tage.
Det er bestemte enzymer i husstøvmidernes afføring og dele af døde husstøvmider, som kan fremkalde allergi. En husstøvmide kan udskille 200 gange sin egen vægt i ekskrementer i døgnet.
Hvis en hund har husstøvmideallergi, kan man mindske hundens symptomer og behov for medicin ved at nedsætte hundens kontakt med de allergifremkaldende stoffer der stammer fra husstøvmiderne. Da mange husstøvmideallergikere også er allergiske overfor lopper, bør du forebygge loppeangreb på din hund med et loppemiddel der slår de voksne lopper ihjel.
Da husstøvmider optager fugt gennem huden, har de brug for en vis mængde fugt i deres omgivelser for at kunne leve. Husstøvmiderne har optimale livsbetingelser, ved høj varme og luftfugtighed. Miderne foretækker en temperatur på 17-32 grader og en relativ luftfugtighed på 55-75%. Hvis den relative luftfugtighed er lav, tørrer miderne ud, og dør.
Undgå derfor forøget fugtighed i dit hjem. Vær også opmærksom på den fugt du selv og hunden slæber ind i boligen. Tøj og tæpper bør tørres i en i tørretumbler. Tør hunden når den er våd, tør gulvet efter bad, læg låg på gryderne og brug emhætte ved madlavning. Om vinteren er det vigtigt at holde en relativ luftfugtighed på under 45%. Dette kan opnås ved at lufte ud 5-10 minutter 2-3 gange daglig og have varme på i alle rum. Tilstræb en temperatur på minimum 20 grader C i alle rum om dagen. Køb gerne en fugtmåler, så du kan følge situationen. Det er også vigtigt at lufte ud om sommeren, men her kan det være næsten umuligt at få luftfugtigheden under det, den er udendørs. Om sommeren er den relative luftfugtighed udendørs ofte på 60-80%.
Foretag en grundigt rengøring 1 gang om ugen og luft ud under og efter rengøring. Vælg rengøringsmidler uden tilsætningsstoffer og parfumer. Tag en stor hovedrengøring 1-2 gange om året. Rengør alle kroge, og vask alle glatte overflader.
Selvom de fleste familier ikke praler med det, så er der faktisk mange danske hunde der får lov til at sove i familiens seng. Hvis din hund er støvmideallergiker er det dog den rene allergibombe for din hund. Hunden vil med andre ord aldrig komme af med sine sygdomstegn, hvis den får lov til at ligge i familiens seng, fordi der er en stærkt forøget forekomst at husstøvmider i dyner.
Hvis hunden er svær at af ud af sengen er det derfor vigtigt at vaske sengetøjet, dynerne, puderne og rullemadrassen ved mindst 60 grader. Ved denne temperatur vaskes alle de allergifremkaldende stoffer ud og temperaturen slår husstøvmiderne ihjel. Det hjælper heller ikke at fryse dynen, at lufte dynen, at tørretumble dynen, at lægge dynen i solen eller at støvsuge madrassen. Sengetøjet skal vaskes 2-4 gange om måneden, dyner og puder skal vaskes 4 gange årligt og rullemadrassen skal vaskes 6-12 gange årligt. Der er ikke dokumentation for, at et husstøvmidetæt madrasovertræk har en effekt ved forebyggelse af husstøvmideallergi.
I resten af boligen findes der normalt kun meget små mængder af husstøvmider. Der er normalt ingen eller kun ganske få husstøvmider i en sofa. Lad også derfor være med at lægge din dyne i sofaen, da hunden eller med relavtivt sikkerhed kan få lov til at springe op i sofaen.
Sommerhuse har et markant højere indhold af husstøvmider end almindelige helårshuse. Sommerhuse er væksthuse for mider og er derfor ikke noget rart sted at være, hvis man er hund med husstøvmide-allergi (Teksten er forfattet med uddrag fra astma-allergi.dk).


Til top Hvad er en hypo-sensibilisering?
Hvis der er mistanke om at din hund er allergiker, kan din dyrlæge tage en blodprøve der kan afsløre nogle af de stoffer din hund er allergisk overfor. Der testes et bredt udvalgt panel af udendørs og indendørs stoffer, panelet repræsenterer stoffer som hunde hyppigt er allergiske overfor.
Ud fra denne viden kan din dyrlæge igangsætte en immunterapi, også kaldes hyposensibilisering eller vaccine, mod de allergener hunden reagerer allergisk overfor. Her får dyrlægen fremstillet en væske der indeholder netop de stoffer din hund er allergisk overfor. Princippet er nu, at væsken med jævne mellemrum og med højere og højere koncentration og dosis, sprøjtes ind i hunden, så hundens krop og immunsystem langsomt kan vænne sig de de pågældede stoffer og da ikke reagerer så allergisk overfor dem mere. Hypo-sensibilisering er en sund måde at bekæmpe hundens allergi på, idet hunden da på længere sigt måske kan undgå at få medicin for sin allergi.
Det diskuteres til stadighed om en blodprøve kan afsløre foderallergi. Det er dog sikkert at en hund ikke kan hyposensibiliseres overfor foderallergi. Det anbefales at alle hunde med allergi skifter til allergikost, idet dette på en sund måde kan støtte hundens krop og immunsystem.


Til top Findes der et medicinsk alternativ til binyrebark-hormoner, hvis min hund er allergiker?
Ja. Der findes desværre en del hunde der trods fornuftigt foderskifte, hypo-sensibilisering og andre sunde tiltag, vedbliver med at have kroniske allergiproblemer i form af f.eks. kløe og hudbetændelse. Binyrebark-hormoner er hormoner der giver en kløestillende effekt, fordi de nedsætter immunsystemets overdrevne reaktion overfor visse stoffer. Binyrebark-hormoner har ved længerevarende brug desværre en del bivirkninger, hvorfor der forskes i nye måder at hjælpe allergihunde.
Atopica er et nyt medicinsk produkt der kan erstatte tildelingen af binyrebakhormoner. Produktet har langt færre bivirkninger end binyrebark-hormoner og virker direkte ved at stoppe funktionen af de celler som er ansvarlige for hundens allergiske reaktion. Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye medicin, skal du kontakte din dyrlæge.


Til top Hvad er Addison´s sygdom?
En hormonforstyrrelse er en sygelig tilstand i én eller flere af hundens endokrine organer, dvs. hormonproducerende organer. Hvert hormon påvirker én eller flere kropsfunktioner på en bestemt måde.
Binyrerne er nogle små hormonproducerende organer der ligger tæt op ad nyrerne. Binyrernes produktion af hormoner styres af et bestemt område i hjernen, kaldet hypofysen. Hypofysens udskillelse af hormonet ACTH stimulerer binyrernes produktion af binyrebark-hormon. I binyre-barken dannes to slags hormoner: Mineralokortikoider, som deltager i styring af kroppens vand- og saltbalance, og glukokortikoider som har talrige virkninger, bl.a. på kroppens immunsystem og stofskifte.
Addison´s sygdom er betegnelsen for en hormonforstyrrelse, der opstår, når hundens krop udsættes for en for lille mængde mineralokortikoider og til dels også glukokortikoider. Da den rette mængde salt- og vand er vigtig for hver eneste celler i kroppen, er Addison´s sygdom en sygdom hvor hver eneste celle i kroppen påvirkes. Addison´s sygdom kaldes derfor også hypo-adrenocorticisme, dvs. "for lidt binyrebark" eller primær binyrebarkinsufficiens
Addison´s sygdom skyldes ofte en idiopatisk destruktion af binyrebarken, dvs. en detruktion af binyrebarken af ukendt årsag. Til tider kan destruktionen være immunulogisk betinget, dvs. skyldes en fejl i hundens immunsystem. Andre gange kan destruktionen være en følgetilstand i forbindelse med andre sygdomme. Addison´s sygdom kan f.eks. fremkaldes hvis ejeren pludselig stopper med tildeling af binyre-barkhormon til en hund der har fået medicinsk binyrebarkhormon-behandling i en længere periode. Addison´s sygdom er sjælden hormonforstyrrelser hos hunde. Sygdommen ses blandt alle hunde, dog oftes yngre hunde eller midaldrede tæver. Det vurderes at 0.1%-0.3% af alle syge hunde har Addison´s sygdom. Nogle hunderacer er på forhånd disponerede for sygdommen. I Danmark er der mistanke om at Nova scotia duck tolling retriever, terriere og pudel er disponeret for sygdommen. Addison´s sygdom er en alvorlig sygdom der ubehandlet vil forkorte hundens levetid.
Addison´s sygdom kaldes også "the great pretender", dvs. "den store efterligner", fordi sygdommens symptomer kan minde om så mange andre, mere almindelige sygdomme, hvorfor sygdommen desværre ofte først diagnosticeres ret sent. Der er mange diffuse tegn på Addison´s sygdom. Sygdomstegnene varierer i hyppighed og styrke og kan komme og gå - dette gør det meget svært at diagnosticere sygdommen. Der kan ses manglende appetit, vægttab, sløvhed, depression, væskemangel, opkast, mørk diarre, smerter i bugen, muskelsvaghed, muskelsmerter, dårlig kondition, lav kropstemperatur, forøget drikkelyst og forøget urinering, langsom og svag puls og pelstab. Hvis sygdommen ikke opdages i tide, kan hunden få en såkaldt "Addison krise". Hunden går i shock og kan dø, hvis den ikke straks diagnosticeres og behandles hos en dyrlæge.
Hvis der er mistanke om at din hund lider af Addison´s sygdom bør den undersøges grundigt. Da diagnosen er svær at stille, kan dyrlægen være nødsaget til at lave flere undersøgelser på din hund. Blodprøver, et hjerte-EKG og evt. røntgenfotos af hjertet, kan være med til at stille diagnosen. Da en del andre sygdomme skal udelukkes, bør dyrlægen også undersøge hundens urin, for at kunne stille den rette diagnose. Addison´s kan bl.a. afsløres hvis blodprøven viser et misforhold mellem to af kroppens vigtige mineraler, mineraler som spiller en stor rolle for hundens væskebalance. Hvis undersøgelserne bekræfter dyrlægens mistanke om Addison´s sygdom, vil dyrlægen lave et ACTH-stimulationstest på hunden. Det er en test hvor binyrerne stimuleres vha. hormonet ACTH, hvorefter blodprøver kan vise hvor kraftigt binyrerne reagerer på denne stimulation. Testen kan laves i løbet af en formiddag, og kræver 2 blodprøver, som atter skal indsendes til et laboratorium, hvor blodprøverne kan analyseres.
Addison´s sygdom kan behandles medicinsk ved at supplere de mineralokortikoider som hunden mangler. Visse hunde har også brug for et ekstra tilskud af glucokortikoider. Dyrlægen vil fortage løbende kontrolblodprøver for at måle hvor meget medicin den syge hund behøver. Hunde med Addison´s sygdom kan få et godt og normalt liv med sin medicin.
Sygdommen Addison blev i 1855 opdaget og beskrevet af lægen Thomas Addison, heraf navnet Addison´s sygdom.


Til top Hvorfor skal min hund bedøves, når den skal have skiftet forbinding?
Visse forbindinger er så krævende at hunden skal bedøves, for at dyrlægen kan lægge forbindingen korrekt. Hvis hunden f.eks. har fraktureret en knogle, dvs. brækket en ben, kan det i visse tilfælde være nok at lægge en stiv forbinding for at bruddet heler op. I sådanne tilfælde er det enormt vigtigt at forbindingen ligger helt korrekt, idet bruddet eller vil skride, og vokse skævt sammen. Hunde kan ikke holde deres ben i ro og en forbinding skal derfor kunne holde til lidt af hvert.
Det komplicerede ved en forbinding er bl.a. at sikre stabilitet og forebygge tryksår - dette gøres ved at lægge en tyndt lag rullevat mellem hver enkelt tå / trædepude og ved at beskytte evt. bjørnekløer med rullevat. Det er også enormt vigtigt at forbindingen ikke lægges så stramt at den hæmmer blodtilførslen til benet, ej hellere så løst, at forbindingen falder af

Hunden er bedøvet og forbindingen lægges. Her vælges sugende forbindsstof mod huden Her lægges pladevat og elastisk forbing for at sikre støtte

Forbindinger skal skiftes mindst én gang om ugen. Dette er vigtigt, idet hunden ikke kan fortælle ejeren om forbindingen gnaver eller er våd indeni. Hvis forbindingen er skredet eller er blevet våd, vil hunden få alvorlige åbne tryksår under sin forbinding. Ved at skifte forbindingen med jævne mellemrum, forsøger dyrlægen at forebygge smertefulde tryksår.

Yderst er der valgt elastisk vandafvisende materiale og en potesok

Det er meget vigtigt at forbindingen ikke bliver våd. En forbinding kan blive våd, hvis ejeren glemmer at beskytte hundens forbinding i vådt vejr eller hvis hunden f.eks. træder i sin vandskål. Visse forbindinger er lettere at lægge, her skal hunden kun bedøves, hvis den ikke kan sidde stille, når dyrlægen skifter forbindingen.


Til top Hvad er spondylose i ryggen?
Spondylose kaldes også "spondylosis derformans", "hypertrofisk spondylosis" eller bare "slidgigt i ryggen". Spondylose er betegnelsen på en slidgigt der opstår i leddene mellem rygsøjlens enkelte hvirvler. Spondylose ses som knoglevævs-nydannelser i form af ben-brodannelser mellem rygsøjlens enkelte hvirvler.
Spondylose er en almindelig sygdom hos ældre hunde og ses især blandt større hunderacer. Spondylose ses især i området fra nederste del af brystet, over lændepartiet og helt ned til korsbenet. Der ses ofte spondylosedannelse mellem sidste lændehvirvel og korsbenet. Spondylose kan være arvelig og ses hyppigere blandt visse hunderacer og familier, men kan i mere sjældne tilfælde også skyldes vedvarende overbelastning af ryggen hos f.eks. politihunde og sportshunde.

Dette er et røntgenfoto af en hund fra siden. Mellem ryghvirvlerne ses ben-brodannelser under rygsøjlens enkelte hvirvler

Mellem hver ryghvirvel går der rygmarvs-nerver ned til kroppens organer. Hvis disse nerver kommer i klemme imellem benbroerne eller irriteres af knoglenydannelserne, vil hunden reagere med smerter. I visse tilfælde kan nerverne blive så påvirkede at der ses kraftige bugsmerter eller bevægelsesforstyrrelser i hundens bagben og hale. I slemme tilfælde, kan en spondylose i bageste del af lænderegionen føre til inkontinens eller besvær ved at komme af med afføringen.
Spondylose er ikke en sygdom som ejeren nødvendigvis opdager, selvom hunden går rundt med kroniske smerter. Ofte vil hunden få en lidt mere stiv og besværet gang, den kan have svært ved at rejse sig og kan have nedsat bevægelse i bagparten, hvorved lårbensmuskulaturen langsomt bliver mindre. Ofte tror ejeren at hunden bare er ved at blive gammel, mens hunden i virkeligheden går rundt med vedvarende ryg og lændesmerter.

Dette er et røntgenfoto af en hund oppefra. Ét sted ses en ben-brodannelse på siden af rygsøjlens hvirvler

Hvis du har mistanke om at din hund har spondylose, skal du henvende dig til din dyrlæge. Dyrlægen kan tage røntgenfotos af hele hundens ryg for at lokalisere de enkelte spondylose-dannelser. Desværre kan dyrlægen ikke se hundens nerver på et røntgenfoto, det er derfor vigtigt at undersøge hunden meget grundigt, idet hunden selv kan vise hvor den har mest ondt. I sjældne tilfælde kan der opstå et decideret tryk på rygmarven. Hvis er er mistanke om tryk på rygmarven, skal der specielle undersøgelsesmetoder til at påvise dette.
Behandlingen retter sig efter, hvor alvorligt et tilfælde der er tale om. Behandling med smertestillende medicin kan afhjælpe problemerne for de fleste hunde. For mange hunde kan supplerende massage, kiropraktik, akupunktur eller guldbehandling være en fordel. Hvis der er påvist direke tryk på rygmarven, kan en operation af ryggen blive en nødvendighed.
Det er ligeledes vigtigt at hunden holdes mere i ro, så den ikke opfodres til voldsom leg eller tvinges til sport eller arbejde. Hvis ejeren har trapper i sit hjem, bør hjemmet indrettes således at hunden ikke er nødsaget til at gå op og ned ad trapperne hele tiden. Visse hundeejere sætter en babylåge op foran husets trappe, så hunden lærer at den primært skal opholde sig på den ene af husets etager.
Der er stor forskel på hvor mange smerter spondyloser giver. Det er derfor vigtigt at holde en god kontakt til sin dyrlæge, så hunden igennem årene er sikret den bedste form for smertebehandling.


Til top Hvad er kræft?
Kroppen består af milliarder af celler der hver især har deres bestemte funktion og evne. Hver celle ved at den skal opføre sig på en bestemt måde, for at passe ind i kroppens komplicerede samspil. Hver celle har en begrænset levetid og erstattes herefter af en celle der er magen til den der ødelægges eller slides op. Hele dette oprydnings- og vedligeholdelses-system bliver styret af immunsystemet og cellernes arveanlæg, de såkaldte gener. Kroppen arbejder med et dobbelt fejlsikringssystem mod uønskede celler, idet unormale eller gamle celler automatisk begår selvmord, hvorefter immunsystemet genkender dem og rydder dem af vejen. På den måde vedligeholder kroppen sig selv, heler sår og vokser.
Der findes dog visse tilfælde hvor unormale celler ikke begår selvmord, men i stedet vokser hæmningsløst. Normalt vil kroppens immunsystem gå ind og bortskaffe sådanne unormale celler. Desværre er immunsystemet oprydningsarbejde ikke 100% sikkert, og der kan således ske tilfælde hvor immunsystemet overser en unormal celle, hvorved denne unormale celle får lov til at formere sig. En sådan uhæmmet cellevækst kan føre til knuder. På latin hedder en knude en "tumor". Overordnet, skelner man mellem en godartet knude, en "benign tumor" og en ondartet knude, en "malign tumor" også kaldet en "kræftknude".
Hos mennesker forskes der til stadighed i kræft og årsagerne til kræft. Den egentlige årsag til kræft kendes endnu ikke, men forskere er enige om at arv, miljø og ernæring er vigtige årsager for udviklingen af kræft. Man ved f.eks. at P-sprøjter til tæver fremmer dannelsen af mælkekirtelkræft.
I Danmark findes der et "Cancerregister for hunde og katte i Danmark". Vha. dette register forsøger forskere f.eks. at kortlægge evt. forøgede tendenser til bestemte kræftformer i visse hunderacer.


Til top Hvordan skelner man mellem en godartet knude og en ondartet knude?
Normale celler deler sig uden problemer, men der kan ske fejl, som gør, at en celle får lov til at dele sig uhæmmet i kroppen. Det er relativt almindeligt at sådanne fejl opstår og det ses især blandt ældre hunde. Ligesom en ældre bil vil have flere fejl, vil der oftere opstå fejl i oprydnings- og vedligeholdelses-systemet hos et ældre hund.
En sådan fejl kan blive til en lille godartet knude et sted på kroppen. Hvis dyrlægen tager en prøve af knuden og kigger på cellerne i et mikroskop, vil hver enkelt celle se normal ud, dyrlægen vil bare bemærke at der er for mange celler på et område: hunden har en godartet knude.
Godartede knuder vokser ofte langsomt og vil holde sig for sig selv. Derfor vil en godartede knude ofte være velafgrænset og let at skubbe rundt i forhold til det omkringliggende væv. En godartet knude kan blive siddende og blive så stor, at den giver hunden problemer i hverdagen. I armhulen kan en stor godartet knude f.eks. hindre normal fri bevægelighed og da give gener og smerter, i tarmen kan en godartet knude f.eks. give vedvarende blødninger, forstoppelse eller diarré. Hvis en godartet knude generer dyret, bør man vælge af få knuden fjernet hurtigst muligt, idet det ellers nedsætter hundens livskvalitet. Et eksempel på en godartet knude er en fedtknude, også kaldet et "lipom". Et lipom indeholder fedtceller.
Hvis sunde cellers gener bliver beskadiget, dvs. muterer, bliver disse til kræftceller. En sådan celle-mutation kan blive til en lille ondartet knude et sted på kroppen, en såkaldt "kræftknude". Hvis dyrlægen tager en prøve af en kræftknude og kigger på cellerne i et mikroskop, vil cellerne ikke se normale ud, fordi der er sket en alvorlig fejl i cellernes gener, så cellerne ændrer form og udseende.
Kræft kan opstå i alle kroppens celler. Ondartede knuder der stammer fra kroppens overflader, som f.eks. kirtler-, hud- og slimhindeceller, kaldes "carcinomer", mens ondartede knuder der stammer fra organerne, f.eks. muskelceller, knogleceller og bindevævsceller, kaldes "sarcomer". I lymfesystemet taler man om "lymfomer", i blodsystemet om "leukæmi" og i nervesystemet om "gliomer". De mest almindelige former for kræft hos hunden er forskellige typer af hudkræft, lymfekræft og mælkekirtelkræft, dvs. brystkræft. Herudover findes der mange andre former for kræft.
Ondartet kræft vokser ofte hurtigt og vil derfor invadere det omkringliggende sunde væv. Det er derfor karakteristisk at en ondartet knude ikke er let at skubbe rundt i forhold til det omkringliggende væv, det er som om den sidder fast. Hvis en ondartet knude ligger på kroppens overflade, kan den også finde på at bløde og der kan være kløe forbundet med knuden.
Hvis kræftcellerne spreder sig og når blod eller lymfekar kan kræftcellerne flyde med strømmen og sætte sig fast andre steder i af kroppen. Da det stadigvæk er den samme type kræft hunden har, siger man at kræften har spredt sig. På græsk kaldes denne spredning for "metastaser". Metastaser sætter sig ofte i lunger og i leveren, idet disse organer har meget snævre blodkar, hvorved kræftcellerne har lettere ved at sætte sig fast. En hund kan da f.eks. have leverkræft med metastaser til lungerne.
Forstørrede lymfeknuder kan være det første tegn på spredning af kræft, idet de løsrevne kræftceller ofte opsamles af de lymfeknuder, der ligger tættest på den oprindelige kræftknude.


Til top Hvordan undersøges og behandles hunden for kræft?
Der er uendeligt mange tegn på kræft og det er derfor vigtigt at du hver dag holder øje med evt. sygelige forandringer hos din hund. På hundeleksikon kan du se hvornår du bør kontakte din dyrlæge. Det er ikke bare knuder du skal holde øje med, men f.eks. også vægttab, hoste, træthed, forøget bugomfang, indfaldne flanker eller tilbagevendende blod i afføringen. Alle disse og mange andre tegn, kan være tegn på kræft.
Hvis du har mistanke om at din hund har en godartede knude eller ondartet kræft bør du henvende dig til din dyrlæge for at få din hund undersøgt. Dyrlægen vil notere knudens placering og størrelse, og undersøge de omkringliggende lymfeknuder for evt. spredning.
Der er ingen dyrlæger der med sikkerhed kan "mærke" om en knude er god eller ondartet, dette kræver en undersøgelse af de celler der er indeni knuden.
I Danmark findes 7 danske dyrlæger der har taget en efteruddannelse i viden om kræftdiagnostik og behandling, disse dyrlæger kaldes onkologer. Det 3-årige efteruddannelsesforløb er afsluttet i foråret 2007 og danske hundeejere har nu for første gang mulighed for at få eksperthjælp, hvis deres dyr har kræft. De dyrlæger, der gennemfører forløbet har en stor erfaring i undersøgelse af kræftsyge dyr og er også certificeret af Den Danske Dyrlægeforening til at tilbyde kemoterapi-behandling på deres klinikker. Hvis din hund er kræftsyg har du muligheden for at opsøge en onkolog for at få et optimalt behandlingsforløb. På f.eks. Københavns Dyrehospital og Aalborg Dyrehospital er der mulighed for at få behandling af en uddannet onkolog.
Dyrlægen vælger i samråd med ejeren det bedste forløb for hunden. Ofte fjernes knuder ved en simpel operation, hvorefter hunden kan vende hjem til familien samme dag. I andre tilfælde må familien acceptere at hunden er uhelbredeligt syg - her kan en aflivning være den mest skånsomme løsning for hunden.
I alle tilfælde gælder det, at ejeren bør opsøge sin dyrlæge så snart han eller hun har mistanke om at hunden har kræft, idet en tidlig behandling ofte vil kræve et kortvarigt behandlingsforløb, f.eks. en enkelt operation der kan helbrede hunden for sin kræftform, mens en sen behandling kan ende med at hunden må aflives, da kræften har nået at sprede sig. Det er derfor meget forkert, hvis ejeren går og ser tiden an, fordi ejeren mener at hunden sikkert alligevel er uhelbredeligt syg. Hvis ejeren har den indstilling vil den stakkels hund virkeligt ende med at være uhelbredeligt syg og skulle aflives. Dette er helt sikkert mere ejerens valg end hundens!


Til top Min hund virker mere træt, kan den have et dårligt hjerte?
Ja, der findes mange forskellige slags hjertesygdomme hos hunde. Visse hjertesygdomme er medfødte, mens andre hjertesygdomme udvikler sig over en længere periode. Hjertesygdomme er ofte arvelige, og det er derfor vigtigt at kontrollere avlshunde for arvelige hjertesygdomme.
Det er hjertets arbejde at pumpe blodet rundt i kroppen. Blodet indeholder bl.a. livsvigtige næringsstoffer og ilt til kroppens celler. Hjertet er inddelt i venstre og højre hjertehalvdel: Venstre hjertehalvdel pumper det iltede blod fra lungerne ud til kroppens organer og muskler, mens højre hjertehalvdel pumper kroppens af-iltede blod ind i lungerne. Hvis hunden har en hjertesygdom er hjertets pumpe-evne dårligere end hos et normalt og sundt hjerte.
Hunde kan gå rundt med et dårligt hjerte uden at ejeren opdager dette, og det er derfor meget vigtigt at hunden kommer til et årligt sundhedscheck hvor dyrlægen bl.a. lytter til hjertet vha. et stetoskop. Hjertesygdomme vil hyppigt være noget, der udvikler sig uden symptomer over en længere periode, og det er derfor oftest først ved fremskredet hjertesygdom at ejeren har mulighed for at opdage hundens hjertesygdom. Sygdommen er da oftest så fremskreden at hunden er alvorligt syg. Typiske tegn på hjertesygdom er forøget træthed, især på gåture, hurtig og anstrengt vejrtrækning og generel uro. Der kan også ses hoste, typisk i form af nattehoste, og når hunden ligger ned, og skal hurtigt i gang.
Et dårligt hjerte kan blive så sygt, at hunden ender med at få et såkaldt hjertesvigt. Hvis venstre hjertehalvdel svigter, vil blodet ophobes i lungerne, og hunden vil da få væskeophobning i lungerne. Hvis højre hjertehalvdel svigter, vil blodet ophobes i kroppen, og hunden vil få en væskeophobning i kroppens væv, f.eks. i leveren eller bughulen.
Efter længerevarende ubehandlet hjertesygdom kan det ende med, at hunden får et akut hjertesvigt. I særligt alvorlige tilfælde kan den risikere at dø, før dyrlægen når at behandle den. En hund med tegn på dårligt hjerte bør derfor undersøges af en dyrlæge hurtigst muligt.
En hund med akut hjertesvigt vil kun nødigt bevæge sig, vil have voldsom hjertebanken og svag puls, ligesom dens slimhinder bliver blå pga. iltmangel. Hunden vil typisk ånde med åben mund, men vil langsom blive kvalt, fordi hjertet ikke kan pumpe ilt rundt til kroppens celler.
Der findes som sagt mange typer hjertesygdomme. Medfødte sygdomme hos hvalpe kan f.eks. være en forsnævring af hovedpulsåren (SAS), en forsnævring af lungevenen, medfødt hul mellem de to hjertekamre, medfødt hul mellem de to forkamre eller en ikke-tilbagedannet forbindelse mellem lungepulsåren og hovedpulsåren (PDA). Hvalpe med medfødte hjertesygdomme vil i nogle tilfælde dø straks efter fødslen, nogle vil være utrivelige, vil vokse unormalt langsomt og have dårlig kondition, mens andre stort set ikke viser nogen tegn på, at der er noget galt.
Sygdomme hos ældre hunde kan f.eks. være: Kræft i hjertet, slapt hjerte (DCM), betændelse i hjertesækken og hjerteklaplidelser. Hos visse hunde kan der ses en akut blodansamling i hjertesækken, så hjertet har meget svært ved at pumpe. Generelt sagt, vil slapt hjerte og blodansamling i hjertesækken primært ramme store hunde, mens hjerteklapslidelser hovedsageligt ses blandt små hunderacer.
Der findes også infektiøse eller parasitære hjertesygdomme, dvs. sygdomme der skyldes bakterier, virus eller parasitter: hjerteorm og lungeorm kan give en livstruende hjertesygdom, der kan ramme hunde i alle aldre.
For hjertesygdomme gælder det, at jo hurtigere sygdommen opdages, jo bedre. Det er ikke alle hjertesygdomme der kan høres ved den årlige sundhedsundersøgelse, men dyrlægen vil i samråd med ejeren igangsætte videre undersøgelser, hvis der er mistanke om at hunden kan have en hjertesygdom. Jo hurtigere hjertesygdommen behandles, jo længere vil hundens levetid oftest være, idet hjertet meget hurtigt får den fornødne hjælp i form af f.eks. hjertemedicin, hvorved kredsløbets og hjertets arbejdsvilkår forbedres og hjertesygdommen oftest ender med at udvikle sig langsommere end den ellers ville have gjort.
Hvis dyrlægen har mistanke til at hunden har en hjertesygdom, er det vigtigt at foretage en nærmere undersøgelse. Mistanken om en hjertesygdom opstår som typisk på baggrund af ejerens observationer kombineret med en sundhedsundersøgelse af hundens hjerte og krop. Herefter vil dyrlægen vurdere om hunden skal have taget røntgenbilleder af brystkassen og / eller om hunden skal have scannet sit hjerte. En hjertescanning afslører ofte årsagen til hundens problem, hvorefter dyrlægen kan stille en konkret diagnose. Det er vigtigt at stille den helt rigtige diagnose inden en længerevarende medicinsk behandling iværksættes, idet der findes mange forskellige typer hjertemedicin, der hver især har deres effekt på hjertet eller kredsløbet. På en scanning kan man bl.a. se hjertets størrelse og blodets bevægelse i hjertet, på den måde kan dyrlægen vurdere hvor fremskreden sygdommen er, og kan bl.a. følge sygdommens udvikling ved at lave en eller flere kontrolscanninger af hjertet i løbet af hundens levetid.
Selvom dårligt hjerte kan være en alvorlig sygdom, kan de fleste hjertesygdomme behandles med den rette medicin. Hunden kan i mange tilfælde få et godt liv med en høj livskvalitet. Da der findes mange typer hjertemedicin og mange forskellige hjertesygdomme, vil en hjertescanning give den største viden om hvilken type medicin der kan give din hund det længste liv og den bedste livskvalitet.
Desværre findes der også uhelbredelige hjertelidelser, og det er derfor vigtigt at hunden kommer de kontrolundersøgelser dyrlægen skønner for værende nødvendig, idet man på den måde giver hunden det længste liv og den bedste livskvalitet.


Til top Min hvide hund har misfarvet pels mellem poterne, kan det være tegn på sygdom?
Ja og nej. Rødlig misfarvning af pelsen er et almindeligt syn hos hunde med lang og lys pels. Det er tårevæskens og spyttets indhold af stoffet porfyrin der er årsagen til misfarvningen. Misfarvningen ses derfor hyppigt i øjenkrogene, hvor misfarvningen skyldes tårevæskens indhold af porfyriner, eller i skægget, hvor misfarvningen skyldes spyttets indhold af porfyriner.
Disse misfarvede pelsområder kan være fuldstændigt harmløse - her er misfarvningen udelukkende et kosmetisk problem for ejeren, men generer ikke hunden. Misfarvningen kan dog også være et indirekte tegn på at hunden har gener i det område hvor der ses en misfarvning.
Hvis hunden f.eks. har misfarvede pelsområder i mundvigene, mellem poterne eller i armhulen, kan dette bl.a. skyldes vedvarende kløe i dette område, idet hundens knubberi, bideri og slikkeri langsomt vil misfarve pelsen. Hvis hunden har en misfarvning i øjenkrogene kan dette bl.a. skyldes gener fra kraftig hårvækst, tørre øjne, kronisk øjenbetændelse, generende næsefolder, indadkrængende øjenlåg eller andre gener i øjet der forhindrer tårevæsken i at blive drænet normalt fra øjet, hvorved tårevæsken misfarver pelsen i øjenkrogene.
Der findes en del hunde-skønhedsprodukter på markedet, der alle lover at de kan fjerne misfarvninger i pelsen. Her er det dog vigtigt at vide om der er en sygdomsmæssig grund til pelsens misfarvning, idet det ellers vil være nyttesløst at investere i sådanne produkter.


Til top Er det rigtigt at en våd og kold snude er tegn på at hunden er rask?
Nej - det er en gammel skrøne. Snudens fugtighed og varme kan påvirkes af utallige ting og er altså ikke et sikkert tegn på sundhed eller sygdom. Snudens temperatur er hovedsageligt afhængig af hvor fugtig den er. Hundens snude kan f.eks. være fugtig, hvis hunden slikker sig meget på snuden i forbindelse med en forkølelse. Dyrlæger oplever desværre ikke sjældent at hundeejeren har troet at deres syge hund var rask, idet hundens snude var kold og fugtig.

Snudens fugtighed og varme kan påvirkes af utallige ting og er altså ikke et sikkert tegn på sundhed eller sygdom

Hvis du skal vide om din hund er rask, bør du tage hundens temperatur med et termometer og holde øje med sygdomstegn. Hvis du er i tvivl om hundens velvære bør du ringe til din dyrlæge for en snak.


Til top Hvad er et histiocytom?
Et histiocytom er godartet knude, der primært ses hos unge hunde under 2 år. Et histiocytom dannes, når bestemte immunceller, de såkaldte histiocytter, begynder at formere sig uhindret på et lokalt område i huden. Under 10% af alle knuder i huden er histiocytomer, men det er langt den hyppigste knudeform hos hunde under 3 år. Histiocytten er også en celle der indgår i mere alvorlige kræftformer: Sådanne sygdomme ses især hos hos Berner sennen, Flatcoated retriever og Rottweiler.
Et godartet histiocytom er ofte en lille afgrænset, hårløs knude, der sjældent bliver større end en 2-krone. Histiocytomer vokser ofte på kroppens perifere områder, dvs. på hovedet, ørerne, halen eller benene. Knuderne danner ofte sår på overfladen og kan derfor være til gene for hunden, fordi hunden vil begynde at slikke på knuden, hvorved histiocytomet kan blive betændt, kløende og væskende. Histiocytomer vil ofte tilbagedannes af sig selv i løbet af 2-3 måneder. Histiocytomer er dog ikke sjældent drilske og kræver derfor ofte en form for behandling, fordi de kan give anledning til kløe. Der er ikke én bestemt måde at behandle et histiocytom på, behandlingen skal derfor vælges ud fra det enkelte tilfælde, histiocytomets størrelse og placering.
Et betændt histiocytom kræver som minimum en antibiotikabehandling og en forbinding eller skærm, så hunden ikke kan slikke på histiocytomet. Behandling med binyrebarkhormoner kan også nedsætte evt. reaktioner i knuden. Dyrlægen kan i samråd med ejeren, vælge at fjerne histiocytomet ved en operation, idet dyrlægen på den måde kan spare hund og ejer for et længere og måske frustrerende sygdomsforløb med antibiotika og løbende forbindingsskift.
Hvis histiocytomet sidder et sted hvor dyrlægen rent erfaringsmæssigt ved, at det kan give problemer, er det bedst at knuden fjernes når den er lille, idet histiocytomer ofte sidder på perifere kropsområder hvor en operation kan få komplikationer, fordi et stramt sår har forøget risiko for at springe op efter en operation. Dyrlægen vil først operere i området, når betændelsen er under kontrol, idet en operation i et betændt område kan give forøget risiko for komplikationer med nedsat heling af operationssåret.
Hvis du ser en knude på din hund, bør du altid opsøge din dyrlæge hurtigst muligt, så dyrlægen kan undersøge hvilken knude det drejer sig om.


Til top Hvorfor har min hund dårlig ånde?
Dårlig ånde kaldes også halitosis. Der kan være mange grunde til at din hund har dårlig ånde. Dårlig ånde stammer dog ofte fra bakteriebelægninger i mundhulen, dvs. en betændelsestilstand i mundhulen. En betændelsestilstand kan f.eks. skyldes bakteriebelægninger på tænderne, dvs. plaque, tandsten, tandkødsbetændelse, tilbageholdte mælketænder eller tandbylder. Der kan også ses betændelsestilstande, hvis din hund f.eks. har betændte sår i mundhulen. Sådanne sår kan skyldes fremmedlegemer, som f.eks. fastsiddende træsplinter eller ætsninger i mundhulen efter indtagelse af ætsende midler. I mere sjældne tilfælde ses mundhuleknuder, dvs. kræftknuder i mundhulen. Sådanne knuder kan også blive inficerede og kan derfor give dårlig ånde.

Denne hund har drukket noget ætsende væske og har fået voldsomme ætninger på tungen. Ejeren opdagede dette, fordi hunden lugtede kraftigt ud af munden.

Hvis hunden har stærke smerter I mundhulen, vi den ofte savle og have svært ved at tygge eller synke sit foder. I sådanne tilfælde kan du se at hunden foretrækker blødere foder og evt. tygger mere med den ene side af kæben end med den anden. I rigtigt slemme tilfælde vil hunden slet ikke kunne spise og vil derfor begynde at tabe sig.
Mundhuleinfektioner skal tages meget alvorligt, fordi de kan give meget stærke smerter. I sådanne tilfælde skal hunden bedøves, for at lave en fuldstændig mundhuleundersøgelse, hvor der kan kigges grundigt på tandkødet, tænderne, kæberne, ganen, svælget og evt. luftrør eller spiserør. Behandlingen afhænger af hvilket mundhuleproblem hunden har.
Hvis hunden går rundt med kroniske mundhuleproblemer kan bakterierne i mundhulen vandre over i blodbanen og sætte sig i leveren, nyrerne eller på hjerteklapperne, hvorved hunden kan få varige skader.
Dårlig ånde kan bl.a. også ses ved tandskifte, hvis der er forøget gasdannelse i mavesækken, ved langvarig faste eller hvis din hund har sukkersyge.


Til top Hvad er baggrunden bag en individuel vaccination af hunde?
Nu til dags planlægges vaccinationer individuelt - her forsøger dyrlægen at tage hensyn til hunderace, levevis, aktuel smitterisiko og vaccinetype.
Formålet med en vaccination er at beskytte din hund mod livstruende sygdomme. Typisk drejer det sig om virussygdomme der ikke findes nogen medicin imod. Ved at få din hund regelmæssigt vaccineret er du, sammen med alle andre danske hundeejere med til at nedsætte det det smittepres der findes blandt danske hunde, hvorved den enkelte familiehund beskyttes mod de relevante sygdomme. At vaccinere en hund er dog ikke uden risiko for bivirkninger. Fordele og ulemper vurderes derfor ved hver vaccination. Der findes en del vacciner på markedet. En monovaccine er en vaccine der kan beskytte din hund mod én bestemt sygdom. En kombi-vaccine er en paraply-vaccine der indeholder flere vacciner.
Blandt vacciner taler man om "kernevacciner", dvs. vacciner der beskytter mod livstruende sygdomme, såsom hundesyge, hepatitis (smitsom leverbetændelse) og parvovirus-infektion. Der tales også om "ikke kerne vacciner", der kan opfattes som en slags "tilvalgs-vacciner". Ikke kerne vacciner er f.eks. vacciner mod parainfluenza (kennelhoste) og / eller leptospirose. Rabies er også en livstruende sygdom - da der dog ikke er en smitterisiko for rabies i Danmark, indgår rabies-vaccinationen ikke i danske dyrlægers standard vaccinations-program.
Hvis tævehunden er vaccineret efter gældende anbefalinger, vil hendes hvalpe fødes med beskyttende antistoffer, som klinger af i løbet af de først uger til måneder efter fødslen. Det er individuelt fra hvalp til hvalp, hvor længe den er beskyttet mod de dødelige sygdomme.
De beskyttende antistoffer, som hvalpen modtager fra tævehunden, er meget vigtige for hvalpen, desværre kan disse antistoffer dog også blokere for hvalpens egen mulighed for at danne antistoffer efter en vaccination. Der vil således altid være nogle uger hvor antistofferne fra tævehunden ikke beskytter hvalpen længere og hvor hvalpens egen antistof-dannelse endnu ikke har nået et beskyttende niveau. Hvalpen befinder sig således i et såkaldt "immun-hul" der kan vare et par uger. Dette "immun-hul" forekommer typisk når hvalpen er 6-14 uger gammel. Forskning viser at en vaccination, når hvalpen er 8 og 12 uger gammel, og så igen efter 1 år, på bedst mulig måde beskytter hvalpen i det omtalte immunhul. Efter 1-års vaccinationen er hunden beskytte mod de livstruende sygdomme i 3 år.
Visse hunderacer har vist sig at være "mindre immunkompetente" end andre racer, dvs. at hvalpe fra visse hunderacer, ikke er så gode til at danne antistoffer. Det drejer sig bl.a. om racerne Rottweiler og Dobermann og blandinger heraf. Det anbefales derfor at disse racer får en ekstra vaccination når de er 16 uger gamle.
I forhold til bivirkninger er det sådan at bakterie-vacciner og dræbte vacciner med adjuvans, dvs. med bærestoffer, typisk er mere tilbøjelige til at give bivirkninger end levende, svækkede vacciner. Nogen hunderacer er mere følsomme overfor bivirkninger end andre, det drejer sig f.eks. om racerne Akita og Weimaraner. Generelt kan man sige at levende, svækkede vacciner ikke er egnede til drægtige hunde, da disse i uheldige tilfælde kan give fosterskader. Din dyrlæge vil rådgive dig i hvert enkelt tilfælde.



Relevante informationer om sundhed og sygdom må på ingen måde kompensere eller erstatte den kliniske undersøgelse, rådgivning og behandling, som gives af en autoriseret dyrlæge.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008