Struvit urinsten


- sygdom og fodring

Sygdomsdiæter til hund

Urin indeholder en mængde opløste mineraler. Urinsten er små krystaller, der dannes i urinvejene og som irriterer slimhinden ligesom sandpapir. Struvit urinsten dannes, når magnesium, ammonium og fosfat bindes sammen med organisk materiale fra urinvejene. Disse urinsten kan dannes, hvis hundens urin er for basisk, og hvis forholdet mellem mineralerne i urinen er forkert. Urinvejsinfektioner kan også fremme risikoen for at danne struvit-urinsten, idet urinen da kan blive særligt basisk. Struvit urinsten kaldes også magnesium-ammonium-fosfat urinsten (MAP).

Tævehunde og overvægtige hunde har en forøget risiko for at få struvit urinsten pga. urinvejsinfektioner. Overvægtige dyr har sværere ved at rengøre sig bagtil, her vil bakterier altså lettere kunne trænge op i urinvejene. Struvit urinsten kan forbygges og kan opløses med specialfoder.

Urinsten er smertefulde og kan være livstruende. Urinstenene kan sætte sig fast og stoppe urinrøret, så hunden ikke kan komme af med urinen. Dette ses hyppigst hos hanhunden, fordi dens urinrør er længere, smallere og mere buet end hos hunhunden. En fuldstændig tilstopning af urinvejene er mere almindelig hos hanhunde, især kastrerede hanhunde. Ved komplet urinvejsstop, vil der ophobes giftige affaldsstoffer i kroppen. Hvis urinblæren fyldes helt, kan nyrerne tage varig skade, ligesom blæren i visse tilfælde kan finde på at springe. Urinvejsstop er en livstruende tilstand, og du bør hurtigst muligt kontakte din dyrlæge.

Det er meget vigtigt, at man holder øje med de typiske symptomer på urinsten. Der kan være en del symptomer på at din hund har urinsten. Unormal vandladning, herunder blod i urinen, unormalt farvet urin, alt for store anstrengelser ved at lade vandet eller hyppig vandladning i små mængder. Hunden slikker sig ofte ved urinrørsåbningen eller har adfærdsændringer såsom rastløshed eller sløvhed. Hunden kan finde på at tisse indendørs eller på usædvanlige steder. Hunden kan indtage en anderledes stilling, når den tisser. Til tider vil den stå med hovedet bøjet nedad, krummet ryg og klage sig. Nogle hunde vil gå rundt og pibe og vil spise mindre. I slemme tilfælde vil hunden slet ikke kunne tisse. Ejeren opdager hundens adfærdsforandringer, men kan fejlagtigt tro at hunden har forstoppelse. Nogle gange kan selv små adfærdsændringer være tegn på et alvorligt problem. Kontakt din dyrlæge, så snart du bemærker et eller flere af ovenstående symptomer. En hanhund, som ikke lader vandet frit, skal omgående bringes til dyrlægen, da det kan skyldes en tilstopning af urinvejene.

Struvit urinsten ses hyppigere blandt nogle hunderacer, f.eks. Beagle, Gravhund, Miniature schnauzer, Pekingeser, Puddel, Skotsk terrier og Welsh corgi. Hvis din hund har tendens til struvit urinvejssten bør du efter samtale med din dyrlæge, fodre med specialfoder der kan forebygge eller opløse struvit urinsten.

Specialfoderet indeholder mindre magnesium, protein og fosfat og gør urinen mere sur. I visse tilfælde kan din dyrlæge også anbefale at du giver et ekstra vitamin C kosttilskud, idet vitamin C gør urinen mere sur. Hvis din hund har haft struvit urinsten, vil din dyrlæge vurdere om din hund skal have forebyggende specialfoder resten af livet.

Vådfoder forøger risikoen for struvit urinsten, idet hunden optager relativt mere magnesium, ammonium og fosfat når den æder vådfoder. Din hund bør drikke meget vand, da vandet skyller nyrerene godt igennem. Sørg for at hunden altid har rent og indbydende, kuldslået vand. Din hund skal have meget motion, gerne udendørs og skal kunne tisse så ofte som den vil.

Giv kun det foder, der er anbefalet af din dyrlæge. Giv ikke ekstra godbidder, madrester eller vitamin- og mineraltilskud uden aftale med dyrlægen. Og pas på din søde nabo, der gerne vil gøre det godt og give din hund noget lækkert. Specialfoderet skal introduceres over en periode på 7 dage, så hundens mavetarmkanal kan nå at vænne sig til foderet. Mælk og mælkeprodukter bør undgås, idet laktose kan fremme kroppens optagelse af magnesium.


Copyright Københavns Dyrehospital © 2002-2008